Beskrivelse af de enkelte fagelementer

Samtidsteater og kulturteori – herunder Akademisk praksis

Hvorfor spiser man popcorn og drikker cola i biografen, men drikker hvidvin og spiser rodfrugtchips i Det Kongelige Teater? Hvorfor må man lave TV om prostitution og massemord, men ikke teater om de samme emner? Teater er finkultur på højeste niveau, men også en omblæst kunstform, hvis temaer og emnevalg gang på gang skaber debat.

I kulturteori undersøger vi, hvordan forskellige holdninger til kunst og kultur hænger sammen med forskellige historiske forståelser af kunstens funktion og rolle i samfundet. Hvordan er forholdet mellem kunst og politik? Mellem teatret og de andre medier og kunstarter? Hvilken rolle spiller kroppen og sproget i teatret? Hvilken rolle spiller teatret i offentligheden? Kurset sætter scenekunsten og teatervidenskaben ind i en større kulturel sammenhæng og styrker de studerendes kritiske forståelse af, hvordan teatret altid taler ind i en samfundsmæssig virkelighed og æstetisk tradition. Det er vigtigt at forstå disse sammenhænge, hvad enten man arbejder på et teater, med formidling eller andre former for kulturarbejde. Kurset forbinder disse lange linjer med en introduktion til aktuelle forestillinger, genrer og udtryksformer i teateret.

Akademisk praksis 

I Akademisk praksis introduceres og trænes de akademiske grundkompetencer, som de studerende skal tilegne sig som studerende og mestre som kandidater. Vi træner tekstlæsning, mundtlige præsentationsteknikker, opgaveskrivning og litteratursøgning, og vi får styr på akademisk formalia. Akademisk praksis ruster de studerende til at få fuldt udbytte af deres uddannelse og giver dem konkrete erfaringer med akademikerens arbejdsmetoder.

Teaterhistorie og analyse 1: Teaterhistorie og dramaturgi

Det andet fagelement på første semester hedder teaterhistorie og analyse 1 og består af to forløb: et kronologisk baseret kursus i teaterhistorie og et kursus i dramaturgi.

Det teaterhistoriske kursus er fokuseret på europæisk teaterhistorie og spænder fra det græske drama i Athen o. 500 f. kr. til i dag. Her etableres et fundament, som gør det muligt at placere teaterbegivenheder i en relevant historisk sammenhæng og se deres betydning i forhold til nutiden.

Kurset i dramaturgi er til dels også kronologisk baseret. Men hvor teaterhistorien ser på, hvad der er foregået på og i sammenhæng med teatret op gennem tiden, giver dramaturgien redskaber til at kunne analysere de dramatiske værker fra forskellige perioder – både for at forstå dem i forhold til deres samtid og vores nutid.

På et teater arbejder dramaturgen med at finde repertoiret – hvilke værker skal man spille og hvorfor, men også med at analysere og måske bearbejde værkerne, så de bliver relevante for et nutidigt publikum. Her kommer netop de dramaturgiske metoder i brug.

 Den historiske og dramaturgiske tilgang er begge nødvendige for at forstå kernen i teatret og derfor er de også grundlæggende for fx et arbejde af teaterpædagogiske eller -formidlende karakter.

Teatersociologi og –procesdeltagelse

I dette fag kommer du til at arbejde konkret med praktisk teaterproduktion, i små grupper, og du lærer dermed at navigere i forskellige typer af teaterprocesser. Ligeledes lærer du at analysere og reflektere over teaterprocesser i forskellige kunstneriske, sociologiske, psykologiske og pædagogiske perspektiver. Du får dermed en teoretisk forståelse for og praktisk erfaring med forskellige typer af teaterprocesser.

Faget giver også et historisk overblik over udviklingen af forskellige typer af scenekunstneriske produktionsprocesser, fra begyndelsen af det 20. århundrede og frem til i dag, sat i relation til forskellige samfundsmæssige og kulturelle udviklingstendenser. De kompetencer du udvikler i dette fag er anvendelige i dramaturgiske professioner, dramapædagogiske professioner, samt i konsulentarbejde i en bredere samfundsmæssig kontekst. Endelig danner de et grundlag for at udøve praksisfunderet forskning i scenekunst.

Teaterhistorie og analyse 2: Teaterhistorie og forestillingsanalyse

På andet semester fortsætter kombinationen af en historisk og en analytisk tilgang. Det teaterhistoriske overblik – i store træk i hvert fald - blev skabt på første semester, så nu er det tid til både at kigge på scenekunst uden for Europa og gå på tværs af historiske perioder med fokus på fx folkelige scenekunstformer, kønsroller og andre tematiske tilgange. Det er også her bevidstheden skærpes om de valg, man som historiker træffer, historiografien, og der vil være et særligt tema om dansk teaterhistorie.

Hvor første semesters kursus i dramaturgi fokuserede på tekster, giver forestillingsanalysen kompetencer til systematisk at iagttage, beskrive og analysere teaterforestillinger og andre scenekunstneriske begivenheder.

Teateranmeldelsen er fx baseret på en forestillingsanalytisk tilgang, men forestillingsanalytiske kompetence anvendes også mere overordnet i mange kommunikations- og formidlingsopgaver. 

