Bachelor i bioinformatik
Som bioinformatiker har du en grundlæggende forståelse for biologi og bruger matematik og computere til at analysere biologiske data.
Hvorfor læse bioinformatik?
Alt liv kan oversættes til data i form af DNA-sekvenser og proteinstrukturer. Med computeren som dit vigtigste værktøj lærer du at analysere og skabe mening ud fra disse data. Det gør dig i stand til at løse konkrete problemer inden for områder som sundhed og medicin, fødevarer, klima og miljø og kunstig intelligens.
Hvad kan jeg blive med bioinformatik?
Moderne bioteknologisk og medicinsk udvikling er afhængig af folk, der kan analysere biologiske data. Som uddannet bioinformatiker har du en efterspurgt, højteknologisk værktøjskasse, som baner vejen til jobs i virksomheder og forskningsinstitutioner, der arbejder med fx bioteknologi, medicinfremstilling eller miljø- og klimateknologi.
Indholdsfortegnelse
Adgangskrav og optagelse
Du skal opfylde de generelle adgangskrav:
- En adgangsgivende eksamen med mindst 6,0 i gennemsnit
eller - En adgangsgivende eksamen med en bestået KU kvote 2-prøve
Desuden skal du have bestået disse fag, når du søger i kvote 1 og kvote 2:
- Dansk A
- Engelsk B
- Matematik A
- En af følgende kombinationer:
- Fysik B og Kemi B
- Fysik B og Bioteknologi A
- Kemi B og Geovidenskab A
- Kemi B, Biologi A og Fysik C
Opfylder du ikke adgangskravene, se Eksamener, adgangskrav og supplering.
Ansøgningsfrister
Ansøgere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering.
- kvote 1: 5. juli. kl. 12
- kvote 2: 15. marts kl. 12
Ansøgere med yderligere dokumentation:
- kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12
Optagelse
Under Eksamener, adgangskrav og supplering kan du få mere information om adgangsgivende eksamener, hvad du gør, hvis du ikke opfylder adgangskravene og regler for supplering.
Har du brug for særlig støtte til din uddannelse?
Overvejer du at søge ind på Københavns Universitet, og har du en diagnose, funtionsnedsættelse, et handicap eller er neurodivergent? Læs mere om særlig støtte her
Har du studeret før?
Der er et par ting, du skal være opmærksom på, hvis du har studeret på en videregående uddannelse før.
Undervisning og opbygning
Undervisningen foregår som en blanding af forelæsninger og øvelser. I forelæsningerne får du præsenteret teori og den faglige baggrundsviden, mens du i øvelserne træner, hvordan du bruger forskellige programmer og løser praktiske opgaver.
Opbygning
I det første år er der fokus på at give dig en stærk basisviden indenfor biologi, matematik og datalogi. I hver af de fire undervisningsblokke har du har et biologisk og et matematisk/datalogisk kursus. Det forbereder dig på de mere specialiserede kurser i bioinformatik på andet år, hvor du lærer om algoritmer og modeller i bioinformatik, machine learning og kunstig intelligens.
På tredje år er der mere fleksibilitet, både med hensyn til fagligt fokus og til undervisningsformatet. Du får mulighed for at vælge kurser inden for de fagområder, du er mest begejstret for og på den måde sammensætte din egen profil. Du kan også lave projektarbejde i forskningsgrupper eller i industrien, eller du kan vælge at tage på udlandsophold.
Uddannelsen ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:
| Blok 1 | Blok 2 | Blok 3 | Blok 4 | |
|---|---|---|---|---|
| 1. år | Grundlæggende biovidenskab for bioinformatikere | Python programmering til datavidenskab | Statistik for bioinformatikere | Lineær algebra i datalogi |
| Introduktion til matematik i naturvidenskab | Biokemi for bioinformatikere | Molekylærbiologi for bioinformatikere | Evolutionsbiologi | |
| 2. år | Machine Learning A | Genome Sequence Analysis | Algoritmer og datastrukturer | Deep Learning |
| Biologisk sekvensanalyse | Metagenomic Analysis of Microbiome | Begrænset valgfrit kursus | Begrænset valgfrit kursus | |
| 3. år | Begrænset valgfrit kursus | Begrænset valgfrit kursus | Bachelorprojekt | |
| Valgfrit kursus | Valgfrit kursus | Sygdomssystembiologi og Health Data Science | Datalogiens videnskabsteori | |
En blok svarer til ni uger og 15 ECTS. Da uddannelsen er ny, mangler der stadig beskrivelser til flere kurser. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.
