Hvorfor læse biologi? 

Biologi giver en forståelse for alt levende fra de mindste celler til de stor pattedyr. Gennem teori, laboratorieforsøg og feltture og med matematik og statistik som værktøj til beregning, lærer du at arbejde med levende organismer, fortolke forsøgsresultater og analysere biologisk problemer. Den viden er vigtig for både samfund og erhvervsliv.

Hvad kan jeg blive med biologi? 

Som biolog er du vigtig i arbejdet med at finde løsninger på udfordringer indenfor eksempelvis klima, biodiversitet og sygdomme hos mennesker, dyr og planter. Biologers viden er derfor eftertragtet hos offentlige og private organisationer, bl.a. rådgivende ingeniørfirmaer, natur- og miljøforvaltninger, medicinalindustrien eller miljøorganisationer.

Adgangskrav og optagelse

 

 

 

 

Undervisning og opbygning

Biologi er en eksperimentel uddannelse. Du får lov til at afprøve nye metoder og arbejder både i naturen og i laboratoriet. Vi har tilrettelagt en bred vifte af undervisningsformer til dig:

  • Forelæsninger i auditorier, hvor forskerne præsenterer nyt stof for en større forsamling.
  • Diskussionstimer på mindre hold, hvor du sammen med underviserne gennemgår og diskuterer teorien. Diskussionstimerne fungerer meget som den undervisning, du kender fra gymnasiet med en underviser i et mindre lokale, men undervisningen lægger samtidig op til, at du selv tager ansvar for dit studium.
  • Feltkurser, laboratorieøvelser og ekskursioner, hvor du arbejder med teorien i praksis.

Uddannelsens opbygning

Det første halvandet år af bacheloruddannelsen i biologi består af obligatoriske kurser, hvor du lærer biologiens hovedteorier og de vigtigste begreber og metoder at kende. Du får således en solid grundviden inden for de biologiske hovedområder.

Du skal arbejde med blandt andet organismekendskab, mikrobiologi, evolutionsbiologi, biokemi, økologi og fysiologi. Det giver dig en bred indføring i fagets teori, metoder og begreber.

Efter halvandet år skal du vælge en specialisering, hvor du enten følger den generelle profil i biologi eller den gymnasierettede specialisering. Se specialiseringerne herunder.

Som en del af uddannelsen har du en del valgfrie og begrænset valgfrie kurser, som du kan bruge på at læse andre fag, lave et virksomhedsprojekt eller tage til udlandet.

Du afslutter bacheloruddannelsen med et selvstændigt bachelorprojekt, hvor du selv vælger emne. Her kan du fordybe dig i en biologisk problemstilling, lære et forskningsområde bedre at kende og få praktiske erfaringer med eksperimentelt arbejde.

Få svar på ofte stillede spørgsmål om hverdagen på studiet her >>

Specialiseringer på biologi

 

Den generelle profil i biologi giver dig maksimal valgfrihed til at sammensætte lige netop den profil, du gerne vil have. Du har nemlig et helt års valgfrie og begrænset valgfrie kurser til rådighed.

Du kan bruge den valgfrie del til at gå i en bestemt retning inden for biologien, eksempelvis molekylærbiologi, mikrobiologi eller naturforvaltning – hvis du fx vil læse videre på en anden kandidatuddannelse end biologi, er det en god idé at kvalificere sig til den.

Du kan også vælge at fastholde bredden og tage fag fra mange forskellige fagområder.

 

Nedenfor kan du se, hvordan dit samlede studieforløb ser ud, inkl. det første halvandet års grundforløb:

Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4
1. år Organismernes diversitet Populationsbiologi Almen økologi Almen biokemi
Matematik/statistik Kemi Feltbiologi I, II og III
2. år  Almen molekylærbiologi Almen mikrobiologi Biologisk videnskabsteori Evolutionsbiologi
Almen cellebiologi Menneskets fysiologi Begrænset valgfrit kursus Begrænset valgfrit kursus
3. år  Valgfrit kursus Valgfrit kursus Begrænset valgfrit kursus Begrænset valgfrit kursus
Valgfrit kursus Valgfrit kursus Bachelorprojekt

Begrænset valgfrie kurser

Du skal vælge dine begrænset valgfrie kurser fra listerne herunder. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold.

