Bachelor i geografi og geoinformatik

Den generelle profil består af sammenlagt to års obligatoriske kurser og et år med begrænset valgfrie og valgfrie kurser. På den obligatoriske del af uddannelsen får du en grundig introduktion til kulturgeografi og naturgeografi, herunder sammenhængen mellem de forskellige dele af geografien. Geoinformatik og andre redskaber til at arbejde med geografiske problemstillinger er også vigtige elementer.

Du afslutter første år på uddannelsen med feltkurser, hvor du afprøver teorien i praksis. Der er desuden stor fokus på projektarbejde og udarbejdelse af rapporter, både i grupper og individuelt.

De begrænset valgfrie kurser er inddelt i fire grupper: miljøgeografi, samfundsgeografi, naturgeografi og geoinformatik, som betyder, at du enten kan specialisere dig eller vælge at fortsætte med den brede profil fra de obligatoriske kurser (se under studieforløb).

Den generelle profil ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

En blok hvert år svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.

Begrænset valgfrie kurser

Du skal vælge seks begrænset valgfrie kurser fra listen herunder. Vælger du at lave et virksomhedsprojekt tæller det som to kurser.

• Fødevarernes globale geografi
• Globalisering og lokal udvikling i u-landene
• Klassifikation af rumlige data
• Fluviale, estuarine og marine processer og miljøforhold
• GIS i analyser af klimatilpasning
• Kystprocesser & -morfologi
• Økonomisk geografi
• Laboratory Methods in Geosciences
• Bæredygtig naturressourceforvaltning
• GIS i planlægning og forvaltning
• Introduktion til Remote Sensing – satellitbaseret kortlægning af naturressourcer
• Landskabsanalyse og økologi
• Jordbundsressourcer og jordbundens miljøgeokemi
• Globalisering og lokal udvikling i det globale syd
• Naturforvaltning og integreret kystzoneforvaltning
• Arealanvendelse i globalt perspektiv
• Etablering af digitale grundkort
• Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik
• Praktisk klimatologi og hydrologi i det overfladenære miljø
• Virksomhedsprojekt

På den gymnasierettede specialisering får du kompetencer til at undervise i geografi, fx i gymnasiet.

Specialiseringen har stort set de samme obligatoriske kurser som den generelle profil. Du har dog færre valgfrie kurser, da du kombinerer geografi og geoinformatik med et sidefag, som kan være et af de andre naturvidenskabelige fag, fx matematik, biologi eller fysik.

Du kan også gå i en anden retning og vælge mellem de mange sproglige, samfundsfaglige eller teologiske fag, der udbydes på Københavns Universitet.

Den gymnasierettede specialisering ser således ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

Ved at tilrettelægge din uddannelse i et studieforløb, får du mulighed for at beskæftige dig mere indgående med et emneområde. Gennem de forskellige valgfrie og begrænset valgfrie kurser kan du sammensætte dit eget studieforløb eller vælge et af nedenstående studieforløb:

Geoinformatik 

Studiet i geoinformatik har fokus på indsamling, analyse og formidling af digitale geodata. Specielt har anvendelsen af Geografiske Informationssystemer (GIS) og jordobservation fra droner en central plads i geoinformatikken. Disse IT-værktøjer kan blandt andet lagre og kombinere digitale kort, fly- og satellitbilleder med registreringer af arealinformation og menneskelig aktivitet. GIS anvendes fx til vurderinger af naturressourcer og konsekvenser af menneskelige påvirkninger af miljøet. Det kan også bruges til distriksplanlægning og i geo-marketinganalyser af optimale placeringer af eksempelvis nye virksomheder eller butikscentre i forhold til kundegrundlaget.

Studiet i geoinformatik giver dig en unik mulighed for at kombinere en bred geografisk forståelse med viden om de moderne IT-værktøjer, der kan danne baggrund for en avanceret geografisk computerbaseret analyse af fænomener i "den virkelige verden".

Miljøgeografi 

Studiet i miljøgeografi er læren om ressourcer, miljø og produktion. Her opnår du viden om de natur- og kulturgeografiske aspekter af samfundets forvaltning af ressourcer og miljø på forskellige geografiske skalaer (for eksempel regionalt, nationalt eller globalt). Denne viden opnår du igennem teoretiske og analytiske tilgange til samfundets måde at forvalte stof- og energiressourcer på, fx i landbrug og andre produktionsformer.

