Karriereportrætter

Julie Boldt Mark blev færdig kandidat i filosofi i 2015.

Hvad arbejder du med?
Jeg arbejder med forretningsudvikling i en mellemstor arkitektvirksomhed ved navn 3XN. Mine vigtigste ansvarsområder tæller at holde øje med potentielle opgaver omkring i Skandinavien samt Europa og holde mig opdateret både hvad angår by- og bygningsmæssige udviklingsprojekter samt andre virksomheder i byggebranchen med henblik på mulige samarbejder. Dertil er jeg koordinerings- og udarbejdelsesansvarlig for vores tilbud og ansøgninger om deltagelse i konkurrencer og projekter samt kultivering af vores netværk.

Hvordan er du endt der?
Jeg var i lønnet praktik i et landskabsarkitekt- og byplanlægningsfirma ved navn SLA på 3. semester af min kandidat i filosofi. Her arbejdede jeg primært med presse, kommunikation. Jeg startede virksomhedens profil op på en række sociale og fik lov at have fingrene med i konceptudvikling og formidling af en udstilling samt copywriting i forbindelse med et par publikationer. Efter endt praktik og specialeskrivning blev jeg barselsvikar for kommunikationschefen hos virksomheden i et halvt år, hvorefter jeg fik job som kommunikations- og forretningsudviklingsmedarbejder hos et stort svensk arkitektfirma; White, i deres danske afdeling. Et job som jeg fik ved at sende mit CV uopfordret til den danske direktør. Jeg blev desværre ikke rigtig glad for det job, så da efter 10 måneder blev jeg tilbudt et job hos 3XN (som kontaktede mig fordi de havde fået mig anbefalet af min gamle chef) sagde jeg ja. Det gjorde jeg på trods af at forretningsudvikling ikke var en spidskompetence for mig og egentlig ikke har noget at gøre med min uddannelse. Jeg valgte at sige ja, blandt andet pga. et fedt kontor, spændende projekter og en vilje hos arbejdsgiver til at lære mig op fra bunden i dette nye felt.

Hvordan bruger du din uddannelse i filosofi (hvilke kompetencer har du taget med i dit arbejde)?
Jeg bruger faktisk ikke min uddannelse særligt meget længere. Det gjorde jeg en del i begyndelsen af min karriere, men jeg er kommet ned ad en sti nu, hvor det er nogle andre kompetencer jeg bruger. Jeg bruger selvfølgelig mine generalistkompetencer, som min kritiske sans og evnen til at forstå kompliceret materiale om omsætte det til enkle koncepter, men jeg bruger mine personlige kompetencer i højere grad end mine faglige. Jeg synes f.eks. jeg virkelig har brug for det kølige overblik, som jeg tillærte mig, da jeg var tjener før studiet. Og så er det enormt vigtigt at være god til at samarbejde med andre mennesker og være en social og god kollega. Allervigtigst er det faktisk at kunne strukturere sin egen tid og være realistisk i forhold til, hvad man kan nå.

Har du nogle gode råd eller personlig erfaring, som du vil dele med filosofi-studerende, som ønsker at arbejde indenfor samme branche?
Find en praktikplads under studiet. Når du er færdig med studiet, så ansøg uopfordret. De private virksomheder må ansætte hvem de vil, og ofte har de ikke tid til at lave et opslag, eller de ved ikke helt, hvad de har brug for. Hvis du kan fortælle dem, at de har brug for dig, så har du en god chance. Hvis du kun søger opslåede stillinger, så konkurrerer du mod flere hundrede andre, med mere erfaring end dig selv. Søger du uopfordret og definerer din egen stilling, er der ingen konkurrence.

Hvilket råd vil du give nye filosofi-studerende uafhængigt af interesse?
Kom i praktik så meget du kan. Men lad det ikke gå for meget ud over dine karakterer. Det passer simpelthen ikke at karaktererne er ligegyldige. For en arbejdsgiver siger de noget om, hvorvidt du er kvik og dedikeret. Ingen har lyst til at ansætte en person der kun lige kunne klare universitetet. Og hvis du søger opslåede stillinger og konkurrerer mod 500 andre, hvordan tror du så at HR laver den første grovsortering? Karakterer er medvirkende til at give dig dit første job. Derefter er de dog ligegyldige.

Kristoffer Milling blev færdig kandidat i filosofi i 2015.

Hvad arbejder du med?
Jeg sidder som analyse- og kommunikationsrådgiver i virksomheden Operate A/S. Operate er et digitalt adfærds- og kommunikationsbureau, der arbejder med at sætte dagsorden og ændre adfærd. I min funktion beskæftiger jeg mig primært med analyse- og strategi, fx interessent- og målgruppeanalyser, kortlægning af brugerrejser, issue analyser mm. Dvs. jeg arbejder med at indsamle, strukturere og operationalisere viden. Min rolle indebærer tæt samarbejde med kommunikationsrådgivere, digitale rådgivere og kreative.

Hvordan er du endt der?
I tillæg til min kandidat i filosofi har jeg taget en MA i Cultural and Creative Industries i London. Dér fik jeg noget metodefaglighed inden for dataindsamling (som jeg lidt utraditionelt udbyggede i mit filosofi-speciale). Metodefagligheden kombineret med en specialisering i designfilosofi var min indgang til et første job i et design- og innovationsbureau. Jeg var ansat der lidt over et år, indtil jeg skiftede til Operate, hvor jeg har fået en mere specialiseret profil.

