Undervisning og opbygning
Undervisning
Undervisningen på kandidatuddannelsen i lingvistik består af en kombination af forelæsninger, holdundervisning, øvelser og studenterfremlæggelser.
Da der er forholdsvis få studerende på uddannelsen, vil undervisningen oftest foregå på relativt små hold og forudsætte en høj grad af aktivitet fra de studerende. Det teoretiske læsestof, der for størstepartens del er skrevet på engelsk, bliver diskuteret i undervisningen også med henblik på at kunne anvende de metoder, der bruges i lingvistiske undersøgelser. Praktiske øvelser indgår både i undervisningen og som forberedelse mellem de enkelte undervisningsgange.
Mange studerende vil gerne specialisere sig gennem lingvistisk relevante kurser, som ikke er en del af kandidatuddannelsens studieordning (fx dansk som andet- og fremmedsprog eller læsning under audiologopædi). Det er der rig lejlighed til i de valgfrie emner, hvor studerende også har mulighed for at fordybe sig i et selvvalgt emne, der ikke udbydes undervisning i. I så fald foregår undervisningen som individuel vejledning.
Ved specialiseringen i indoeuropæisk afvikles de specifikt sproghistoriske kurser som holdundervisning med en kombination af tekstlæsning, sproghistorisk orientering ved underviseren og skriftlige øvelser. Herudover afholdes en del undervisning i seminarform, hvor man, til dels på baggrund af studenteroplæg, diskuterer et udvalgt emne på baggrund af litteratur udvalgt af underviseren.
Undervisningen foregår i reglen på dansk, men hovedparten af litteraturen er på engelsk, og det er desuden en fordel at have et basalt kendskab til tysk, da en del hjælpemidler i form af ordbøger og andre opslagsværker er på tysk og i mindre grad fransk.
Kandidatuddannelsen i lingvistik fordrer, ligesom mange andre kandidatuddannelser på mindre fag, en høj grad af selvstændighed hos de studerende. Alle kurser kræver en del forberedelse, og det er almindeligt at de studerende indgår i uformelle studiegrupper, hvor de i fællesskab arbejder med en oversættelse eller diskuterer en artikel forud for undervisningen.
Opbygning
Kandidatuddannelsen tager to år. Du kan vælge én af to specialiseringer:
Studiestart i september
1. år | 1. semester |
2. semester |
Lingvistisk emne (15 ECTS) | Sprog og samfund (15 ECTS) | |
Dansk talesprogs grammatik (15 ECTS) |
Funktionel-kognitiv lingvistik (15 ECTS) | |
2. år |
3. semester | 4. semester |
Individuel sammensætning af fagelementer (i alt 30 ECTS). Vælg fx:
|
Speciale i funktionel-kognitiv lingvistik (30 ECTS) |
Studiestart i februar
1. år | 1. semester |
2. semester |
Sprog og samfund (15 ECTS) | Lingvistisk emne (15 ECTS) | |
Funktionel-kognitiv lingvistik (15 ECTS) |
Dansk talesprogs grammatik (15 ECTS) | |
2. år |
3. semester | 4. semester |
Individuel sammensætning af fagelementer (i alt 30 ECTS). Vælg fx:
|
Speciale i funktionel-kognitiv lingvistik (30 ECTS) |
Det er kun muligt at vælge specialiseringen i indoeuropæisk, hvis du har en bachelor i lingvistik eller indoeuropæisk med specialisering i indoeuropæisk samt græsk propædeutik eller tilsvarende.
Studiestart i september
1. år | 1. semester |
2. semester |
Indoeuropæisk emne (15 ECTS) | Sprog og samfund (15 ECTS) | |
Enkeltsprog (15 ECTS) |
Indoiransk og græsk sproghistorie (15 ECTS) | |
2. år |
3. semester | 4. semester |
Individuel sammensætning af fagelementer (i alt 30 ECTS). Vælg fx:
|
Speciale i indoeuropæisk (30 ECTS) |
Studiestart i februar
1. år | 1. semester |
2. semester |
Sprog og samfund (15 ECTS) | Indoeuropæisk emne (15 ECTS) | |
Indoiransk og græsk sproghistorie (15 ECTS) |
Enkeltsprog (15 ECTS) | |
2. år |
3. semester | 4. semester |
Individuel sammensætning af fagelementer (i alt 30 ECTS). Vælg fx:
|
Speciale i indoeuropæisk (30 ECTS) |
Studieordning
Læs mere om uddannelsen i studieordningen for lingvistik.
Fælles studieordning for alle uddannelser på Det Humanistiske Fakultet.