Teaterproces 2: Teaterprocesledelse, kommunikation og formidling

I dette fag lærer du at anvende de kompetencer, som du har udviklet i Teatersociologi og –procesdeltagelse, i et fremadrettet perspektiv. I dette fag arbejder vi med at designe strategier for teaterprocesser, scenekunstneriske processer og sociale processer, som inddrager teatrale elementer. På denne baggrund lærer du noget om at designe og facilitere teaterprocesser som udviklings- og læreprocesser.

Samtidig lærer du at skabe kommunikations- og formidlingsstrategier.

Teater er jo i sig selv en kommunikationsform, som med udbytte kan undersøges med medie- og kommunikationsteorier. Men teater formidles også i medierne, hvad enten det er gennem teateranmeldelsen eller den gennemtænkte markedsføringsstrategi. Mange teatre, og kulturinstitutioner i øvrigt, gør meget ud af at lave et godt undervisningsmateriale og søger at udvikle nye publikumsgrupper. De teorier og metoder, som man arbejder med i løbet af kurset, skal anvendes på konkrete selvvalgte cases, der præsenteres som eksamensprojekter.

Kulturel iscenesættelse og kompleks dramaturgi

Hvordan skelner man mellem iscenesættelser på og udenfor scenen? Er politik teater? Har festivalen en dramaturgi? Og spiller vi selv skuespil, når vi er til bryllup eller deltager i en demonstration? Det er nogle af de spørgsmål, vi beskæftiger os med i ”Kulturel iscenesættelse og kompleks dramaturgi”. Faget er en fortsættelse af "Dramaturgi" og ”Forestillingsanalyse”, blot indgår de dramaturgiske og forestillingsanalytiske metoder her i samspil med tilgange fra andre fagområder som for eksempel antropologi og sociologi. Ligeledes er undersøgelsesfeltet blevet udvidet, idet vi beskæftiger os med både scenekunstneriske og begivenhedsbaserede fænomener. Faget opøver solide analytiske kompetencer hos de studerende, som både kan anvendes indenfor teatret og i andre brancher, der beskæftiger sig med at skabe oplevelser - for eksempel musik-, event- og reklamebranchen.

Praksisforløb

Som en del af bacheloruddannelsen i teatervidenskab, kan man vælge en studiepraktik i en relevant, professionel branche for eksempel som medarbejder i en teater- eller kommunikationsvirksomhed, som underviser i forskellige sammenhænge, i mediebranchen, eller på en offentlig kulturinstitution. Praktikforløbet indebærer, at man skal skrive en rapport, hvori man reflekterer over de praksiserfaringer, man tilegner sig undervejs. Dette arbejde støttes af en vejleder fra faget. Praktikforløbet giver dig mulighed for i at bringe konkrete faglige kompetencer i spil i en professionel sammenhæng. Du lærer at sammenholde konkrete praksiserfaringer med teoretisk og analytisk refleksion og får samtidig mulighed for at skabe et værdifuldt netværk i en konkret professionel sammenhæng.

Fordybelsesemne

Hvordan arbejder teatrene med publikumsrelationen? Eller: Hvad er en superstar? Eller: Hvordan bruger skuespillere stemmen i opsætninger af Shakespeare? Det er sådanne spørgsmål, fordybelsesemnet kan tage afsæt i. Kurset beskæftiger sig med et afgrænset emne inden for teater og performance, som vurderes at have aktuel relevans. Den studerende får – i dialog med underviser og medstuderende - mulighed for at udvikle sin egen vinkel på stoffet og udarbejder på den baggrund en problemformulering, der tager afsæt i en undren eller en nysgerrighed overfor bestemte sider af emnet. Nu har man opnået en viden, hvor man kan gå i kritisk dialog med internationale forskeres analyser og metoder og argumentere overbevisende for sine egne valg og analyseresultater. Hvor kan den slags selvstændig tænkning bruges? Alle vegne, men ikke mindst i forskningssammenhæng og i professionelle opgaver, hvor det er vigtigt at kunne stille kvalificerede spørgsmål til et afgrænset emne.

Produktion

Fjerde semesters fagelement produktion har til formål at gøre den studerende i stand til at kunne overskue de organisatoriske, økonomiske og lovgivningsmæssige vilkår for en teaterproduktion med henblik på at udvikle et selvstændigt projektdesign. Her indgår både etablering af virksomhed, finansiering, produktionsplanlægning og markedsføring – alt sammen afprøvet på en selvvalgt, men dog fiktiv produktion.

Bachelorprojekt

Bachelorprojektet udgør den afsluttende opgave på bacheloruddannelsens hovedfag. Her vælger man selvstændigt, men i samråd med en vejleder, et emne, som man gerne vil beskæftige sig med. Mange studerende på teatervidenskab vælger at inddrage et praktisk perspektiv i bacheloropgaven, ved at samarbejde med en ekstern partner omkring et specifikt projekt. I bachelorprojektet får man, i kraft af det selvstændige emnevalg, rig mulighed for at sætte de historiske, analytiske, teoretiske og designorienterede kompetencer, som man har tilegnet sig i løbet af studiet, i spil. Man kan dermed vinkle det faglige emnevalg således, at man vælger noget, man virkelig brænder for, og man kan pege sit emnevalg i retning af de fremtidige beskæftigelsesmuligheder, som man pejler efter.