Hvordan bruger du din uddannelse i filosofi (hvilke kompetencer har du taget med i dit arbejde)?
Gennemgående bruger jeg evnen til at forstå, hvordan folk tænker. Det kan både være kollegaer på tværs af fagligheder, kunder (hvad er deres behov, udfordringer?) og brugere/målgrupper (hvorfor gør de, som de gør?). Desuden bruger jeg dagligt evnen til at argumentere, strukturere viden, bryde information ned og bygge den op på en overskuelig, operationel måde. Det er efterhånden gået op for mig, at man ikke straks springer ud på arbejdsmarkedet og kan anvende filosofi – det tager tid at lære, at sætte filosofien i anvendelse. Mit første år i erhvervslivet brugte jeg på at finde ud af, hvad KPI’er betyder, hvad digital er for noget, og hvordan man sender en faktura. Efterhånden er filosofien trådt mere i forgrunden igen, og pt. arbejder jeg faktisk med noget, hvor jeg bruger tænkning fra Aristoteles. Så, man bliver efterhånden bedre til at bygge broen.

Har du nogle gode råd eller personlig erfaring, som du vil dele med filosofi-studerende, som ønsker at arbejde indenfor samme branche?
Suppler filosofi med noget, der giver 1) brancheindsigt eller 2) metodefaglighed (dataindsamling). Filosofi er vildt stærkt, hvis det er kombineret med noget andet – om det så er filmproduktion, markedsføring af økologiske fødevarer eller hardcore programmering. Men alene står faget desværre lidt svagt, især i andres øjne. Samtidig er det en god samtaleåbner, og man skal ikke være bange for at sige, at man er filosof. Det vækker nysgerrighed! Desuden: når det kommer til konsulentbranchen specifikt er proaktivitet/drive og vilje til at lære alfa omega. Man bliver enormt hurtigt sin egen chef og skal selv opsøge kunder, styre projekter og stå skoleret foran højtstående direktører. Man skal turde vise, at man vil noget ved jobsamtaler og i praktikforløb for at komme i betragtning.

Hvilket råd vil du give nye filosofi-studerende uafhængigt af interesse?
Husk en masse ydmyghed. Min oplevelse har desværre været, at filosoffer har en tendens til akademisk overlegenhed. Fair nok, filosofi er ekstremt abstrakt og krævende som disciplin. Men skrot attituden tidligst muligt i studiet og opsøg folk uden for filosofi, der kan noget andet.

Kristian Stokholm blev kandidat i filosofi i 2015

Hvad arbejder du med?
Jeg arbejder som pressekonsulent hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Det involverer meget forskellige typer af opgaver. Jeg skriver til dels analyser og journalistiske artikler til DA’s elektroniske nyhedsbrev, Agenda. Agenda er et analytisk funderet nyhedsbrev, der dækker alle de områder, DA arbejder – arbejdsmarkedet, uddannelse, integration, arbejdsmiljø, EU, udenlandsk arbejdskraft, overenskomstmodellen og meget andet.
Jeg arbejder derudover også med mere klassisk PR-arbejde, hvilket vil sige, at jeg kontakter og samarbejder med journalister om at skaffe DA taletid i medierne og for at skabe opmærksomhed om de holdninger, analyser, politiske udspil og andet, DA producerer.
Jeg skriver også løbende debatindlæg og pressemeddelelser, laver kommunikationsstrategier, og er rådgiver og sparringspartner for vores direktion og talspersoner, hvis de skal interviewes eller på anden vis i medierne.

Hvordan er du endt der?
Det er mit første job efter studiet, og der gik ca. 4-5 måneder efter det afleverede speciale til jeg fik jobbet. Jeg havde dog lavet en del politisk arbejde parallelt med studiet, og jeg havde i noget tid haft en idé om, at jeg ville ”lave et eller andet med politik eller politisk kommunikation.”

Jeg lavede ikke meget frivilligt eller lønnet arbejde uden for KUA, mens jeg var i gang med min bachelor, men det ændrede jeg på i løbet af kandidaten. Jeg var bl.a. i praktik hos et politisk parti på Christiansborg, jeg arbejdede frivilligt på kampagner til kommunalvalget og regionsrådsvalget, jeg var kampagneleder for en kandidat til folketingsvalget, og jeg arbejdede som studentermedhjælper i et pressekontor på Københavns Rådhus. Det var i høj grad arbejdet som kampagneleder og pressestudent, der gjorde, at jeg kom i betragtning til mit nuværende job.

Hvordan bruger du din uddannelse i filosofi (hvilke kompetencer har du taget med i dit arbejde)?
Min filosofi-baggrund skinner meget igennem i mit arbejde. Ikke så meget den konkrete viden, jeg oparbejdede under studiet, men i høj grad de mere indirekte filosofiske kompetencer og arbejdsformer, jeg tillærte mig i løbet af filosofistudiet. Jeg har lært at dissekere andres og egne argumenter, finde deres præmisser, svagheder og styrker, og reparere eller sætte ind der, hvor argumentationskæden hopper af. En meget brugbar kompetence, når der skal skrives debatindlæg, eller når en talsperson skal forberedes til interview eller debat.

Filosofi har også gjort mig bedre til at gå nøgternt og systematisk til en opgave, hvilket er en stor fordel, når der skal lægges tids- og procesplaner for et projekt. Et projekt er ofte struktureret som et argument: der er en konklusion, man arbejder frem imod, og for at den kan etableres, så skal en række betingelser opfyldes. Filosofi har gjort mig bedre i stand til at identificere, hvad der er nødvendigt, hvad der er tilstrækkeligt, og hvad der også vil være dejligt at have med.

Har du nogle gode råd eller personlig erfaring, som du vil dele med filosofi-studerende, som ønsker at arbejde indenfor samme branche? 
Få erfaring inden for kommunikation, journalistik eller politisk arbejde allerede, mens du studerer. Mit arbejde går i bund og grund ud på at finde de gode historier, kvalificere dem, og kommunikere dem videre til medierne og offentligheden. Filosofi lærer os meget om, hvilke problemstillinger der er de væsentlige, men ikke så meget om, hvad der har generel interesse. Det lærer man bedst ved at arbejde med det hands-on, på en redaktion eller et pressekontor.