Mindst ét af dine begrænset valgfrie kurser skal vælges fra denne liste:

Derudover skal du vælge op til tre kurser fra denne liste. Bemærk, at du kun kan vælge ét af kurserne på 15 ECTS:

 

 

 

 

Den gymnasierettede specialisering er for dig, der gerne senere vil have gode muligheder for at undervise i gymnasiet.

Specialiseringen er opbygget på en måde, så der er plads til at læse dit bifag, og desuden indgår der et obligatorisk kursus i naturfagsdidaktik (læren om at undervise naturfagligt) og pædagogik.

 

Nedenfor kan du se, hvordan dit studieforløb ser ud, inkl. det første halvandet års grundforløb:

Begrænset valgfrie kurser

Du skal vælge et begrænset valgfrit kursus fra listen herunder. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold.

Udlandsophold eller virksomhedsprojekt

Har du lyst til at rejse, opleve en fremmed kultur, møde nye mennesker, få en anden faglig tilgang til dit studie samt forbedre dine sprogkundskaber? Eller kunne du tænke dig at anvende teorier og metoder i praksis i en erhvervsmæssig sammenhæng, mens du opbygger forståelse for hverdagen på en arbejdsplads og samarbejdet med andre faggrupper? Så er et udlandsophold eller en virksomhedspraktik måske noget for dig.

Studieordninger

Biologi – forstå alt det levende

Bliv klogere på bacheloruddannelsen i biologi på Københavns Universitet. I filmen fortæller en række studerende og en underviser om uddannelsen og studielivet. Du får desuden præsenteret tre eksempler på de mange karrieremuligheder, uddannelsen giver dig.

Er uddannelsen noget for mig?

Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i biologi. Du kommer igennem 10 spørgsmål om uddannelsen.  Husk, at uddannelsestjekket er vejledende – der er ingen rigtige eller forkerte svar.

Karrieremuligheder

Når du læser på bacheloruddannelsen i biologi får du grundlæggende viden om den moderne biologis vigtigste fagområder og metoder. Du får også indsigt i, hvordan vi bruger biologien i praksis, både i erhvervslivet og i samfundet.

Det betyder bl.a., at du lærer:

  • at arbejde med levende organismer
  • at arbejde med forsøg i felten og i laboratoriet
  • at fortolke dine egne og andres forsøgsresultater
  • at formulere og analysere biologiske problemstillinger.

FAQ Karrieremuligheder

I løbet af det første halvandet år på uddannelsen får du overblik over de vigtigste organismegrupper, deres slægtskabsforhold og udvikling. Du kommer desuden til at arbejde med fagområder som populationsbiologi, adfærdsbiologi, cellebiologi og genetik samt lærer om de vigtigste økosystemers struktur og funktion.

Hvad du kan, når du er færdiguddannet afhænger af, hvilken retning du drejer uddannelsen i. Du kan gå efter en generel profil i biologi, hvor du kan vælge mellem mange forskellige kurser inden for fx plantebiologi, mikrobiologi, marinbiologi, naturforvaltning, botanik, etc.

Du kan også specialisere dig i bioinformatik, hvor du arbejder med biologiske data og bliver i stand til at bruge metoder og IT-værktøjer til at analysere og visualisere data. Og endelig kan du følge den gymnasierettede specialisering, der giver dig kompetencer til at undervise i biologi.