Du arbejder med centrale problemstillinger indenfor natur- og landskabsforvaltning, global fødevareproduktion, samt forandringsprocesserne i den globale arealanvendelse. Det giver dig en bedre forståelse af komplekse ressource- og miljøproblemer på grænsefladen mellem natur- og samfundsvidenskab.

Naturgeografi 

Studiet i naturgeografi er læren om landskabsanalyse, miljø- og naturprocesser. Her opnår du en teoretisk viden om naturlige og menneskeskabte fysiske processer i landskabet. Du lærer også om sammenhængen mellem forskellige typer af processer samt relationen imellem processer og miljøforandringer.

Du oparbejder desuden en praktisk viden gennem felt- og laboratoriearbejde, hvor du lærer at indsamle, analysere og vurdere data (fx klimadata), som blandt andet kan bruges i forvaltning af landskab og miljø.

Samfundsgeografi 

Studiet i samfundsgeografi er læren om samfundsmæssige processer og rumlig forandring. Her opnår du en bred samfundsfaglig viden og forståelse for, hvordan sociale, politiske og økonomiske forhold tilsammen skaber rammerne for geografiske forskelle i forskellige skalaer (fx lokalt, regionalt, nationalt eller globalt).

Du får også viden om teorier og begreber indenfor byplanlægning og erhvervsudvikling, samt om forskellige aspekter indenfor den socioøkonomiske og politiske geografi. Fx arbejder du med udviklingen i Det Globale Syd og Det Globale Nord. forandringer i den industrialiserede verden og udviklingen i udviklingslandene og sammenhængen mellem globalisering og ændringer i lokale forhold.

I samfundsgeografien lærer du desuden at indsamle og databehandle kvalitative og kvantitative data, og på den måde får du også prøvet kræfter med feltarbejde.

Som færdiguddannet i geografi og geoinformatik har du fået mange forskellige kompetencer:

• Du forstår komplekse miljøproblemer som fx klimaforandringer og plastikforurening, både gennem studiet af de naturlige processer og samfundets håndtering af miljøet.
• Du ved, hvilke lokale og globale socioøkonomiske relationer og processer, der påvirker byudviklingen og -planlægningen i storbyer.
• Du har forståelse for, hvad globaliseringen betyder for det danske arbejdsmarked og for den regionale erhvervsudvikling.
• Du har indsigt i, hvordan lokal udvikling påvirker global migration og ændrede bosættelsesmønstre i Det Globale Syd.
• Du har forståelse for de vigtigste kyst- og vandmiljøprocesser, fx årsager til og konsekvenser af kysterosion og iltsvind. Den forståelse kan du koble til den mest hensigtsmæssige naturforvaltning.
• Du har indsigt i jordbundsudvikling, fx jordens binding eller frigivelse af CO₂ ved global opvarmning i arktiske områder eller danske vådområder.
• Du forstår landskabernes dannelse og hvilken betydning, det har for vores brug af arealer i nutiden.
• Du kan bruge forskellige værktøjer til at arbejde med disse problemstillinger, fx geografiske informationssystemer, satellit- og dronebaseret jordobservation, interviewmetoder og brug af måleinstrumenter.

På baggrund af denne brede viden har du desuden fået nogle meget vigtige kompetencer, der ofte fører til at geografer ’’sidder for bordenden’, når andre discipliner skal tale sammen:

• Du kan indgå i tværfaglige grupper og projekter på baggrund af en bred faglig forståelse.
• Du kan forstå og samarbejde med personer med anden videnskabelig baggrund.

Læs mere om studiet under Undervisning og opbygning >>

Med en bacheloruddannelse i geografi og geoinformatik kan du læse videre på den to-årige, engelsksprogede kandidatuddannelse i geografi og geoinformatik. Her kan du specialisere dig i kulturgeografi, naturgeografi eller geoinformatik.

Du kan også læse videre på disse engelsksprogede kandidatuddannelser på Københavns Universitet:

• Klimaforandringer (Climate Change)
• Naturressourcer og udvikling (Environment and Development)
• Naturforvaltning (Nature Management)

Du kan også læse videre på lignende uddannelser på andre universiteter i Danmark og i udlandet.

Se de kandidatuddannelser på KU, denne uddannelse giver adgang til

Verden er så at sige din arbejdsplads. Geografer ansættes i mange forskellige typer job inden for den offentlige administration, i private virksomheder eller som undervisere på forskellige niveauer.