Begrænset valgfrie kurser
Du skal vælge begrænset valgfrie kurser svarende til 30 ECTS fra listen herunder. Et kursus svarer til 7.5 ECTS, medmindre andet er anført.
- Matematisk analyse og sandsynlighedsteori i datalogi (15 ECTS)
- Protein Science C
- Biologiske forsøg: Design og analyse
- Gene Technology (15 ECTS)
- Programmering og problemløsning (Blok 1+2, 15 ECTS)
- High Performance programmering og systemer
- Biological Networks
- Menneskets fysiologi
- Immunology (15 ECTS)
- Ancient DNA and Evolution
- Introduktion til diskret matematik og algoritmer
- Microbial Biotechnology
- Matematisk modellering
- Proteinvidenskab og enzymteknologi
- Ecological Data Analysis with R
- Grundlæggende Data Science
- Softwareudvikling
- Plant Molecular Biology
- Databases and Information Systems
- Projektkursus: Biokemi
- Signaltransduktion
- Cellebiologi for biokemikere
- Implementering af programmeringssprog
- Projekt uden for kursusregi
- Virksomhedsprojekt
Udlandsophold eller virksomhedsprojekt
Har du lyst til at rejse, opleve en fremmed kultur, møde nye mennesker, få en anden faglig tilgang til dit studie samt forbedre dine sprogkundskaber? Eller kunne du tænke dig at anvende teorier og metoder i praksis i en erhvervsmæssig sammenhæng, mens du opbygger forståelse for hverdagen på en arbejdsplads og samarbejdet med andre faggrupper? Så er et udlandsophold eller en virksomhedspraktik måske noget for dig.
Studieordning
Bioinformatik på Københavns Universitet
Karrieremuligheder
I de fleste bio- og sundhedsvidenskabelige jobs bliver bioinformatik mere og mere centralt, fordi mængden af data øges og stærkere computere giver mulighed for nye og bedre typer af dataanalyse. Bioinformatikuddannelsen kombinerer den biologiske forståelse med evnen til at lave avanceret dataanalyse.
FAQ Karrieremuligheder
Som bioinformatiker har du mange jobmuligheder, fordi uddannelsen giver dig værktøjer til at bygge modeller og analysere data i mange forskellige sammenhænge. Kombineret med en god forståelse af biologi, biokemi og molekylærbiologi giver uddannelsen dig det bedste udgangspunkt for at analysere komplekse biologiske datasæt.
Som færdiguddannet vil du kunne:
- forstå biologiske problemstillinger
- håndtere og analysere store datasæt
- udvikle algoritmer til at analysere komplekse biologiske problemstillinger
- drage konklusioner af analyserne og foreslå løsninger
Bacheloruddannelsen i bioinformatik giver dig direkte adgang til kandidatuddannelsen i Bioinformatics (uddannelsen er engelsksproget).
Du kan også læse videre på den engelsksprogede kandidatuddannelse i Computer Science, hvis du har valgt følgende valgfrie/begrænset valgfrie kurser:
- Diskret matematik og formelle sprog
- Databaser og informationssystemer
- Programmering og problemløsning
Se de kandidatuddannelser på KU, denne uddannelse giver adgang til
Er du interesseret i bioteknologi, kan du blive en del af et team, der udvikler bioteknologiske produkter, fx vacciner, medicin, fødevareprodukter eller enzymer. Du kan også arbejde på driftsforbedring ved at optimere den eksisterende produktion eller de processer, der indgår i produktionen.
Brænder du for sundhed, kan du arbejde for at forbedre forebyggelse, hurtig diagnostik og behandling af sygdomme. Du kan også bygge redskaber til at følge og undersøge sygdomme og deres udbredelse, fx kræft eller nye epidemier.
Vil du gerne forbedre miljø, klima og biodiversitet, kan du udvikle værktøjer indenfor opsporing af forurening, måling og optimering af energiforbrug eller klimamodeller. Du kan også undersøge status på forskellige arters trivsel i naturen og arbejde på at sikre biodiversiteten.
