Hvorfor læse lingvistik?
Lingvistik betyder sprogvidenskab, og faget adskiller sig fra andre sprogfag ved netop at fokusere på de forhold, som er fælles for sprogs opbygning, anvendelse og udvikling – herunder sprogs struktur og sprog som kommunikation.
Hvad kan jeg blive?
Med denne baggrund kan du fx komme til at arbejde inden for telekommunikation og med udvikling af systemer til maskinoversættelse, intelligente søgesystemer, talegenkendelse og produktion af tale ud fra skrift. Eller du kan komme til at arbejde med diagnosticering og behandling af taleproblemer, undervisning i fremmedsprog eller i forlagsbranchen.
Indholdsfortegnelse
Adgangskrav og optagelse
Du skal opfylde de generelle adgangskrav:
- En adgangsgivende eksamen med mindst 6,0 i gennemsnit
eller - En adgangsgivende eksamen med en bestået KU kvote 2-prøve
Desuden skal du have bestået disse fag, når du søger i kvote 1 og kvote 2:
- Dansk A
- Engelsk B
- Yderligere et sprog: begyndersprog A eller fortsættersprog B
- Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B
Opfylder du ikke adgangskravene, se Eksamener, adgangskrav og supplering.
Ansøgningsfrister
Ansøgere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering.
- kvote 1: 5. juli. kl. 12
- kvote 2: 15. marts kl. 12
Ansøgere med yderligere dokumentation:
- kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12
Optagelse
Under Eksamener, adgangskrav og supplering kan du få mere information om adgangsgivende eksamener, hvad du gør, hvis du ikke opfylder adgangskravene og regler for supplering.
Har du brug for særlig støtte til din uddannelse?
Overvejer du at søge ind på Københavns Universitet, og har du en diagnose, funtionsnedsættelse, et handicap eller er neurodivergent? Læs mere om særlig støtte her
Har du studeret før?
Der er et par ting, du skal være opmærksom på, hvis du har studeret på en videregående uddannelse før.
Optagelsestal 2024
Adgangskvotient | 8,9 |
Standby-kvotient | 6,8 |
Optagne | 34 |
Fordeling i kvote 1 og kvote 2 |
80% / 20% |
Ansøgninger (heraf i kvote 2) |
134 (57) |
Aldersgennemsnit | 24,3 |
Kønsfordeling (m/k) | 26% / 74% |
Undervisning og opbygning
Universitetsuddannelser måles i såkaldte ECTS-point. Et års studier svarer til 60 ECTS-point.
De første to semestre (første studieår) på bacheloruddannelsen i lingvistik er fælles for alle studerende. På 3. semester skal du vælge en specialisering. Nedenfor kan du se studiestrukturen for uddannelsens specialiseringer:
1. år | 1. semester |
2. semester |
Introduktion til lingvistik (15 ECTS) | Typologisk grammatisk analyse (15 ECTS) | |
Dansk sprog (15 ECTS) | Fonetik og fonologi (15 ECTS) | |
2. år |
3. semester | 4. semester |
Sproglig analyse i praksis (15 ECTS) | Lingvistisk teori og metode (15 ECTS) | |
Akustisk analyse (15 ECTS) | Semantik og pragmatik (15 ECTS) | |
3. år | 5. semester | 6. semester |
Bachelorprojekt (15 ECTS) | Tilvalg (15 ECTS) | |
Tilvalg (15 ECTS) | Tilvalg (15 ECTS) |
1. år | 1. semester |
2. semester |
Introduktion til lingvistik (15 ECTS) | Typologisk grammatisk analyse (15 ECTS) | |
Dansk sprog (15 ECTS) | Fonetik og fonologi (15 ECTS) | |
2. år |
3. semester | 4. semester |
Sproglig analyse i praksis (15 ECTS) | Lingvistisk teori og metode (15 ECTS) | |
Germansk sproghistorie (15 ECTS) | Indoeuropæisk fonologi og morfologi (15 ECTS) | |