Når du har gennemført bacheloruddannelsen i biologi, har du også fået nogle mere generelle videnskabelige kompetencer:

  • du kan tage prøver og udføre analyser af prøverne i felten og i laboratoriet
  • du kan arbejde med forskellige kemiske, biokemiske, molekylære, genteknologiske og mikrobiologiske metoder i laboratoriet
  • du kan planlægge og udføre afgrænsede opgaver og eksperimenter
  • du kan formidle din viden om biologi mundtligt og skriftligt på videnskabeligt niveau
  • Du kan bruge matematik og statistik Excel og statistikprogrammet R til at analysere biologiske data

Læs mere om uddannelsens opbygning her

 

 

 

 

Det kan du blive som biolog

Se jobmuligheder og eksempler på karriereveje som færdiguddannet biolog fra Københavns Universitet.

Studieliv

Biologiuddannelsen er berømt for sit gode studiemiljø. Det skyldes ikke mindst uddannelsens fokus på praktisk arbejde i laboratoriet og i felten, som er med til at ryste holdene sammen.

De første halvandet år følger du undervisningen på et hold med 25-30 medstuderende, men blandt andet på kurset Feltbiologi kommer du til at møde studerende på tværs af årgangen.

På det sidste halvandet år blandes årgangen på kryds og tværs alt efter hvilke kurser, du vælger. I introugen starter du og dine medstuderende på campus med at lære hinanden og studiet at kende. I bliver fordelt i studiegrupper med 5-6 studerende og intro-ugen afsluttes med en hyttetur.

Biologistudiets samlingssted er uddannelsens hjemstavnslokale. Her kan man komme morgen, middag og aften og få en kop kaffe, læse, holde gruppemøder og hygge. Om fredagen transformerer lokalet sig til fredagsbaren Barwin.

Derudover er der en række grupper og foreninger, du som studerende kan være aktiv i og møde andre studerende på tværs af alle årgange:

Derudover sidder der biologistuderende i en række råd og udvalg fx studienævnet, Biologisk Instituts undervisningsudvalg, i Biologisk Instituts ledelse og på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. At sidde i disse udvalg giver dig en unik mulighed for at gøre en forskel, få indflydelse og giver også en masse kvalifikationer til det senere arbejdsliv.

Læs interviews med studerende fra Biologi >>

En studiestart for alle

Inden undervisningen starter, holder vi en studiestart i august for dig og dine nye medstuderende. Her står et hold af tutorer, der allerede går på din uddannelse, klar til at tage godt imod jer. Tutorerne har planlagt en række sociale og lærerige aktiviteter for alle, så du får en tryg og god start på din nye uddannelse.

Få indblik i, hvad der sker i din første tid på studiet – og hvornår du skal sætte kryds i kalenderen.

Mød de studerende

Det sociale liv på biologi er fedt. Man laver praktiske øvelser sammen med ens klassekammerater. Det giver noget ekstra socialt i forhold til en forelæsning. Vi skærer fx i frøer eller samler planter.

Frida, studerende på biologi, fra KU Studieliv podcasten
Hør podcast med Frida, der læser biologi

Besøg os

Du har flere muligheder for at besøge os på biologiuddannelsen. Her kan du få en forsmag på uddannelsen og studiemiljøet.

Åbent hus

Kom helt tæt på studiemiljøet, når vi inviterer til Åbent Hus i uge 9. Ved Åbent Hus kan du høre oplæg og få en snak med studievejledere om indholdet på uddannelsen, studievalg, studieformer, udlandsophold, fremtidige beskæftigelsesmuligheder, optagelsesregler osv.

 

 

Onsdag den 28. februar 2024 kl. 13:00-18:00 på

Nørre Campus
Universitetsparken 5
2100 København Ø

Find vej til Nørre Campus

Fredag den 1. marts 2024 kl. 13:00-18:00 på

Frederiksberg Campus
Thorvaldsensvej 40
1851 Frederiksberg C.

