Forskning i informationsvidenskab og kulturformidling

Med en afsluttet kandidatuddannelse i informationsvidenskab og kulturformidling har du mulighed for at søge ind som ph.d.-studerende. Forskningen på Institut for Informationsstudier har fire strategiske indsatsområder:

Information Seeking

Inden for et bredt område, der dækker bl.a. interaktive informationssøgesystemer, IR, informationsadfærd og brugerevaluering samt interaktionsdesign, har Institut for Informationsstudier historisk markeret sig stærkt. Med digital teknologi er det i stigende grad muligt at søge, samle og udveksle information i fællesskaber, som stiller andre krav til eksempelvis proces og evaluering end søgninger udført af enkeltindivider. Inden for de seneste år er området blevet yderligere styrket på instituttet, og der er potentialer til udvikling af forskning, som sætter fokus på f.eks. health informatics, collaborative information seeking og anvendelse af sociale platforme til informationssøgning.

Digital Cultural Heritage

I nyere tid har Institut for Informationsstudier været involveret i flere forskningsprojekter, som har berørt digital kulturarvsformidling i bred forstand samt, eksempelvis, mobile medier i museumsformidling og forskningsbibliotekernes digitalisering i mere snæver forstand. I takt med udviklingen af digitale medier, der på den ene side kan bruges til at digitalisere fysiske materialer og på den anden side selv afføder digitalt fødte materialer, udsættes kultur- og forskningsinstitutioner løbende for nye udfordringer i forbindelse med indsamling, formidling, deling og bearbejdning af viden, information og oplevelser. Som blot to udfordringer kan peges på Digital Humanities/forskningsinfrastruktur og udvikling af informationsarkitektur inden for ABM-området (arkiver, biblioteker, museer), der bedre forholder sig til nye formidlingsplatforme.

Digital Literacy

Informationskompetencer, informationssøgningskompetencer, informationspraksis, digitale kompetencer, digitale færdigheder, digital natives m.m. er begreber, som på forskellig måde handler om borgeres og organisationers måder at tilgå og organisere viden og information. På den ene side omhandler igangværende forskning borgeres og gruppers informationspraksis og -kompetencer. I regi af iSchool har Institut for Informationsstudiereksempelvis initieret aktiviteter omkring Digital Youth. I det hele taget er der i disse år øget fokus på unges kompetencer i informationssøgning. På den anden side rummer området mulighed for at undersøge organisationers indsamling og anvendelse af store mængder af data, som åbner for nye informationspraksisser, men som også, eksempelvis, kan udfordre borgeres rettigheder.

Methodological Approaches to Research Information

Forskningsanalyse har længe været en vigtig søjle i Institut for Informationsstudiers forskningsprofil. Der er fortsat behov for bedre forståelse og nye metoder, som kan afspejle både humanistisk forsknings tradition og egenart og bidrage til udvikling af nye metoder til behandling af organisationers såvel som andre domæners data, f.eks. inden for business intelligence eller under en betegnelse som big data. Dette kalder på både at nyttiggøre instituttets særlige ekspertise inden for bibliometri m.v. og at udvikle nye måder at analysere og forstå bl.a. humanistisk forskning på. Gennem disse bestræbelser kan der ydes et væsentligt bidrag til at forstå og redegøre for humanioras samfundsmæssige værdi og impact.