Hvilket råd vil du give nye filosofi-studerende uafhængigt af interesse?
Man hører det som studerende konstant, men der er også noget om det: lav relevant arbejde ved siden af studiet. Enten frivilligt, i praktik eller som studiejob. Filosofi giver mange kompetencer, der er enormt brugbare, men der er (desværre) ikke mange job derude, som filosofi alene kvalificerer én til. Det skal som regel blandes med anden viden eller faglighed, før det kan anvendes – men så kan det i den grad også være brugbart!
Det kan måske være svært at finde det første studiejob, men for mig gik trin for trin på den helt klassiske måde: Jeg startede med at lave frivilligt arbejde, der meget direkte ledte til praktik, der meget direkte ledte til studiejob – som alt sammen ledte vil fuldtidsjobbet efter studiet.

Maline Gehrt-Bendixen blev kandidat i dansk med sidefag i filosofi i 2013

Hvad arbejder du med?  
Jeg underviser i dansk og filosofi på Solrød Gymnasium, hvor jeg har været ansat siden 2013. Ved siden af mit job som gymnasielærer skriver jeg på en lærebog til filosofifaget, som udkommer til efteråret, 2018.

Jeg finder jobbet som gymnasielærer meningsfuldt og givende på så mange områder. Der er den sociale del af arbejde, som er at være sammen med eleverne og skabe relationer til dem, som jo fylder en stor del af arbejdet. Som gymnasielærer skal man kunne lide at være sammen med - og have lyst til at påvirke - unge mennesker. Det er fantastisk at dele ud af den nysgerrighed og fascination, jeg selv bærer for faget, og at mærke filosofien nå ud til eleverne.Derudover er der den faglige del, som giver mig muligheden for - stadig - at dyrke mit fag på et højt niveau. Der er et kernestoffet, som eleverne skal undervises i, og derudover er der rig mulighed for selv at tænke i forløb ud fra egne interesser. Jeg nørder mindst ligeså meget, som jeg gjorde, da jeg læste på uni og udvikler mig selv fagligt - hele tiden. Med jobbet følger også en fantastisk fleksibilitet, som passer godt ind i mit liv. Som gymnasielærer bestemmer man meget selv; både indholdet i timerne samt ens arbejdsrytme. Jeg har skemalagte timer, men derudover vælger jeg selv, hvor og hvornår jeg vil forberede undervisning.

Hvordan er du endt der? 
Jeg søgte en del jobs som gymnasielærer, da jeg skrev speciale i 2012 og var så heldig at få et årsvikariat i filosofi og dansk relativt hurtigt. Jeg var tre måneder inde i mit speciale, da jeg startede på Solrød Gymnasium i en 75% stilling. Jeg arbejdede på gymnasiet i dagtimerne og skrev speciale i de sene aften- og nattetimer. Når jeg ser tilbage var de første tre måneder år som nyansat lærer og specialeskrivende hektisk på alle måder. Alt foregik i raketfart; jeg skulle sætte mig ind i læreplaner og bekendtgørelser, planlægge forløb og lære mine elever at kende, sideløbende med mit speciale. Det var nyt og spændende, og jeg følte mig privilegeret over at have fået et job så hurtigt, - men jeg husker det også som en hård periode. Ideen om at blive lærebogsforfatter opstod, da jeg i en periode var optaget af filosofi om ondskab. Det inspirerede mig til at forme et ondskabsforløb til mine elever, men jeg kunne ikke finde grundbøger om emnet, og jeg måtte derfor selv på arbejde. Jeg fandt elevvenlige primærtekster og formulerede mine egne sekundærtekster, som kunne føre eleverne ind i blandt andre Platon, Augustin og Leibniz' forsøg på at forklare ondskabens eksistens. Samme år var jeg på et fagdidaktisk kursus i filosofi, hvor jeg mødte Uffe Hansen, som i øvrigt også har læst filosofi på KU og er gymnasielærer. Han havde også tænkt i et ondskabsforløb til sine elever, så vi endte med at dele tekster og ideer og inspirerede hinanden til at skrive en lærebog. Vi præsenterede vores idé for forlaget Systime, som udgiver lærebøger og underskrev kontrakt. I disse dage finpudser vi materialet, får læst korrektur osv. Bogen hedder Tanker om ondskab og udkommer til efteråret. 

Hvordan bruger du din uddannelse i filosofi (hvilke kompetencer har du taget med i dit arbejde)? 
Det giver sig selv, at jeg bruger min uddannelse i filosofi – i filosofi. Derudover bruger jeg også min uddannelse i filosofi i min danskundervisning. Filosofi beriger undervisningen ved at give eleverne et dybere indblik i hvilket menneske- eller livssyn f.eks., der kan have præget en litterær strømning, og hvorfor. Det ligger f.eks. helt naturligt til mig at introducere Platon og hulelignelsen, når vi læser tekster fra Romantikken, Nietzsche, når vi når til det Det moderne gennembrud, Sartre og Camus når vi arbejder med litteratur fra efterkrigstiden og Simone de Beauvoir som optakt til 70’ernes kvindelitteratur. 

Hvilket råd vil du give nye filosofi-studerende uafhængigt af interesse?
Hvis du ved, at du gerne vil være gymnasielærer og har filosofi som hovedfag, så bliver du nødt til at være pragmatisk i dit valg af sidefag. Filosofi er et lille fag i gymnasieskolen. Det er ikke alle gymnasier, der udbyder filosofi, og de der gør, har som oftest kun et valghold. Vælg et solidt sidefag ved siden af filosofi, og her tænker jeg et fag, som der undervises i på A-niveau. På den måde vil din profil være mere attraktiv. 

