Karrieremuligheder
Med en uddannelse i geografi har du et stærkt udgangspunkt for at arbejde med lokale, nationale og globale problemstillinger på et tværvidenskabeligt grundlag.
Du har en solid viden om, hvordan de store samfundsmæssige udfordringer er opstået og kan håndteres – fx klimaforandringer, naturbeskyttelse, plastikforurening, byplanlægning, og sociale og økonomiske forandringer i Danmark og udviklingslande.
Som færdiguddannet i geografi og geoinformatik har du fået mange forskellige kompetencer:
- Du ved, hvilke lokale og globale socioøkonomiske relationer og processer, der påvirker byudviklingen og -planlægningen i storbyer.
- Du har forståelse for, hvad globaliseringen betyder for det danske arbejdsmarked og for den regionale erhvervsudvikling.
- Du har indsigt i, hvordan lokal udvikling påvirker global migration og ændrede bosættelsesmønstre i udviklingslande.
- Du forstår komplekse miljøproblemer som fx klimaforandringer og plastikforurening, både gennem studiet af de naturlige processer og samfundets håndtering af miljøet.
- Du har indsigt i sedimenttransport og aflejringer af tungmetaller i fx Vadehavet og kan koble det til den mest hensigtsmæssige naturforvaltning.
- Du har indsigt i jordbundsudvikling, fx jordens binding eller frigivelse af CO2 ved global opvarmning i arktiske områder eller danske vådområder.
- Du kan bruge forskellige værktøjer til at arbejde med disse problemstillinger, fx geografiske informationssystemer, interviewmetoder og brug af måleinstrumenter.
På baggrund af denne brede viden har du desuden fået nogle meget vigtige kompetencer, der ofte fører til at geografer ’’sidder for bordenden’, når andre discipliner skal tale sammen:
- Du kan indgå i tværfaglige grupper og projekter på baggrund af en bred faglig forståelse.
- Du kan forstå og samarbejde med personer med anden videnskabelig baggrund.
Med en bacheloruddannelse i geografi og geoinformatik kan du læse videre på den to-årige, engelsksprogede kandidatuddannelse i geografi og geoinformatik. Her kan du specialisere dig i kulturgeografi, naturgeografi eller geoinformatik.
Du kan også læse videre på disse engelskesprogede kandidatuddannelser på Københavns Universitet:
- Klimaforandringer (Climate Change)
- Naturressourcer og udvikling (Environment and Development)
- Naturforvaltning (Nature Management)
Du kan også læse videre på lignende uddannelser på andre universiteter i Danmark og i udlandet.
Verden er så at sige din arbejdsplads. Geografer ansættes i mange forskellige typer job inden for den offentlige administration, i private virksomheder eller som undervisere på forskellige niveauer.
Ofte ansættes geografer på baggrund af deres problem- og projektorienterede tilgang til opgaverne samt et bredt kendskab til samfunds- og naturmæssige problemstillinger, der giver en forståelse for andre discipliner.
Kombinationen imellem 'bredde' og 'dybde' betyder, at geografer ansættes i mange forskellige typer af job, som fx i:
- det private erhvervsliv – det kunne være i rådgivende ingeniørfirmaer, virksomheder, der arbejder med infrastruktur eller i produktions- og finanssektoren, hvor der arbejdes med bæredygtig produktion og investeringer.
- den offentlige administration – som byplanlæggere, projektkoordinatorer, miljømedarbejdere, fritidskonsulenter, erhvervsudviklingskonsulenter, studie-og erhvervsvejledere, mv.
- danske og internationale organisationer som Verdensnaturfonden (WWF), Mellemfolkeligt Samvirke eller FN – som projektmedarbejder eller leder, hjemme eller udstationeret.
- interesseorganisationer som konsulent.
- ungdomsuddannelser eller på seminarier som underviser.
Ja, det kan du.
Geografi på Københavns Universitet har et levende og aktivt forskningsmiljø med mange ph.d.-studerende og forskere. For at blive forsker skal du først læse videre på en kandidatuddannelse og derefter gennemføre en ph.d.-uddannelse. Der er mulighed for at tage en ph.d. i geografi på Københavns Universitet og på andre universiteter både i Danmark og i udlandet.