3. år | 5. semester | 6. semester |
Bachelorprojekt (15 ECTS) | Tilvalg (15 ECTS) | |
Tilvalg (15 ECTS) | Tilvalg (15 ECTS) |
1. år | 1. semester |
2. semester |
Introduktion til lingvistik (15 ECTS) | Typologisk grammatisk analyse (15 ECTS) | |
Dansk sprog (15 ECTS) | Fonetik og fonologi (15 ECTS) | |
2. år |
3. semester | 4. semester |
Sproglig analyse i praksis (15 ECTS) | Lingvistisk teori og metode (15 ECTS) | |
Germansk sproghistorie (15 ECTS) | Indoeuropæisk fonologi og morfologi (15 ECTS) | |
3. år | 5. semester | 6. semester |
Græsk propædeutik (15 ECTS) | Græsk og latinsk sproghistorie (15 ECTS) | |
Latinsk propædeutik (15 ECTS) | Hittitisk (15 ECTS) | |
4. år |
7. semester | |
Vedisk sanskrift (15 ECTS) |
||
Bachelorprojekt (15 ECTS) |
||
Undervisningen på lingvistik
De fleste kurser foregår som holdundervisning, som du kender det fra din ungdomsuddannelse. En gang i mellem vil der være større forelæsninger. I undervisningen diskuterer de studerende det læste stof sammen med underviseren. På de fleste kurser er der også øvelser i at anvende de metoder, du har læst om, så du får erfaring med at lave lingvistiske analyser. I de kurser, der er fælles for specialiseringerne i funktionel-kognitiv lingvistik og indoeuropæisk, herunder hele første studieår, læser alle lingvistikstuderende sammen. Herefter bliver årgangen opdelt i nogle af kurserne på baggrund af specialiseringsvalg.
Forberedelse og studieformer
På bacheloruddannelsen har du minimum 12 timers ugentlig undervisning. Den resterende tid op til en fuld arbejdsuge bruger du på at forberede dig ved at læse, reflektere over det læste, finde kilder og indsamle materiale. I begyndelsen af uddannelsen får du en læsegruppe, som du kan bruge aktivt i forberedelsen til dine kurser, og når du skal læse op til eksamen.
Er uddannelsen noget for mig?
Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i lingvistik. Du kommer igennem 11 spørgsmål om uddannelsen. Husk, at uddannelsestjekket er vejledende – der er ingen rigtige eller forkerte svar.
Karrieremuligheder
Uddannelsen i lingvitik giver indsigt i forskellige teoretiske tilgange til sprogs struktur og sprog som kommunikation. På uddannelsen bliver der anvendt både naturvidenskabelige og humanistiske metoder, og du kommer til at arbejde med uddragelse af mønstre og tendenser fra store datamængder. Du kommer til at arbejde med udtale såvel som med andre udtryksmidler.
Færdiguddannede lingvister har en god generel viden om sprog og om sammenhængen mellem sprog og kultur samt en evne til selvstændigt at behandle store datamængder og til at videreformidle såvel data som analyseresultater, der gør dem attraktive for både akademiske som øvrige arbejdspladser.
Din internetbrowser understøtter ikke iframes. Det betyder, at videoen ELI, Lingvistik, NorS Karriereportrætter ikke kan afspilles.
Eli arbejder som sprogspecialist hos et oversættelsesbureau. Hør om hendes vej ud i karrieren.
Din internetbrowser understøtter ikke iframes. Det betyder, at videoen Mads, Lingvistik, NorS Karriereportrætter ikke kan afspilles.
Mads underviser i lingvistik på Københavns Universitet. Hør om hans karriereplaner.
Din internetbrowser understøtter ikke iframes. Det betyder, at videoen Ida Flörke, Lingvistik, NorS karriereportræt ikke kan afspilles.