Kasper Ørnskov blev magisteri filosof i i 2014

Hvad arbejder du med?
Jeg er sagsbehandler i Udlændingestyrelsen. På nuværende tidspunkt arbejder jeg i Ryesgade, København, hvor jeg modtager, screener og behandler ansøgninger om ophold i Danmark som familiesammenført. Min primære arbejdsopgave er konkret sagsbehandling, men jeg har også vagter i personlig betjening, jeg holder oplæg om Udlændingeloven for samarbejdspartnere i Danmark, og jeg har holdt interne oplæg for kolleger.Den 1. juni rokerer jeg internt til Center Sandholm, Birkerød, hvor mine primære arbejdsopgaver bliver asylsamtaler og vurderinger af, hvorvidt specifikke flygtninge i Danmark fortsat har ret til beskyttelse jf. Udlændingeloven.

Hvordan er du endt der?
Det er en god blanding af lyst, nysgerrighed, viden, målrettede jobansøgninger til Udlændingestyrelsen og en smule held. Jeg har siden studiestart, og i særlig grad på min kandidat, i stigende grad interesseret mig for udlændinge, flygtninge, minoritetsbeskyttelse og menneskerettigheder. Jeg har også været på et transatlantisk sommerakademi (humanityinaction.org), der i den grad har kickstartet min interesse for ovenstående. Det banede bl.a. vejen for både praktik og job i Amnesty International Danmark, hvor jeg gravede dybere ned i emnerne og tog til høring om roma-rettigheder i Europa-parlamentet.

Hvordan bruger du din uddannelse i filosofi (hvilke kompetencer har du taget med i dit arbejde)?
Jeg bruger min uddannelse som filosof hver dag. Både indirekte og direkte. Indirekte bruger jeg mine kompetencer som filosof ved at vende tingene på hovedet og stille spørgsmålstegn (og jeg ynder også at komme med mulige svar). F.eks. ved at procesoptimere vores sagsgange, simplificere diskussioner ved sprogfilosofisk at gøre rede for, hvordan kolleger i tide og utide semantisk taler forbi hinanden eller stiller spørgsmål, der ikke er produktive. Med andre ord, er jeg som filosof ikke bange for at udfordre de uskrevne normer og dagsordener.Direkte har jeg brugt min viden som filosof til af egen drift at udarbejde et interaktivt oplæg for flere kontorer om 'Kodeks 7', hvor jeg ud fra et filosofisk etisk perspektiv, pligtetik, gik bag om begrebet ‘pligt’ for at skabe en fælles forståelse af ikke alene dets virke, men især dets betydning, og hvordan det kommer til udtryk i det daglige arbejde som ansat i Udlændingestyrelsen.

Hvilket råd vil du give nye filosofi-studerende uafhængigt af interesse?
Hvis jeg skulle vælge en titel, så vælger jeg: "Lysten driver værket". Der er mange valg, der skal træffes i løbet af et studie (og i hele livet!). Og disse valg kan i en eller anden udstrækning have en stor indflydelse på, hvad man foretager sig senere hen. Og ved alle valg, er der lige så mange tilvalg, som der er fravalg. Jeg var selv ved at vælge sidefag i økonomi på CBS for at 'gå den sikre vej', men jeg valgte i sidste ende at følge mit hjerte og min lyst, nemlig udelukkende filosofi. Jeg er ikke i tvivl om, at studiet, men især lysten, har drevet værket. Jeg har derfor både en bachelor (KU) og kandidat (AU) i filosofi, fordi jeg gerne vil være specialist. Det er ligesom mit sprængbræt ind i arbejdslivet. Så kan jeg altid tilegne mig mere viden. Og det er lige netop det jeg har gjort, og stadig gør.Gør desuden brug af de mange gode muligheder, der er. Tag på et sommerakademi, mød nye mennesker og ideer via frivilligt arbejde, udvid din horisont ved at kaste dig ud i noget helt skævt arbejde (jeg var bl.a. seksualunderviser!). Det kan være, at det viser sig til at være det helt rigtige.

Kirsten Hansen blev kandidat i filosofi i 2001

Hvad arbejder du med?
Jeg er sektionsleder i Sundhedsstyrelsen i Enhed for Planlægning. Jeg arbejder med sundhedsplanlægning, fx med udarbejdelse af vejledninger og anbefalinger til sundhedsprofessionelle i almen praksis og kommuner. Jeg har dels personaleledelse af godt tyve medarbejdere og dels faglig ledelse af sektionens ansvarsområder.

Hvordan er du endt der?
Jeg arbejdede efter min kandidatgrad på universitet i nogle år, som forskningsassistent, ekstern lektor og som Ph.d. studerende. Jeg søgte i slutningen af mit Ph.d.-forløb forskellige stillinger uden for universitet og fik et job som projektleder i Københavns Kommunes sundhedsforvaltning. Her var jeg i godt fire år, da jeg fik job i Sundhedsstyrelsen. Jeg har arbejdet i styrelsen i snart fem år i forskellige stillinger og som sektionsleder de sidste to år.

Hvordan bruger du din uddannelse i filosofi (hvilke kompetencer har du taget med i dit arbejde)?
Jeg bruger i høj grad generelle akademiske kompetencer i mit arbejde, men også nogle af de særlige kompetencer, jeg mener, man tilegner sig gennem filosofistudiet. Det handler fx om den kritisk refleksive tilgang til en tekst, som jeg er blevet trænet i gennem hele studiet. Og i forlængelse heraf, vil jeg fremhæve kompetencen til at formulere, vurdere og analyse argumenter, som jeg bruger dagligt.

