Hvorfor læse molekylær biomedicin? 

Du opnår en dyb forståelse af, hvordan kroppen fungerer, når den er rask – og hvad der går galt, når den bliver syg. Med den forståelse kan du bidrage til ny og vigtig viden om kroppens funktioner og sygdomme, og du kan være med til at udvikle nye lægemidler.

Hvad kan jeg blive med molekylær biomedicin? 

Uddannelsen åbner døre til en bred vifte af arbejdsområder som for eksempel offentlig og privat forskning, produktion eller bioinformatik og databehandling. Molekylære biomedicinere vil typisk finde arbejde på universiteter, hospitaler og i biotek- og medicinalvirksomheder samt konsulenthuse.

Adgangskrav og optagelse

 

 

 

 

Undervisning og opbygning

Du bliver primært undervist på tre forskellige måder på bacheloruddannelsen i molekylær biomedicin:

  • Forelæsninger i auditorier med dine medstuderende og en underviser, der gennemgår nyt stof.
  • Eksaminatorier eller teoretiske øvelser, som du skal bruge til gennemgang af stoffet. Dette fungerer meget som den undervisning, du kender fra din ungdomsuddannelse med 15-30 studerende og en underviser i et mindre lokale.
  • Laboratorieøvelser – en undervisningsform, der giver dig mulighed for at arbejde med teorien i praksis.

 

Opbygning

Du følger obligatoriske kurser, som svarer til to et kvart års studier. De obligatoriske fag er en forudsætning for at forstå funktionen af såvel raske organismer som syge tilstande på molekylære, cellulære og fysiologiske niveauer.

Du kommer til at arbejde med de nyeste teknikker og den nyeste viden i forbindelse med komplekse biologiske problemstillinger.

På tredje år har du en del valgfrihed, som du fx kan bruge på at lave et virksomhedsprojekt eller at læse i udlandet.

Du afslutter uddannelsen med et bachelorprojekt – dit første selvstændige forskningsprojekt, hvor du skal fordybe dig i et område inden for biomedicinen under tæt vejledning af en forsker inden for feltet. 

Få svar på ofte stillede spørgsmål om hverdagen på studiet her >>

 

Uddannelsen i molekylær biomedicin ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

En blok svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.

Begrænset valgfrie kurser

Du vælger dine begrænset valgfrie kurser fra listen herunder. Bemærk, at kurserne Molecular Microbiology, Immunology samt virksomhedsprojektet hver tæller som to kurser.

* Kun et af kurserne kan indgå i uddannelsen.

Udlandsophold eller virksomhedsprojekt

Har du lyst til at rejse, opleve en fremmed kultur, møde nye mennesker, få en anden faglig tilgang til dit studie samt forbedre dine sprogkundskaber? Eller kunne du tænke dig at anvende teorier og metoder i praksis i en erhvervsmæssig sammenhæng, mens du opbygger forståelse for hverdagen på en arbejdsplads og samarbejdet med andre faggrupper? Så er et udlandsophold eller en virksomhedspraktik måske noget for dig.

Studieordninger

En snak om uddannelsen i molekylær biomedicin

Til Åbent Hus kunne du møde Anna og Anne, som læser molekylær biomedicin. I videoen fortæller de om uddannelsen.

Er uddannelsen noget for mig?

Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i Molekylær biomedicin. Du kommer igennem 10 spørgsmål om uddannelsen. Husk, at uddannelsestjekket er vejledende – der er ingen rigtige eller forkerte svar.

Karrieremuligheder

På molekylær biomedicin opnår du en dyb forståelse af, hvordan kroppen fungerer på molekyle-, celle- og organniveau, når den er rask – og hvad der går galt, når den bliver syg. Med denne grundlæggende forståelse kan du bidrage til ny og vigtig viden om kroppens funktioner og sygdomme, og du kan være med til at udvikle nye lægemidler.

FAQ Karrieremuligheder

Som færdiguddannet har du stor erfaring med laboratoriearbejde, databehandling og anvendelse af avanceret apparatur. Sammen med din omfattende teoretiske viden gør det dig i stand til at udtænke og udføre biomedicinsk forskning.

Du kan bruge valgfriheden på uddannelsen til at specialisere dig inden for de emner, du synes er mest spændende, eksempelvis neurobiologi, immunologi, proteinkemi, genetik, bioinformatik eller iværksætteri.