Vil du være med til at udvikle og anvende kunstig intelligens kan du fokusere på machine learning og informationsteknologi, som bruges overalt i vores samfund. Du kan være med til at sikre, at robotter kan give den ønskede assistance og har sprogalgoritmer, som passer til vores kultur og behov.
Ja, det er der god mulighed for. Uddannelsen er opbygget med et stærkt fokus på at lære dig at løse forskningsrelaterede problemstillinger.
Hvis du læser videre på kandidatuddannelsen i Bioinformatics, vil du komme til at lave et speciale, der er et rigtigt forskningsprojekt. En stor del af de færdiguddannede kandidater i bioinformatik fortsætter med tage en ph.d. enten på Københavns Universitet eller et andet sted i verden.
Forskere ansættes i industrien, i offentlige erhverv eller på universiteterne. Nogle starter endda deres egne firmaer enten på fuld tid, eller samtidig med at de har en anden stilling.
Karrieremuligheder med Bioinformatik
Studieliv
Når du starter som studerende på kemi, bliver du en del af det levende miljø på Nørre Campus under Københavns Universitet.
Du vil blive mødt af talrige sociale og faglige tilbud ved siden af studierne.
Inden undervisningen starter, holder vi en studiestart i august for dig og dine nye medstuderende. Her står et hold af tutorer, der allerede går på din uddannelse, klar til at tage godt imod jer. Tutorerne har planlagt en række sociale og lærerige aktiviteter for alle, så du får en tryg og god start på din nye uddannelse.
Få indblik i, hvad der sker i din første tid på studiet – og hvornår du skal sætte kryds i kalenderen.
Besøg os
Du kan besøge uddannelsen i bioinformatik til Åbent Hus i uge 9. Her kan du få en forsmag på uddannelsen og studiemiljøet.
Åbent hus
Kom helt tæt på studiemiljøet, når vi inviterer til Åbent Hus i uge 9. Ved Åbent Hus kan du høre oplæg og få en snak med studievejledere om indholdet på uddannelsen, studievalg, studieformer, udlandsophold, fremtidige beskæftigelsesmuligheder, optagelsesregler osv.
- Bioinformatik
- Biokemi
- Biologi
- Bioteknologi
- Datalogi
- Datalogi-økonomi
- Forsikringsmatematik
- Fysik
- Fødevarer og ernæring
- Geografi og geoinformatik
- Geologi-geoscience
- Idræt og fysisk aktivitet
- Jordbrugsøkonomi
- Kemi
- Landskabsarkitektur
- Machine learning og datavidenskab
- Matematik
- Matematik-økonomi
- Medicinalkemi
- Molekylær biomedicin
- Nanoscience
- Natur- og kulturformidler (professionsbachelor)
- Naturressourcer
- Skov- og landskabsingeniør (professionsbachelor)
- Urban landskabsingeniør (professionsbachelor)
Derudover kan du møde en SPS-konsulent, studievejledere fra Vejledning & Optagelse, SCIENCE Studie- og karrierevejledning samt vores internationale vejledere.
Onsdag den 28. februar 2024 kl. 13:00-18:00 på
Nørre Campus
Universitetsparken 5
2100 København Ø
Fredag den 1. marts 2024 kl. 13:00-18:00 på
Frederiksberg Campus
Thorvaldsensvej 40
1851 Frederiksberg C.
Find vej til Frederiksberg Campus
Skovskolen i Nødebo holder åbent hus bla. på uddannelserne Have- og parkingeniør, Urban Landskabsingeniør og Natur- og kulturformidler
Torsdag den 29. februar 2024
Skovskolen
Nødebovej 77A
Nødebo
3480 Fredensborg
Programmet for dagen offentliggøres senere. Til den tid vi du kunne se, hvornår de enkelte uddannelser holder oplæg.
Vær opmærksom på, at det koster penge at parkere på Campus-arealerne i København. Der kan betales med mobilen. Orienter jer det pågældende sted.
Find vej til Frederiksberg Campus
Forældrecafé
Er du bare chauffør? Eller har du spørgsmål til, hvordan du bedst hjælper dit unge menneske i gang med en universitetsuddannelse?