Har du nogle gode råd eller personlig erfaring, som du vil dele med filosofi-studerende, som ønsker at arbejde indenfor samme branche?
Hvis man ønsker at arbejde som projektleder, embedsmand eller lignende vil jeg anbefale, at man fokuserer på at oversætte de kompetencer, man erhverver sig gennem studiet til det område, som man ønsker at arbejde med. Det vil fx sige at vise, hvordan kompetencen til at analysere argumenter kan bruges konkret. I mit arbejde handler det fx om at kunne udarbejde notater på baggrund af ofte modstridende interesser og resultater, der peger i forskellige retninger.

Hvilket råd vil du give nye filosofi-studerende uafhængigt af interesse?
Brug dit netværk til at få kontakt med nogle, der arbejder med noget, du godt kunne tænke dig at arbejde med og hør mere om hvad jobbet helt konkret handler om, så du bedre kan målrette din ansøgning.

Nana Cecilie Halmsted afsluttede sin ph.d. i filosofi i 2017

Hvad arbejder du med?
Jeg er postdoc-forsker på Afdeling for Filosofi ved Københavns Universitet, hvor jeg er en del af forskningsprojektet ’Convergent Ethics and Ethics of Controversy’ (CEEC) der undersøger folkelig skepsis angående nye bioteknologier.
Bredere set arbejder jeg med forskellige spørgsmål og emner inden for bioetik – det kan f.eks. være de etiske problematikker der opstår i kølvandet på nye bioteknologier såsom biobankforskning, medicinsk optimering og personlig medicin; spørgsmål vedrørende vores sygdoms-/normalitetsbegreber, eller spørgsmål om hvordan vi skal indrette sundhedsvæsnet hvad angår procedurer og prioriteringer.

Hvordan er du endt der?
Jeg skrev mit speciale på filosofi om etiske problematikker angående ’hjernedoping’, og blev ad denne vej tændt på forskning i de filosofiske spørgsmål der opstår i forbindelse med nye biologiske og medicinske teknologier. Jeg talte med min specialevejleder og andre af mine undervisere om mulighederne, og udarbejdede i samråd med dem ansøgninger til flere forskellige ph.d.-stipendier på henholdsvis HUM og SUND. Jeg endte med at få et stipendium på filosofi, i regi af et stort tværfagligt forskningsprojekt omhandlende transnational biobankforskning. Under den sidste del af min ph.d.-periode var vi en lille gruppe forskere og studerende på Afdeling for Filosofi, der alle på forskellige måder arbejde med spørgsmål inden for bioetik, og vi besluttede os for at søge Novo Nordisk Fonden om støtte til et fælles forskningsprojekt. Vi fik bevillingen, og CEEC-projektet startede op i februar 2018.

Hvordan bruger du din uddannelse i filosofi (hvilke kompetencer har du taget med i dit arbejde)?
Når man ser på befolkningens holdninger til nye bioteknologier og praksisser inden for medicin og hospitalsvæsen, bliver man ofte mødt af stærke holdninger med rod i mere eller mindre diffuse begreber og værdier – eksempler kan være når det hævdes at visse genteknologier er ”unaturlige”, eller at medicinsk optimering kan underminere solidariteten i samfundet. Det er dog ofte meget uklart hvad der præcis menes med sådanne udtalelser, hvorfor begrebsanalyse er et nyttigt værktøj til at gå i dybden med hvad der præcis menes med f.eks. naturlighed eller solidaritet. Herfra kan man så diskutere hvorfor eller hvorvidt disse er vigtige værdier (om de i så fald er det af intrinsiske eller instrumentelle grunde), om de kan trumfes af andre værdier, og om de overhovedet har plads i en regulering af f.eks. nye bioteknologier. På denne måde indgår også en god portion analytisk tænkning i mit arbejde.

Jeg vil også mene, at man generelt gennem filosofistudiet opnår en veltrænet evne til at se en sag fra flere sider på én gang, og nøgternt forholde sig til begge siders styrker og svagheder og veje dem over for hinanden. Denne evne er særdeles nyttig når man arbejder med emner der har tendens til at dele befolkningen, som det jo ofte er tilfældet med nye bioteknologier.

Har du nogle gode råd eller personlig erfaring, som du vil dele med filosofi-studerende, som ønsker at arbejde indenfor samme branche? 
Første skridt på vejen til en forskerkarriere i filosofi vil ofte være at skrive en ph.d.-afhandling inden for feltet. Når jeg bliver spurgt om jeg kan anbefale at søge en ph.d., svarer jeg gerne at det kommer an på hvordan man har/havde det med at skrive sit speciale: hvis man synes at det at grave sig ned i et afgrænset emne i et halvt år og til slut skulle levere et større værk herom er/var en fed oplevelse, vil man højst sandsynligt også synes om at skrive en ph.d. (og omvendt; var specialet det værste halve år af ens liv, ville jeg nok fraråde ph.d.-vejen). Man skal dog være opmærksom på, at en ph.d. i filosofi ikke bare er et udvidet speciale: udover at skrive selve ph.d.-afhandlingen forventes det at man underviser i filosofi i hvad der svarer til cirka et helt semester, man skal deltage i ph.d.-kurser for i alt minimum30 ECTS-point, og herudover kommer deltagelse i forskningsgrupper og afdelingsmøder, samt diverse administration.

