Undervisning og opbygning

På kandidatuddannelsen i antropologi kommer du til at følge kurser på både dansk og engelsk.

Opbygning

Kandidatuddannelsens fire semestre er opbygget således:

1. år

1. semester
2. semester

Analytiske tilgange  (15 ECTS)

Antropologisk projektdesign 
(15 ECTS)

Valgfrie antropologiske kurser 
(15 ECTS)

Valgfrie kurser (15 ECTS)

2. år

3. semester 4. semester

Feltarbejde: Etnografi og analyse
(30 ECTS)

Kandidatspeciale (30 ECTS)


Den faglige opbygning betyder, at den studerende på 1. år arbejder indgående med forskellige metodiske og teoretiske perspektiver, som efterfølgende benyttes i praksis på uddannelsens 2. år gennem feltarbejdet og efterfølgende i arbejdet med specialet.

Første år

Uddannelsens første semester består af kurset Antropologiske tilgange samt to valgfrie antropologiske kurser.

På kurset Analytiske tilgange formidles et overblik over en bred vifte af væsentlige antropologiske temaer og problemstillinger samt relevante analytiske metoder til undersøgelse og afdækning heraf. Undervejs reflekterer de studerende over deres idéer til feltarbejdet og planlægger, hvordan deres projekt kan tage form i lyset af forskellige antropologiske analyser. 

Uddannelsens andet semester består af kurset Antropologisk projektdesign samt to valgfrie kurser.

På kurset Antropologisk projektdesign forbereder den studerende sig til feltarbejdet. Formålet med kurset er at gøre den studerende bekendt med betydningen af regional kontekst og overordnede tematiske emner. Desuden trænes etnografiske metoder og evnen til at sammentænke metode og teori i udformningen af et projektdesign.

Du har i alt 30 ECTS point valgfrie kurser på din kandidatuddannelse. 15 ECTS ud af de 30 ECTS valgfrie kurser skal være antropologiske. 

Andet år

På kandidatuddannelsens tredje semester gennemføres det planlagte Feltarbejde. Feltarbejdet kan finde sted i alle typer samfund og må vare max 14 uger. Det kan foregå som et selvstændigt projekt eller som et samarbejde med en organisation eller virksomhed. Den studerende kan lave feltarbejdet på egen hånd eller i fællesskab med en medstuderende. Hovedkravet er, at data indsamles gennem antropologiske metoder som interviews og deltagerobservation. I den sidste del af semestret skal man deltage i en række workshops, der skal hjælpe analysen af det empiriske materiale i gang. Den studerende får her hjælp til at overskue sit indsamlede materiale og får det koblet til den forestående specialeproces.

Kandidatuddannelsen afsluttes med Kandidatspecialet, der skal demonstrere den studerendes evne til at arbejde analytisk og videnskabeligt med en problemstilling inden for et antropologisk emne. Specialet skal demonstrere teoretisk forståelse og fortrolighed med fagets metoder og analyseformer.

På Antropologi er der fire forskellige specialemodeller, man kan vælge imellem:

  • Klassisk speciale. Et traditionelt akademisk speciale med introduktion, tre-fem kapitler og konklusion, der analyserer det empiriske materiale
  • Videnskabelig artikel og formidlingsprodukt. En introduktion til feltet; en (evt.to) artikel til videnskabelige tidsskrifter; et formidlingsprodukt (eksempelvis en kronik eller et foredrag) samt et paper om metode og etik.
  • Visuelt formidlingsprodukt. Et større formidlingsprodukt fx en dokumentarfilm, et multimedieprodukt eller en større udstilling med katalog. Herudover suppleres med en introduktion til feltet, et paper om metode og etik samt et eller flere analytiske/teoretiske afsnit, hvor den studerende reflekterer over formidlingsproduktets genstandsfelt, samt en tematisk, teoretisk diskussion og metodiske overvejelser.
  • Rapport. En konsulentrapport stilet til en ekstern samarbejdspartner, hvor en anvendt problemstilling analyseres på baggrund af et feltarbejde eller et praktikforløb. Herudover suppleres med en introduktion til feltet, et paper om metode og etik samt et eller flere analytiske/teoretiske afsnit, hvor den studerende reflekterer over rapportens genstandsfelt, samt en tematisk, teoretisk diskussion og metodiske overvejelser.