Læs mere om uddannelsen under Undervisning og opbygning >>

 

Det er oplagt at læse videre på den engelsksprogede kandidatuddannelse i molekylær biomedicin.

Her bliver du undervist i molekylær sygdomsforståelse, statistik og bioinformatik, og du skal udføre et større forskningsprojekt (specialeprojektet).

    Du er også kvalificeret til optagelse på følgende engelsksprogede kandidatuddannelser på Københavns Universitet:

    Se de kandidatuddannelser på KU, denne uddannelse giver adgang til

     

    Kandidater i molekylær biomedicin arbejder inden for en meget bred vifte af arbejdsområder:

    • Offentlig forskning
    • Forskning i det private
    • Produktion
    • Bioinformatik og databehandling
    • Ledelse og forretningsudvikling
    • Patenter
    • Konsulentvirksomhed
    • Administration
    • Iværksætteri
    • Kommunikation

    Typiske arbejdssteder er universiteter i Danmark og udlandet, hospitaler, biotek- og medicinalvirksomheder samt konsulenthuse.

     

    Ja, det er en oplagt mulighed, da uddannelsen på mange måder lægger op til netop dette.

    Mange færdiguddannede fortsætter på en ph.d.-uddannelse på et dansk eller udenlandsk universitet – eller som erhvervs-ph.d.-studerende i en virksomhed. Du kan forske både i offentligt regi, fx på universiteter eller hospitaler, eller i privat regi i biotek- og medicinalvirksomheder.

     

    Studieliv

    Studielivet på molekylær biomedicin er centreret omkring mBAR, der er et studenterhus kun for molekylær biomedicin- og biokemi-studerende.

    I mBAR kan du læse med din studiegruppe, spille spil og dyrke fælles aktiviteter. mBAR bruges også til fredagsbarer og diverse fester. Her mødes studerende fra de to uddannelser på tværs af årgangene – det giver et godt fællesskab og en udveksling af erfaringer fra ældre til nye studerende.

    De studerende arrangerer også fx karrieredage, revy og gallafest. De fleste aktiviteter uden for studiet er arrangeret af Molekylær Biomedicins Fagråd (MBF), hvor du kan engagere dig og på den måde bidrage til det gode studiemiljø.

    Endelig kan du også deltage i diverse udvalg, råd og nævn, hvor du kan få direkte indflydelse på vigtige beslutninger om uddannelsen og universitetet.

    Læs interviews med studerende fra molekylær biomedicin >>

    En studiestart for alle

    Inden undervisningen starter, holder vi en studiestart i august for dig og dine nye medstuderende. Her står et hold af tutorer, der allerede går på din uddannelse, klar til at tage godt imod jer. Tutorerne har planlagt en række sociale og lærerige aktiviteter for alle, så du får en tryg og god start på din nye uddannelse.

    Få indblik i, hvad der sker i din første tid på studiet – og hvornår du skal sætte kryds i kalenderen.

    Mød de studerende

    Man bliver god til at lave databehandling, men også til at tænke kreativt. Det er ofte nødvendigt, når man arbejder i forskningsverdenen, og det er en evne, som er gavnlig mange steder.

    Sofie, studerende på molekylær biomedicin, fra KU Studieliv podcasten
    KU podcast

    Besøg os

    Du har flere muligheder for at besøge os på molekylær biomedicin. Her kan du få en forsmag på uddannelsen og studiemiljøet.

    Åbent hus

    Kom helt tæt på studiemiljøet, når vi inviterer til Åbent Hus i uge 9. Ved Åbent Hus kan du høre oplæg og få en snak med studievejledere om indholdet på uddannelsen, studievalg, studieformer, udlandsophold, fremtidige beskæftigelsesmuligheder, optagelsesregler osv.

     

     

    Onsdag den 28. februar 2024 kl. 13:00-18:00 på

    Nørre Campus
    Universitetsparken 5
    2100 København Ø

    Find vej til Nørre Campus

    Fredag den 1. marts 2024 kl. 13:00-18:00 på

    Frederiksberg Campus
    Thorvaldsensvej 40
    1851 Frederiksberg C.