Find vej til Frederiksberg Campus

Skovskolen i Nødebo holder åbent hus bla. på uddannelserne Have- og parkingeniør, Urban Landskabsingeniør og Natur- og kulturformidler

Torsdag den 29. februar 2024

Skovskolen
Nødebovej 77A
Nødebo
3480 Fredensborg

 

 

En snak om uddannelsen i biologi

Til Åbent Hus kunne du møde Kristian, som læser biologi. I videoen fortæller han om uddannelsen.

Kontakt vejledningen

Du kan få flere oplysninger om studiet ved at henvende dig til vores vejledere:

Spørgsmål om ansøgning og optagelse

Har du spørgsmål til:

  • optagelse i kvote 1 eller kvote 2
  • ansøgningsprocedurer
  • adgangskrav
  • studievalg eller studietvivl
  • særlig støtte (SPS)

Spørgsmål om uddannelsen

Har du spørgsmål til:

  • uddannelsens undervisning og opbygning
  • studiemiljø
  • karrieremuligheder

Her ligger uddannelsen

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Nørre Campus, Ole Maaløes Vej 5, 2200 København N


Vis større kort

Spørgsmål og svar om studiet

Du vil opleve, at der er en række forskelle fra at være elev på en ungdomsuddannelse til at være bachelorstuderende på universitetet. Som studerende har du mere frihed – og også et større ansvar for selv at sætte kursen for din uddannelse.

Herunder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, som kommende studerende ofte spørger om.

Studieåret er delt op i blokke:

  • Blok 1 og 2 i efteråret fra starten af september til slutningen af januar
  • Blok 3 og 4 i foråret fra starten af februar til slutningen af juni

Ud over de 4 blokke i foråret og efteråret er det også muligt at tage kurser i sommerferien (blok 5).

 

 

Hver blok består af ca. 8 ugers undervisning, en eksamensuge og en mellemuge. Du vil altså have kortere kurser og gå til eksamen oftere, end du er vant til fra din ungdomsuddannelse.

Det sker i undervisningsugerne

I undervisningsugerne har du skemalagt undervisning sammen med dine medstuderende. 

Det sker i eksamensugen

I eksamensugen har du eksamener. Afhængigt af hvornår på ugen dine eksamener ligger, skal du både bruge ugen til at

  • forberede dig til eksamen
  • deltage i eksamen.

Det sker i mellemugen

Mellemugen er skemafri. Det betyder, at der ikke er planlagt undervisning.

Du kan bruge ugen på at

  • gå til reeksamen, hvis der er et tidligere kursus, du ikke har bestået
  • forberede dig til dine næste kurser
  • deltage i studierelevante arrangementer, hvis du har tid og lyst
  • holde helt fri fra studiet og lade op til endnu en blok.

 

Studieårets opbygning i blokke betyder, at du får nyt skema op til 4 gange om året. Det skal de fleste nye studerende lige vænne sig til.

Dit skema ændrer sig fra blok til blok og er afhængig af, hvilken slags undervisning der er på dine kurser.

 

 

Alle kurser har en skemagruppe, alt efter hvilket tidsrum undervisningen ligger i. Ud fra skemagruppen kan du se, hvornår på ugen din undervisning kommer til at ligge.

På den måde kan du planlægge dine fritidsaktiviteter og evt. studiejob i god tid, før du får dit endelige skema.

Find skemagrupperne for de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning. Du finder skemagruppen til højre på kursets side.

Sådan er skemagrupperne fordelt

Undervisningsugen er opdelt i skemagruppe A, B, C og D.

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
Kl. 8-10 B A C A B
Kl. 10-12
Kl. 12-13
Kl. 13-15 C B D
Kl. 15-17
Kl. 17-18

Eksempel: Har du et kursus der ligger i skemagruppe B, er undervisningen placeret inden for følgende tidspunkter:

  • Mandag kl. 8.00-12.00
  • Tirsdag kl. 13.00-18.00
  • Fredag kl. 8.00-13.00

Cirka en uge før du starter på uddannelsen, kan du se hvornår og hvor forelæsninger og øvelser er placeret. Du kan se dit skema på kunet.ku.dk eller i appen MyUCPH. Begge steder skal du bruge dit KU-login, som du modtager, inden du starter på uddannelsen.