Så slip ham eller hende løs i boderne og til uddannelsesoplæggene og slå dig ned i forældrecaféen, hvor du over en kop kaffe eller te kan tale med andre forældre, SCIENCEs studie- og karrierevejledere, SPS-konsulenten og de studieledere og undervisere, der dropper forbi i løbet af dagen.
Kontakt vejledningen
Du kan få flere oplysninger om studiet ved at henvende dig til vores vejledere:
Spørgsmål om ansøgning og optagelse
Har du spørgsmål til:
- optagelse i kvote 1 eller kvote 2
- ansøgningsprocedurer
- adgangskrav
- studievalg eller studietvivl
- særlig støtte (SPS)
Spørgsmål om uddannelsen
Har du spørgsmål til:
- uddannelsens undervisning og opbygning
- studiemiljø
- karrieremuligheder
Her ligger uddannelsen
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Nørre Campus, Ole Maaløes Vej 5, 2200 København N
Vis større kort
Spørgsmål og svar om studiet
Du vil opleve, at der er en række forskelle fra at være elev på en ungdomsuddannelse til at være bachelorstuderende på universitetet. Som studerende har du mere frihed – og også et større ansvar for selv at sætte kursen for din uddannelse.
Herunder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, som kommende studerende ofte spørger om.
Studieåret er delt op i blokke:
- Blok 1 og 2 i efteråret fra starten af september til slutningen af januar
- Blok 3 og 4 i foråret fra starten af februar til slutningen af juni
Ud over de 4 blokke i foråret og efteråret er det også muligt at tage kurser i sommerferien (blok 5).
Hver blok består af ca. 8 ugers undervisning, en eksamensuge og en mellemuge. Du vil altså have kortere kurser og gå til eksamen oftere, end du er vant til fra din ungdomsuddannelse.
Det sker i undervisningsugerne
I undervisningsugerne har du skemalagt undervisning sammen med dine medstuderende.
Det sker i eksamensugen
I eksamensugen har du eksamener. Afhængigt af hvornår på ugen dine eksamener ligger, skal du både bruge ugen til at
- forberede dig til eksamen
- deltage i eksamen.
Det sker i mellemugen
Mellemugen er skemafri. Det betyder, at der ikke er planlagt undervisning.
Du kan bruge ugen på at
- gå til reeksamen, hvis der er et tidligere kursus, du ikke har bestået
- forberede dig til dine næste kurser
- deltage i studierelevante arrangementer, hvis du har tid og lyst
- holde helt fri fra studiet og lade op til endnu en blok.
Studieårets opbygning i blokke betyder, at du får nyt skema op til 4 gange om året. Det skal de fleste nye studerende lige vænne sig til.
Dit skema ændrer sig fra blok til blok og er afhængig af, hvilken slags undervisning der er på dine kurser.
Alle kurser har en skemagruppe, alt efter hvilket tidsrum undervisningen ligger i. Ud fra skemagruppen kan du se, hvornår på ugen din undervisning kommer til at ligge.
På den måde kan du planlægge dine fritidsaktiviteter og evt. studiejob i god tid, før du får dit endelige skema.
Find skemagrupperne for de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning. Du finder skemagruppen til højre på kursets side.
Sådan er skemagrupperne fordelt
Undervisningsugen er opdelt i skemagruppe A, B, C og D.
| Mandag | Tirsdag | Onsdag | Torsdag | Fredag | |
|---|---|---|---|---|---|
| Kl. 8-10 | B | A | C | A | B |
| Kl. 10-12 | |||||
| Kl. 12-13 | |||||
| Kl. 13-15 | C | B | D | ||
| Kl. 15-17 | |||||
| Kl. 17-18 | |||||
Eksempel: Har du et kursus der ligger i skemagruppe B, er undervisningen placeret inden for følgende tidspunkter:
- Mandag kl. 8.00-12.00
- Tirsdag kl. 13.00-18.00
- Fredag kl. 8.00-13.00
Cirka en uge før du starter på uddannelsen, kan du se hvornår og hvor forelæsninger og øvelser er placeret. Du kan se dit skema på kunet.ku.dk eller i appen MyUCPH. Begge steder skal du bruge dit KU-login, som du modtager, inden du starter på uddannelsen.