Hvis man har lyst til at gå forskervejen, kan jeg kun anbefale at forsøge at være en del af miljøet allerede i løbet af kandidatuddannelsen – f.eks. ved at deltage i forskningsgrupper og faglige arrangementer, og tale med de af sine undervisere, der beskæftiger sig med emner man er interesseret i. Ad denne vej får man let viden om hvad der forskes i på afdelingen og derfor hvad man bør søge at lægge sit eget potentielle ph.d.-projekt op ad, alternativt om der er nye forskningsprojekter på vej, som man kan søge at blive en del af. Man skaber her også netværk med etablerede forskere, der kan hjælpe én på den videre vej.

Hvilket råd vil du give nye filosofi-studerende uafhængigt af interesse?
Tal med dine medstuderende! Det er vigtigt både fagligt og socialt/personligt. Man læser ofte nogle temmelig svære og kryptiske tekster på filosofi, og det at skulle forklare pointerne med sine egne ord – og ikke mindst at sige det højt foran andre – hjælper til at højne ens egen forståelse af materialet, og gør at det hænger bedre fast. Ydermere kan det opklare tvivlsspørgsmål og misforståelser at høre andres udlægning af en tekst, et argument eller en pointe. Så deltag i læsegrupper, og snak gerne om ugens undervisning over en øl i fredagsbaren.

At være studerende på filosofi kan til tider føles som en ensom ørkenvandring. Man kan have oplevelsen af at alle ens medstuderende (især de tre der sidder på forreste række og diskuterer højlydt med underviseren) har fanget hvad Heidegger mener, mens man selv har givet fortabt. Men den slags er svært at sige højt: man har ikke lyst til at udtrykke følelsen af at man er den eneste der åbenlyst ikke egner sig til det man ellers troede var drømmestudiet, mens alle andre har succes. Virkeligheden er dog den, at alle filosofistuderende har denne oplevelse, i større eller mindre grad – inklusiv de tre højlydte herrer på forreste række. Så brug også stunderne i studentercafeen og i fredagsbaren på at tale om det der er svært, og hav modet til at tale om at det er svært – bare det at vide at ens medstuderende kæmper med det samme som en selv, kan gøre en kæmpe forskel for hvordan ens egen situation opleves.

Hvad arbejder du med?
Jeg arbejder i det de fleste kalder ”bilbranchen”, hvor jeg har en mangeårig baggrund som salgschef. Så jeg er endt i den branche jeg var før jeg tog min kandidat i filosofi. Bilbranchen er på mange måder kompleks, både teknologisk, økonomisk, men har i høj grad indflydelse på hvordan vi opfatter og forstår mobilitet. I mit arbejde bruger jeg de metoder jeg har lært i filosofien, det at stille spørgsmål til gængse opfattelser. Hvorfor bevæger vi os fra a til b. Har teknologien nogen begrænsninger i forhold til bevægelse og tilstedeværelse. Hvordan kommer vi til at opfatte tid og rum i fremtiden. Hvad betyder det at køre eller bevæge mig på andre måder for min identitet og mit narrativ. Er den selvkørende bil en løsning eller kan f.eks. en virtuel virkelighed løse det vi i dag opfatter som nødvendig transport på en anden måde?

Der er i den branche, jeg er i, mange, komplekse spørgsmål som bliver taget for givet, men som måske kan løses på helt andre måder. Netop det, at kunne ”tænke ud af boksen”, stille spørgsmål til det, der er givet, som de eneste løsninger, som jeg beskæftiger mig med.

Hvordan er du endt der, og hvordan bruger du din uddannelse i filosofi (hvilke kompetencer har du taget med i dit arbejde)?
Jeg er måske den eneste med denne uddannelse og i min branche og til at starte med var det ikke nemt at vise at der netop er behov filosofien. Jeg har selv skulle skabe mit job og vise nødvendigheden fordi der netop ingen tradition er for at ansætte filosoffer i bilbranchen. Jeg har brugt min erfaring fra tidligere til at forstå, hvordan jeg skulle sælge mig selv. Oversætte bløde værdier til hårde værdier som vil kunne ses på en bundlinje.

Det der gør det spændende at bevæge sig ud i andre brancher end hvad der er det der er almindeligt for filosofistuderende at tænke på er at man kan få en enorm indflydelse på fremtiden, og hvordan hverdagen vil forme sig for rigtig mange mennesker. Det kan også være skræmmende da der sjældent findes lærebøger eller andre man kan læne sig op af. Teorierne skabes af en selv. Man skriver selv lærebogen.

Hvilket råd vil du give nye filosofi-studerende uafhængigt af interesse?
Jeg kan kun anbefale at man efter sit studie, netop stiller spørgsmålstegn ved hvor filosofien kan bruges og hvordan. Det der på mange måder er filosofiens natur. Der er ingen tvivl om der er et stort behov for filosofien og dens spørgende natur mange forskellige brancher hvor der ikke har været tradition for at ansætte filosoffer. Det svære og kunsten i det er at kunne oversætte de bløde værdier til hårde værdier og herigennem sælge sig selv. At forstå den gamle tankegang der ligger i det meste af det private erhvervsliv ”what’s in it for me?”

Mads Schou Nissen blev kandidat i filosofi i 2017

Hvad arbejder du med?
Jeg arbejder for en forholdsvis lille Not-for-profit organisation der hedder the Louis August Jonas Foundation. L.A.J.F. driver to sommerlejre i Upstate New York. Selve organisationen ligger på Manhattan. Mit arbejde består i at varetage vores Alumnerelationer samt at bistå organisationskoordinering og den strategiske planlægning for organisationen. Sommerlejrene er internationale lederskabslejre for unge i alderen 15-17. Vi har deltagere fra ca. 30 forskellige lande og 10 forskellige amerikanske stater. Jeg arbejder fra København i Danmark, men tilbringer ca. 30% af året i New York, som funktion af mit arbejde.