 

Undervisningsformen er forskellig fra kursus til kursus. Noget undervisning har en anderledes form end den, du kender fra din ungdomsuddannelse.

Undervisningen veksler mellem

  • forelæsninger i et stort auditorium sammen med mange andre studerende (op til 180)
  • øvelsestimer i mindre hold på max 30 studerende, hvor I diskuterer og løser opgaver i grupper eller individuelt
  • undervisning på mindre øvelseshold, lidt ligesom klasseundervisning på en ungdomsuddannelse
  • laboratorieundervisning med praktiske forsøg.

Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

Det er dit ansvar at deltage i undervisningen

På universitetet bliver der generelt ikke registreret fravær. På de fleste kurser er det dit eget ansvar at dukke op til undervisningen.

På nogle kurser er der dog krav til, at du skal deltage i fx 80% af undervisningen eller i specifikke laboratorieøvelser.

 

 

 

 

Det er forskelligt fra kursus til kursus, hvordan du får brug for at forberede dig for at være klædt bedst på til undervisningen.

Din forberedelse kan fx bestå i, at du

  • løser opgaver
  • læser undervisningsmateriale
  • gennemgår slides fra forelæsningerne
  • laver gruppearbejde
  • forbereder dig til laboratorieøvelser.

Du får anbefalinger til, hvordan du kan forberede dig

Det er op til dig selv at beslutte, hvor meget du læser og forbereder dig til undervisningen. Der er altså ikke lektier på samme måde, som du kender det fra din ungdomsuddannelse.

Du får dog typisk en liste over litteratur og øvelser, der bliver gennemgået i løbet af hvert kursus. Se listen som et forslag til, hvad du kan læse og øve dig på.

På nogle kurser er der krav til, at du fx består et antal afleveringsopgaver i løbet af kurset for at kunne gå til eksamen.

 

 

Mængden af gruppearbejde varierer fra kursus til kursus. På nogle kurser er der meget gruppearbejde som en del af undervisningen, mens du på andre kurser skal arbejde individuelt.

Det er beskrevet i kursusbeskrivelsen, hvis gruppearbejde en del af undervisningsformen. Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

Vær med i en studiegruppe

Alle studerende bliver inddelt i studiegrupper, når de begynder på uddannelsen. På den måde har du nogen at sparre med fagligt og socialt fra starten. Du kan senere i uddannelsen også vælge at arbejde sammen med andre eller alene. Langt de fleste studerende vælger at fortsætte i en studiegruppe det meste af studietiden.

I din studiegruppe kan du

  • forberede dig til undervisningen
  • vende din tvivl om det faglige stof
  • samarbejde omkring opgaver på studiet.

Men din studiegruppe giver dig ikke kun sparring omkring det faglige. Den giver dig også et socialt tilhørsforhold og en masse vigtige erfaringer og nye redskaber, som du får brug for – både i dit studieliv og i dit kommende arbejdsliv.

 

Du kommer til at læse mange forskellige typer tekster i løbet af uddannelsen. Det kan både være kortere og længere tekster, fx artikler fra videnskabelige tidsskrifter og tekster fra lærebøger.

Noget læsestof vil være

  • svært, fordi det er helt nyt for dig
  • lettere, fordi det bygger videre på det faglige stof, du kender fra din ungdomsuddannelse.

Du vænner dig til det engelske

Selvom bacheloruddannelsen er dansksproget, kommer du til at møde tekster på både dansk og engelsk. Det kan også være, at undervisningen på enkelte af dine kurser er på engelsk.

Husk, at dine medstuderende er i samme båd som dig, så du er ikke alene om at skulle vænne dig til engelsk indhold. Du bliver bedre til at læse og formulere dig på engelsk i løbet af uddannelsen.

 

Lignende uddannelser