Ofte ansættes geografer på baggrund af deres problem- og projektorienterede tilgang til opgaverne samt et bredt kendskab til samfunds- og naturmæssige problemstillinger, der giver en forståelse for andre discipliner.

Kombinationen imellem 'bredde' og 'dybde' betyder, at geografer ansættes i mange forskellige typer af job, som fx:

• det private erhvervsliv – det kunne være i rådgivende ingeniørfirmaer, virksomheder, der arbejder med infrastruktur eller i produktions- og finanssektoren, hvor der arbejdes med bæredygtig produktion og investeringer.
• den offentlige administration – som byplanlæggere, projektkoordinatorer, miljømedarbejdere, fritidskonsulenter, erhvervsudviklingskonsulenter, studie-og erhvervsvejledere, mv.
• danske og internationale organisationer som Verdensnaturfonden (WWF), Mellemfolkeligt Samvirke eller FN – som projektmedarbejder eller leder, hjemme eller udstationeret.
• interesseorganisationer som konsulent.
• ungdomsuddannelser eller på professionsuddannelser som underviser.

Ja, det kan du.

Geografi på Københavns Universitet har et levende og aktivt forskningsmiljø med mange ph.d.-studerende og forskere. For at blive forsker skal du først læse videre på en kandidatuddannelse og derefter gennemføre en ph.d.-uddannelse. Der er mulighed for at tage en ph.d. i geografi på Københavns Universitet og på andre universiteter både i Danmark og i udlandet.

Geofagrådet er for studerende på geografi-geoinformatik samt klimaforandringer. Som studerende er du automatisk medlem og kan deltage i møder og arrangementer om studenterpolitik, uddannelseskvalitet, studiemiljø og fællesskabet på uddannelserne. Geofagrådet er også din kontakt til universitetets større råd og struktur.

Geofagrådet beskæftiger sig altså med alt, hvad der rører sig på geografistudiet i et forsøg på at skabe et godt studie og de bedste betingelser for et godt studieliv. Fagrådet arrangerer blandt andet sociale og faglige arrangementer og arbejder for at fremme det sociale liv på tværs af årgange og studier. Derudover er foreningen i løbende dialog med ansatte og ledelsen på universitetet om uddannelsens indhold og udvikling.

Fagrådets skiftende formandskab kan kontaktes personligt eller på mailen geofagradet@gmail.com. Derudover administrerer fagrådet Geotavlen, en facebookgruppe der er opslagstavle for alle studerende på geografi, geologi og klimaforandringer. Her er blandt andet opslag om faglige og sociale arrangementer på studierne samt om studentermedhjælperjobs og andet relevant.

Geobaren er de studerendes fælles fredagsbar og naturlige samlingssted. Der afholdes bar ca. hver anden fredag gennem blokkene, og der er altid gang i den, med vekslende temaer og konkurrencer! Datoer og tidspunkter kan ses på Geobar og plakater på instituttet. Geobaren administreres af frivillige studerende på geografi og geologi.

Festudvalget består af studerende på tværs af studier og årgange, som afholder tre årlige fester: semesterstartsfesten, julefesten og forårsfesten. Festudvalget står for planlægning, oppyntning, afholdelse og oprydning efter festerne. Hvis du har lyst til at være med, skal du holde øje med opslag på instituttet og Geotavlen.

• Isbjerget – instituttets fælleskøkken, der lægger hus til alt fra fællesspisninger til juleklip, drevet af studerende
• Geofodbold – vores fodboldhold i fakultetets fodboldturnering SCIENCEcup’en
• Begynderbold (geo) – fodboldholdet til nybegynderne

Det Kongelige Danske Geografiske Selskab

I Det Kongelige Danske Geografiske Selskab deltager geografer og andre interesserede fra en bred del af samfundet. Selskabet har eksisteret siden 1876 og har til formål at fremme kendskabet til Jorden og dens beboere samt at udbrede interessen for geografisk videnskab.

Selskabet afholder løbende møder med foredrag om geografiske emner. Geografistuderende kan blive medlem af selskabet.

European Geography Association (EGEA) i København

EGEA er en faglig netværksorganisation, som sætter studerende og unge geografer i forbindelse med hinanden. På EGEA's hjemmeside kan man indgå i forskellige udvekslingsaftaler, og der er gode muligheder for at skabe netværk i Europa.