    Find vej til Frederiksberg Campus

    Skovskolen i Nødebo holder åbent hus bla. på uddannelserne Have- og parkingeniør, Urban Landskabsingeniør og Natur- og kulturformidler

    Torsdag den 29. februar 2024

    Skovskolen
    Nødebovej 77A
    Nødebo
    3480 Fredensborg

     

     

    Kontakt vejledningen

    Du kan få flere oplysninger om studiet ved at henvende dig til vores vejledere:

    Spørgsmål om ansøgning og optagelse

    Har du spørgsmål til:

    • optagelse i kvote 1 eller kvote 2
    • ansøgningsprocedurer
    • adgangskrav
    • studievalg eller studietvivl
    • særlig støtte (SPS)

    Spørgsmål om uddannelsen

    Har du spørgsmål til:

    • uddannelsens undervisning og opbygning
    • studiemiljø
    • karrieremuligheder

    Her ligger uddannelsen

    Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Nørre Campus (Panum), Blegdamsvej 3B, 2200 København N


    Vis større kort

    Spørgsmål og svar om studiet

    Du vil opleve, at der er en række forskelle fra at være elev på en ungdomsuddannelse til at være bachelorstuderende på universitetet. Som studerende har du mere frihed – og også et større ansvar for selv at sætte kursen for din uddannelse.

    Herunder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, som kommende studerende ofte spørger om.

     

    Studieåret er delt op i blokke:

    • Blok 1 og 2 i efteråret fra starten af september til slutningen af januar
    • Blok 3 og 4 i foråret fra starten af februar til slutningen af juni

    Ud over de 4 blokke i foråret og efteråret er det også muligt at tage kurser i sommerferien (blok 5).

     

     

    Hver blok består af ca. 8 ugers undervisning, en eksamensuge og en mellemuge. Du vil altså have kortere kurser og gå til eksamen oftere, end du er vant til fra din ungdomsuddannelse.

    Det sker i undervisningsugerne

    I undervisningsugerne har du skemalagt undervisning sammen med dine medstuderende. 

    Det sker i eksamensugen

    I eksamensugen har du eksamener. Afhængigt af hvornår på ugen dine eksamener ligger, skal du både bruge ugen til at

    • forberede dig til eksamen
    • deltage i eksamen.

    Det sker i mellemugen

    Mellemugen er skemafri. Det betyder, at der ikke er planlagt undervisning.

    Du kan bruge ugen på at

    • gå til reeksamen, hvis der er et tidligere kursus, du ikke har bestået
    • forberede dig til dine næste kurser
    • deltage i studierelevante arrangementer, hvis du har tid og lyst
    • holde helt fri fra studiet og lade op til endnu en blok.

     

    Studieårets opbygning i blokke betyder, at du får nyt skema op til 4 gange om året. Det skal de fleste nye studerende lige vænne sig til.

    Dit skema ændrer sig fra blok til blok og er afhængig af, hvilken slags undervisning der er på dine kurser.

    I den første blok på bacheloruddannelsen i molekylær biomedicin har du kurset Almen kemi.

    Sådan kan dit skema se ud i blok 1:

    Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
    Kl. 8-12 Undervisning
    Almen kemi
    Laboratorie
    Almen kemi
    Undervisning
    Almen kemi
    Middagspause
    Kl. 13-15 Undervisning
    Almen kemi


    Undervisning
    Almen kemi
    Øvelsestimer
    Almen kemi
    Kl. 15-17 Øvelsestimer
    Almen kemi

     

     

    Alle kurser har en skemagruppe, alt efter hvilket tidsrum undervisningen ligger i. Ud fra skemagruppen kan du se, hvornår på ugen din undervisning kommer til at ligge.

    På den måde kan du planlægge dine fritidsaktiviteter og evt. studiejob i god tid, før du får dit endelige skema.

    Find skemagrupperne for de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning. Du finder skemagruppen til højre på kursets side.

    Sådan er skemagrupperne fordelt

    Undervisningsugen er opdelt i skemagruppe A, B, C og D.

    Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
    Kl. 8-10 B A C A B
    Kl. 10-12
    Kl. 12-13
    Kl. 13-15 C B D
    Kl. 15-17
    Kl. 17-18

    Eksempel: Har du et kursus der ligger i skemagruppe B, er undervisningen placeret inden for følgende tidspunkter:

    • Mandag kl. 8.00-12.00
    • Tirsdag kl. 13.00-18.00
    • Fredag kl. 8.00-13.00

    Cirka en uge før du starter på uddannelsen, kan du se hvornår og hvor forelæsninger og øvelser er placeret. Du kan se dit skema på kunet.ku.dk eller i appen MyUCPH. Begge steder skal du bruge dit KU-login, som du modtager, inden du starter på uddannelsen.