Hvordan er du endt der?
Kort fortalte, deltog jeg selv som 15-årrig på sommerlejren i USA. Da jeg senere læste på universitetet og manglede noget at give mig til over sommerferien, besluttede jeg mig for at søge om et job som ungdoms-counselor på lejren. Jeg tilbragte derefter et par somre som en del af personalet på sommerlejren, både som counselor og som en del af administrationen. Da jeg under min kandidat fik den tanke, at jeg godt kunne tænke mig at lave et projektorienteret forløb, kontaktede jeg organisationen der driver lejrene og spurgte om de kunne være interesseret i et samarbejde. De var meget begejstrede for idéen og vi fik udarbejdet et projekt som jeg kunne arbejde med som en del af min kandidatuddannelse. Efter projektforløbet var endt, blev jeg tilbudt at assistere med forefaldne projekter hos organisationen, der mestendels drejede sig om kommunikation, alumnerelationer, organisationsstrategi og pædagogisk/filosofisk sparing. Jeg arbejdede deltid for organisationen imens jeg færdiggjorde det sidste år af min kandidat. Inden jeg påbegyndte specialeperioden blev jeg spurgt, om jeg kunne tænke mig at min stilling blev fuldtid efter endt uddannelse, hvilket jeg takkede ja til.

Hvordan bruger du din uddannelse i filosofi (hvilke kompetencer har du taget med i dit arbejde)?
Jeg bruger min uddannelse i filosofi på flere forskellige måder. Jeg tror, at man skal gøre sig klart at det er få steder udenfor akademiet hvor man reelt kommer til at sidde og anvende forskellige interpretationer af Hegel, Heidegger, Aristoteles etc. som jeg gjorde under studiet. Selvom min arbejdsgiver er enormt interesseret i inputs fra filosofiske begreber, tanker og tænkere, så er de mindre interesseret i hvor og hvordan jeg kommer frem til mine fortolkninger osv. Derfor bruger jeg faktisk min uddannelse meget til at bringe et perspektiv fra filosofien over på andre emner, uden umiddelbart at det altid gøres klart og stringent, hvorledes koblingen laves. Helt konkret beskæftiger jeg mig i mit daglige arbejde med organisationsstyring og strategi, hvor en stor del af det jeg arbejder med er at udtænke forskellige mekanismer hvorved man kan demokratisere organisationsstyring. Der benytter jeg mig meget af nogle af de tanker jeg under mit speciale om Aristoteles gjorde mig om, hvorledes demokratiet forstås – og misforstås. Et andet eksempel er den amerikanske filosof John Dewey. Jeg bruger ofte Dewey som teoretisk sparringspartner for udarbejdelsen af det pædagogiske arbejde jeg bistår, så som planlægning af elevplaner, træning og uddannelse af ungdoms-counselors og generel planlægning af sommerlejren som jeg også assistere med.

I forhold til kompetencer er hovedkompetencen jeg har taget med mig fra mit studie evnen til at tilegne sig forholdsvis kompleks information på relativ kort tid. Samtidig har jeg også fået en evne til at skelne mellem hvilke informationer der er væsentlige for det forestående spørgsmål/problem, og hvilke der ikke direkte relateres. Værd at nævne er også evner såsom systemtænkning, argumentationsopbygning og -analyse, mundtlig- og skriftlig fremstilling samt logik og semantik.

Har du nogle gode råd eller personlig erfaring, som du vil dele med filosofi-studerende, som ønsker at arbejde indenfor samme branche?
Hvis man gerne vil arbejde i non-profitsektoren tror jeg det er enormt vigtigt at gøre sig klart, at man ikke nødvendigvis bliver ansat til at være – eller blive – specialist. Ofte er budgetterne stramme, og antallet af ansatte lige få nok i forhold til det forestående arbejde. Det handler altså om at kunne applicere sine kompetencer bredt, og nogle gange lige gå den ekstra mil for at tilegne sig lidt baggrundsviden i et felt man ikke ellers har beskæftiget sig med. Samtidig må man have en ydmyg attitude i forhold til arbejdsdeling, og man bør kunne varetage enhver opgave med lige stolthed – uanset om det er at indhente SoMe-data eller større projekter om strategi og organisationsarbejde.

Jeg vil også sige, at det er vigtigt at man vælger en organisation hvis overordnede sag man brænder for. Det kan nogle gange være svært at se skoven for bare træer, og så er det vigtigt at man kan minde sig selv om sin oprindelige interesse og passion for det overordnede mål – uanset om det er at redde grindehvaler eller bygge brønde i tørkeramte områder.

Hvad er dit råd til nye filosofi-studerende uafhængigt af interesse?
Et gennemgående råd som jeg ville ønske jeg selv havde fået, og som jeg forsøger at videregive til andre er, at man skal gøre sig klart hvorfor man læser filosofi. I den forstand tænker jeg ikke, at man skal pragmatisere filosofien og kun tænke hvordan den kan benyttes – men hvis man f.eks. ved at man godt kunne tænke sig at komme til at arbejde i det private – eller det offentlige – indenfor en bestemt branche etc., så er det en god idé at vælge et sidefag som giver nogle specifikke kompetencer som kan bistå én med at komme derhen. Når man vælger sidefag – både på bacheloren og på kandidaten, vælger man måske ofte efter hvad man teoretisk synes er en god kombination med filosofien. Jeg vil i stedet foreslå at man overvejer at kombinere filosofien med et fag, der giver mere konkrete, håndgribelige værktøjer som man kan gå ud og applicere mere direkte – det tror jeg giver den mere teoretiske tilgang man har fra filosofien en rigtig god modpart, og skaber gode og spændende resultater. Personligt læste jeg psykologi som sidefag på min bachelor, og selvom det smerter mig at sige er den del af mit sidefag jeg bruger mest nu faktisk dele så som statistik, arbejds- og organisationspsykologi og metode. Emner som jeg under selve uddannelsen svor ikke ville have relevans for mig – jeg var jo filosof.