Undervisningsformen er forskellig fra kursus til kursus. Noget undervisning har en anderledes form end den, du kender fra din ungdomsuddannelse.
Undervisningen veksler mellem
- forelæsninger i et stort auditorium sammen med mange andre studerende fra forskellige uddannelser (op til 350 i få kurser, dog ofte færre)
- øvelsestimer i mindre hold på 25-40 studerende, hvor I diskuterer og løser opgaver i grupper eller individuelt – for større forelæsninger vil bioinformatikerne typisk har øvelser sammen i 1-2 hold
- undervisning på mindre øvelseshold, lidt ligesom klasseundervisning på en ungdomsuddannelse
- projektarbejde i en forskningsgruppe
Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.
Det er dit ansvar at deltage i undervisningen
På universitetet bliver der generelt ikke registreret fravær. På de fleste kurser er det dit eget ansvar at dukke op til undervisningen.
På nogle kurser er der dog krav til, at du skal deltage i fx 80% af undervisningen.
Du vil typisk have ca. 15 timers undervisning og øvelser om ugen.
Du har enten to mindre kurser samtidig eller ét stort kursus per blok (et studieår består af fire blokke).
Kurserne er bygget forskelligt op, så din undervisningsuge kan både bestå af hele og halve undervisningsdage. Du kan også opleve at have en helt undervisningsfri dag.
I videoen herunder kan du høre tre studerende, Bothilde, Lise og Maria, fortælle om
- hvor meget undervisning de har
- hvordan de oplever, at det skifter fra blok til blok.
Du skal regne med ca. 28 timers forberedelse om ugen inklusiv eksamensforberedelse.
Du planlægger selv din forberedelse
Det er dig selv, der prioriterer dine opgaver, din forberedelse og din fritid, når du læser på universitetet.
Om du kommer til at bruge 286 timer på forberedelse hver uge er svært at vide på forhånd. Måske er du hurtigere til at forberede dig til de kurser, du synes er allermest spændende eller har let ved. Måske har du brug for mere tid til kurser, du synes er svære.
Når eksamen nærmer sig, vil du sikkert opleve, at du bruger mere tid end du plejer.
Det er forskelligt fra kursus til kursus, hvordan du får brug for at forberede dig for at være klædt bedst på til undervisningen.
Din forberedelse kan fx bestå i, at du
- løser opgaver
- læser undervisningsmateriale eller ser en videooptagelse af undervisningen
- gennemgår slides fra forelæsningerne
- laver gruppearbejde
- forbereder dig til programmeringsøvelser
Du får anbefalinger til, hvordan du kan forberede dig
Det er op til dig selv at beslutte, hvor meget du læser og forbereder dig til undervisningen. Der er altså ikke lektier på samme måde, som du kender det fra din ungdomsuddannelse.
Du får dog typisk en liste over litteratur og øvelser, der bliver gennemgået i løbet af hvert kursus. Se listen som et forslag til, hvad du kan læse og øve dig på.
På nogle kurser er der krav til, at du fx består et antal afleveringsopgaver i løbet af kurset for at kunne gå til eksamen.
Mængden af gruppearbejde varierer fra kursus til kursus. På nogle kurser er der meget gruppearbejde som en del af undervisningen, mens du på andre kurser skal arbejde individuelt.
Det er beskrevet i kursusbeskrivelsen, hvis gruppearbejde en del af undervisningsformen. Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.
Vær med i en studiegruppe
Alle studerende bliver inddelt i studiegrupper, når de begynder på uddannelsen. På den måde har du nogen at sparre med fagligt og socialt fra starten. Du kan senere i uddannelsen også vælge at arbejde sammen med andre eller alene. Langt de fleste studerende vælger at fortsætte i en studiegruppe det meste af studietiden.
I din studiegruppe kan du
- forberede dig til undervisningen
- vende din tvivl om det faglige stof
- samarbejde omkring opgaver på studiet.
Men din studiegruppe giver dig ikke kun sparring omkring det faglige. Den giver dig også et socialt tilhørsforhold og en masse vigtige erfaringer og nye redskaber, som du får brug for – både i dit studieliv og i dit kommende arbejdsliv.