     

     

     

     

     

    Undervisningsformen er forskellig fra kursus til kursus. Noget undervisning har en anderledes form end den, du kender fra din ungdomsuddannelse.

    Undervisningen veksler mellem

    • forelæsninger i et stort auditorium sammen med mange andre studerende.
    • øvelsestimer, hvor du løser opgaver i grupper eller individuelt.
    • undervisning på mindre øvelseshold, lidt ligesom klasseundervisning på en ungdomsuddannelse.
    • laboratorieundervisning med praktiske forsøg.

    Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

    Det er dit ansvar at deltage i undervisningen

    På universitetet bliver der generelt ikke registreret fravær. På de fleste kurser er det dit eget ansvar at dukke op til undervisningen.

    På nogle kurser er der dog krav til, at du skal deltage i fx 80% af undervisningen.

     

     

    Du skal regne med ca. 25 timers forberedelse om ugen inklusive eksamensforberedelse.

    Du planlægger selv din forberedelse

    Det er dig selv, der prioriterer dine opgaver, din forberedelse og din fritid, når du læser på universitetet.

    Om du kommer til at bruge 25 timer på forberedelse hver uge er svært at vide på forhånd. Måske er du hurtigere til at forberede dig til de kurser, du synes er allermest spændende eller har let ved. Måske har du brug for mere tid til kurser, du synes er svære. 

    Når eksamen nærmer sig, vil du sikkert opleve, at du bruger mere tid end du plejer.

     

     

    Det er forskelligt fra kursus til kursus, hvordan du får brug for at forberede dig for at være klædt bedst på til undervisningen. Det er dog en rigtig god idé at lave dele af forberedelsen i en studiegruppe, der typisk består af 3-5 personer.

    Din forberedelse kan fx bestå i, at du

    • skriver opgaver
    • regner øvelser
    • løser tidligere eksamenssæt
    • renskriver noter fra undervisningen
    • læser undervisningsmateriale
    • laver gruppearbejde

    Du får anbefalinger til, hvordan du kan forberede dig

    Det er op til dig selv at beslutte, hvor meget du læser og forbereder dig til undervisningen. Der er altså ikke lektier på samme måde, som du kender det fra din ungdomsuddannelse.

    Du får dog typisk en liste over litteratur og øvelser, der bliver gennemgået i løbet af hvert kursus. Se listen som et forslag til, hvad du kan læse og øve dig på.

    På nogle kurser er der krav til, at du fx består et antal afleveringsopgaver i løbet af kurset for at kunne gå til eksamen.

     

     

    Mængden af gruppearbejde varierer fra kursus til kursus. På nogle kurser er der meget gruppearbejde som en del af undervisningen, mens du på andre kurser skal arbejde individuelt.

    Det er beskrevet i kursusbeskrivelsen, hvis gruppearbejde er en del af undervisningsformen. Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

    Vær med i en studiegruppe

    Alle studerende bliver inddelt i studiegrupper, når de begynder på uddannelsen. På den måde har du nogen at sparre med fagligt og socialt fra starten. Du kan senere i uddannelsen også vælge at arbejde sammen med andre eller alene. Langt de fleste studerende vælger at fortsætte i en studiegruppe det meste af studietiden.

    I din studiegruppe kan du

    • forberede dig til undervisningen.
    • vende din tvivl om det faglige stof.
    • samarbejde omkring opgaver på studiet.

    Men din studiegruppe giver dig ikke kun sparring omkring det faglige. Den giver dig også et socialt tilhørsforhold og en masse vigtige erfaringer og nye redskaber, som du får brug for – både i dit studieliv og i dit kommende arbejdsliv.

     

    Du kommer til at læse mange forskellige typer tekster i løbet af uddannelsen. Det kan både være kortere og længere tekster, fx artikler fra videnskabelige tidsskrifter og tekster fra lærebøger.

    Noget læsestof vil være

    • svært, fordi det er helt nyt for dig
    • lettere, fordi det bygger videre på det faglige stof, du kender fra din ungdomsuddannelse.

    Du vænner dig til det engelske

    Selvom bacheloruddannelsen er dansksproget, kommer du til at møde tekster på både dansk og engelsk. Det kan også være, at undervisningen på enkelte af dine kurser er på engelsk.

    Husk, at dine medstuderende er i samme båd som dig, så du er ikke alene om at skulle vænne dig til engelsk indhold. Du bliver bedre til at læse og formulere dig på engelsk i løbet af uddannelsen.

     

    Lignende uddannelser