FAQ Karrieremuligheder
På uddannelsen får du viden om sprogs opbygning og udvikling og om forskelle og ligheder mellem verdens sprog og lærer at analysere sproglige og delvist sprogligt relaterede kulturhistoriske problemer i et aktuelt og historisk perspektiv. Samtidig bliver du fortrolig med den historiske udvikling i sprogvidenskabens teoridannelser fra 1800-tallet til i dag.
Gennem studierne i lingvistik bliver du i stand til at:
- analysere kendte og ukendte sprog - grammatisk, fonetisk, fonologisk og semantisk-pragmatisk og begrunde analysen.
- læse akademisk litteratur på dansk og engelsk.
- forstå videnskabelige tekster kritisk – både teksters indhold, deres anvendelighed og deres troværdighed.
- tage stilling til videnskabelige resultaters holdbarhed og rækkevidde.
- sortere information og uddrage mønstre og tendenser fra sproglige data af kompleks art.
- identificere og afgrænse mindre analyseproblemer inden for sprog, søge information der belyser dem, vælge og anvende passende metoder til løsninger (herunder it-baserede metoder) og formidle både problemer og løsninger på præcist skriftligt dansk og i en form, der er acceptabel inden for den faglige tradition.
Uddannelsen har tre specialiseringsmuligheder, hhv. specialisering i funktionel-kognitiv lingvistik, specialisering i indoeuropæisk og udvidet specialisering i indoeuropæisk. På de to sidstnævnte dykker du dybere ned i det sammenlignende og historiske studium af de indoeuropæiske sprog - verdens mest udbredte sprogfamilie, hvortil også dansk hører. Sprogfamilien omfatter de germanske, italiske (herunder romanske), keltiske, balto-slaviske, indo-iranske og anatoliske sprog samt græsk, armensk, albansk og tokharisk. På den udvidede specialisering indgår sprogundervisning i klassisk græsk, latin, hittitisk og vedisk sanskrit.
På specialiseringen i funktionel-kognitiv lingvistik kommer du til at gå i dybden med at analysere, hvordan mennesker bruger sprog, og hvordan vores kommunikative behov er med til at forme sprogets grammatik, samt hvad det er, der gør mennesket i stand til at tale og forstå sprog.
De fleste studerende vælger at læse videre på en kandidatuddannelse. Som bachelor i lingvistik, har du retskrav på at kunne fortsætte på:
- Kandidatuddannelsen i lingvistik - evt. med specialisering i funktionel-kognitiv lingvistik eller indoeuropæisk.
Nogle uddannelser kræver særlige forudsætninger og tilvalg, mens andre har et begrænset antal pladser, men du kan vælge at undersøge om følgende uddannelser kunne være interessante for dig:
- It og kognition (engelsksproget)
- Migrationsstudier (engelsksproget)
- Sprogpsykologi
Se hvilke kandidater på KU, denne uddannelse er forhåndsgodkendt til at give adgang
De fleste studerende har allerede i løbet af studiet opnået erhvervserfaring som oversættere, undervisere (fx i dansk som andetsprog), på forlag eller med forskellige former for formidling. Der er også flere studerende, der har arbejde hos sprogteknologiske virksomheder.
Færdige kandidater har en god generel viden om sprog og om sammenhængen mellem sprog og kultur samt en evne til selvstændigt at behandle store datamængder og til at videreformidle såvel data som analyseresultater, der gør dem attraktive for både akademiske som øvrige arbejdspladser.
Udviklingen i informationsteknologien har betydet, at kandidater med en solid viden om sprog i dag efterspørges i mange nye sammenhænge både i det offentlige og i det private erhvervsliv. Kandidater i lingvistik kan med deres kombination af naturvidenskabelige og humanistiske kompetencer finde ansættelse fx inden for telekommunikation og ved udvikling af systemer til maskinoversættelse, intelligente søgesystemer, talegenkendelse og produktion af tale ud fra skrift.
Det er også muligt at komme til at arbejde med diagnosticering og behandling af taleproblemer, med undervisning i fremmedsprog og inden for forlagsbranchen med udgivelser af ordbøger og leksikon, hvor der kræves viden om sprogs struktur og funktion og evne til at danne sig et hurtigt overblik over komplekse sproglige sammenhænge.