Til sidst har jeg én anbefaling til filosofi-studerende (og fagfilosoffer generelt). Drop den snobbede attitude mange har om filosofien i forhold til dens praktiske/pragmatiske anvendelse udenfor akademiet. Jeg ved godt, at man skal gå på kompromis i en grad hvor folk vender sig i graven for at applicere store filosofier direkte på mere pragmatiske problemstillinger udenfor akademiet. Og jeg ved samtidig også, at der er rigeligt af eksempler på filosoffer, der stolt træder frem i mediebilledet og udtaler sig som filosofiske eksperter på alt mellem himmel og jord – uden nødvendigvis lige at tænke over hvad der giver dem ekspertisen til det. Men der er ingen skam i at forsøge at benytte filosofien helt lavpraktisk – ofte giver det bedre resultater end hvis ingen filosofi er indblandet, om end det ikke i sig selv er en stringent læsning eller fortolkning af selve filosofien man anvender. Hug en hæl og klip en tå – selv en smule filosofi i erhvervslivet er langt bedre end ingen! 

David Pedersen har en bachelor i filosofi fra KU og en overbygning i Philosophy and Business Manegement fra CBS. Han blev færdig i 2017.

Hvad arbejder du med?
Jeg arbejder til daglig som kampagneleder hos ProVeg International, en international "Food Awareness" (I mangel på bedre dansk oversættelse) organisation. ProVeg har som vision en verden, hvor alle vælger lækker og sund mad, som er god for alle mennesker, dyr og vores planet. Den primære mission er at reducere det globale forbrug af animalske produkter med 50% i 2040. Jeg arbejder direkte med "50by40", og har som opgave at etablere alliancer mellem NGO'er fra forskellige genrer, firmaer og andre partnere. Målet er at skabe fælles forståelse for hvordan en mere plantebaseret kost kan skabe værdi for samfundet, og hjælpe de forskellige stakeholders til at nå deres egne mål om sundhed og bæredygtighed.

Hvordan er du endt der?
Under mit studie, var jeg med til at starte klima og folkesundheds-kampagnen Kødfri Mandag. Efter at have arbejdet med den i 4 år sideløbende med studiet, fik jeg tilbudt en stilling i ProVeg gennem mit netværk.

Min bachelor opgave var i dyre-etik. Den hed "The Moral Contract: Can You Sign With Claws and Hooves?" hvor jeg gennem en kritik af Rawls, argumenterer for at man bør inddrage andre levende væsner i den moralske sfære. Men det gik langsomt op for mig at sandhed og logik alene ikke ændrer folks vaner og indkøbslister. Så jeg skiftede på min kandidat til CBS, og specialiserede mig i social entreprenørskab og kulturel branding. Mit speciale bærer titlen "Marketing and "Meat-a-Physics": Managing an Appetite for Meaning in Modern Consumer Society", hvor jeg analyserer den voksende alternative protein-industri (veggie-burgers der bløder, laboratorie-kød etc.). Analysen er både økonomisk analyse af den forbedrede forretningsmodel ved alternative proteiner, og af de kulturelle barrier/muligheder for branding. Kød har længe været en identitets-markør for det maskuline, og det stiller plantebaserede kødprodukter i en særlig symbolsk situation. Både min bacheloropgave og mit speciale har været med til at bygge bro mellem mine interesser og mit nuværende arbejde.

Hvordan bruger du din uddannelse i filosofi (hvilke kompetencer har du taget med i dit arbejde)?
Min baggrund i filosofi har udviklet mine evner til at zoome ud teoretisk, og se sammenhænge mellem abstrakte værdier og rent praktiske handlinger. Jeg føler mig meget hjemme i de mange forskellige "sprog" som folk taler, såsom det videnskabelige, det filosofiske, det økonomiske og dagligdags-sprog. Det giver muligheder for at "oversætte" værdier fra en sfære til en anden, og nogle gode muligheder for at få sat plantebaserede fødevarer på en række forskellige politiske menuer. Jeg har blandt andet været med til at afholde et vegetarkursus for Københavns Slagtermesterforening, holdt oplæg om liberalisme og kødreduktion for Venstre Ungdom og holdt oplæg for Dansk Vegetarisk Forening om værdien af en "Tvær-Ideologisk Italesættelse".

Har du nogle gode råd eller personlig erfaring, som du vil dele med filosofi-studerende, som ønsker at arbejde indenfor samme branche?
Hvis i vil arbejde dyre-rettigheder udenfor den akademiske boble, så vil jeg anbefale at læse op på psykologien bag adfærdsændring. I min optik, så er visse sager så vigtige, at de fortjener man går til dem "kompromisløst pragmatisk".

Logik og argumentations-træning kan man vinde argumenter med, men ofte ikke hjerner og hjerter. Som filosofi-studerende tenderer man til at lægge for meget på den rolle rationalitet spiller i menneskers adfærd. Som Desmond Morris engang sagde om mennesket: "Vi kan godt lide at se os selv som faldne engle, men i virkeligheden er vi oprejste aber."

Hvilket råd vil du give nye filosofi-studerende uafhængigt af interesse?
Filosofi kan give nogle virkelig gode, unikke redskaber. Men redskaber er i sig selv ikke nok. Hvis man ikke umiddelbart tænker man skal have en karriere indenfor akademisk filosofi, så betaler det sig at bruge sin studietid til at prøve alt muligt af. i stedet for at vente til man står på den anden side med et diplom i hånden, og "Tabula Rasa" CV. "En ekspert er en person der har begået samtlige mulige fejl indenfor et givent felt", så det er bare med at komme i gang!