Endelig er der en del kandidater der vælger en karriere i forskningsverdenen via en ph.d.-uddannelse – enten i Danmark eller i udlandet.
Studieliv
Årgangene på Lingvistik tæller cirka 35 studerende. Det betyder, at der er en hyggelig stemning og en god kontakt mellem de studerende. Miljøet er aktivt - både socialt og fagligt. I fagrådet engagerer de studerende sig i faglige og sociale spørgsmål, og du kan også få indflydelse på kursusudbuddet på uddannelsen. Det sociale liv blomstrer, for eksempel ved institutfesterne, som bliver holdt sammen med de øvrige studerende fra instituttets fag.
Nordisk Kaffebar
Nordisk Kaffebar er det daglige samlingspunkt for alle studerende på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Her serveres – ud over kaffe - the, kakao, guf, frugt og øl til studievenlige priser. Der holdes fredagsbar i Kaffebaren ca. én fredag om måneden.
Studielivet på KU
Hvordan er studielivet på resten af Københavns Universitet? Læs om hvad der sker på universitetet, når du ikke har undervisning, find ud af hvor du kan bo, få mere info om SU, studiejob og studierabatter osv.
Den første tid på uddannelsen
Hvornår skal jeg starte, og hvordan kommer jeg godt i gang med studiet?
Hvis du bliver optaget på lingvistik, vil du have god tid til at forberede dig på studiestarten. Når du takker ja til studiepladsen, får du besked om alt det, du skal vide om den første tid på din nye uddannelse.
Introugen i uge 35
Det er vigtigt at få en god studiestart, så man føler sig sikker og tilpas, når uddannelsen rigtigt går i gang. I uge 35 vil du derfor blive inviteret til en introuge på din uddannelse. Her møder du dine nye medstuderende og kommer godt i gang på studiet både fagligt og socialt.
I introugen vil ældre studerende, også kaldet tutorer, stå for et program sammen med studievejledningen, der klæder dig på til dit studie. I introugen vil der både være fokus på det faglige og det tekniske, men også på det sociale, så du lærer dine medstuderende at kende. Det er ikke obligatorisk at deltage i introugen, men det er en rigtig god idé, da det er med til at give en god start og et godt tilhørsforhold på uddannelsen.
Det er universitetets politik, at alkohol skal holdes helt uden for det sociale og faglige program for nye studerende i dagstimerne.
Se Søndre Campus
Undervisningen på lingvistik foregår på Det Humanistiske Fakultet, som ligger på Islands Brygge på Amager. Fakultetet har omkring 8.500 studerende på over 70 bachelor- og kandidatuddannelser og et stort antal tilvalgsprogrammer og kurser inden for efter- og videreuddannelse. Få en rundvisning her:
Din internetbrowser understøtter ikke iframes. Det betyder, at videoen DK tekst - Rundvisning Søndre Campus ikke kan afspilles.
Besøg os
Her kan du læse om de forskellige muligheder for at besøge uddannelsen i lingvistik.
Kontakt vejledningen
Du kan få flere oplysninger om studiet ved at henvende dig til vores vejledere:
Spørgsmål om ansøgning og optagelse
Har du spørgsmål til:
- optagelse i kvote 1 eller kvote 2
- ansøgningsprocedurer
- adgangskrav
- studievalg eller studietvivl
- særlig støtte (SPS)
Spørgsmål om uddannelsen
Overvejer du at læse på lingvistik, kan du kontakte studievejledningen på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Det Humanistiske Fakultet. Her besvarer vi spørgsmål om uddannelsens faglige indhold, opbygning, studieplanlægning, muligheder undervejs i uddannelsen m.m.
Vi har åbent både for telefonisk og personlig henvendelse, ligesom du kan skrive til os.
Her ligger uddannelsen
Det Humanistiske Fakultet, Søndre Campus, Karen Blixens vej 8, 2300 København S
Vis større kort