Hvorfor læse forsikringsmatematik?
Forsikringsmatematikere arbejder med matematik, jura og menneskers ve og vel. I løbet af studiet bliver du klog på blandt andet skadesforsikring, livsforsikring og forsikringsøkonomi, -regnskab og -jura. Vigtige kompetencer i et samfund, hvor de fleste mennesker har forsikringer og pensioner, der skal sikre dem i hverdagen.
Hvad kan jeg blive med forsikringsmatematik?
Der er rift om forsikringsmatematikere, som er blandt dem, der tjener mest som nyuddannede. Forsikringsmatematikere får job hos forsikringsselskaber, pensionskasser, banker, konsulenthuse og tilsynsmyndigheder. Her skal du fx løse statistiske og risikoteoretiske problemer og bruge den matematisk løsningsorienterede tilgang, du har lært på studiet.
Indholdsfortegnelse
Adgangskrav og optagelse
Du skal opfylde de generelle adgangskrav:
- En adgangsgivende eksamen med mindst 6,0 i gennemsnit
eller - En adgangsgivende eksamen med en bestået KU kvote 2-prøve
Desuden skal du have bestået disse fag, når du søger i kvote 1 og kvote 2:
- Dansk A
- Engelsk B
- Matematik A med et gennemsnit på mindst 7,0
Opfylder du ikke adgangskravene, se Eksamener, adgangskrav og supplering.
Ansøgningsfrister
Ansøgere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering.
- kvote 1: 5. juli. kl. 12
- kvote 2: 15. marts kl. 12
Ansøgere med yderligere dokumentation:
- kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12
Optagelse
Under Eksamener, adgangskrav og supplering kan du få mere information om adgangsgivende eksamener, hvad du gør, hvis du ikke opfylder adgangskravene og regler for supplering.
Har du brug for særlig støtte til din uddannelse?
Overvejer du at søge ind på Københavns Universitet, og har du en diagnose, funtionsnedsættelse, et handicap eller er neurodivergent? Læs mere om særlig støtte her
Har du studeret før?
Der er et par ting, du skal være opmærksom på, hvis du har studeret på en videregående uddannelse før.
Optagelsestal 2023
Adgangskvotient | 10,4 |
Standby-kvotient | 10,0 |
Optagne (pr. 1 okt) | 66 |
Fordeling i kvote 1 og kvote 2 (2024) |
90% / 10% |
Ansøgninger (heraf i kvote 2) |
319 (132) |
Aldersgennemsnit | 21,2 |
Kønsfordeling (m/k) | 66% / 34% |
Undervisning og opbygning
Her kan du læse om undervisning og opbygning på bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik. Du kan læse mere om indholdet af de enkelte kurser via skemaet nederst på siden.
Undervisning
På bacheloruddannelsen bliver du primært undervist på følgende måder:
- Forelæsninger i auditorier med dine medstuderende, hvor én underviser gennemgår nyt stof.
- Regneøvelser - bruges til gennemgang af stof og regning eller gennemgang af teoretiske opgaver. Dette fungerer meget som den undervisning, man kender fra gymnasiet med 15-30 studerende og en underviser i et mindre lokale.
- Computerøvelser, hvor teorien kan afprøves ved hjælp af computerprogrammer.
Opbygning
Der indgår en betydelig mængde matematik og statistik i uddannelsen i forsikringsmatematik, og næsten hele bacheloruddannelsen udgøres af obligatoriske kurser i matematik, statistik og forsikringsrelaterede emner.
Blandt de emner, du skal beskæftige dig med, er skadesforsikring – om forsikring i forhold til skader og ulykker.
Et andet er livsforsikringsmatematik, hvor du lærer noget om forsikring i forbindelse med store personlige livsforhold, for eksempel pension, dødsfald, invaliditet og ægteskab.
Det sidste område, forsikringsøkonomi, -regnskab og -jura, giver dig kendskab til de love og regler, der regulerer området, så du kan lave en meningsfuld og formålstjenlig analyse af en forsikringsrisiko.
Der er 15 ECTS valgfrihed på bachelorstudiet i forsikringsmatematik (svarende til et kvart års studier), hvor du selv sammensætter indholdet. Du kan specialisere dig inden for et særligt område inden for forsikringsmatematik eller tage kurser i et andet fagområde. Du kan også kombinere uddannelsen med et udlandsophold eller et virksomhedsprojekt, så du afprøver din viden fra universitetet ude i "det virkelige liv".
Få svar på ofte stillede spørgsmål om hverdagen på studiet her >>
Bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ser sådan ud:
Blok 1 | Blok 2 | Blok 3 | Blok 4 | |
---|---|---|---|---|
1. år | Introduktion til de matematiske fag | Lineær algebra i de matematiske fag | Analyse 0 | Analyse 1 |
Diskrete matematiske metoder | Forsikring og jura | |||
2. år | Lebesgueintegralet og målteori | Sandsynlighedsteori | Sandsynlighedsteori 2 | Matematisk statistik |
Introduktion til numerisk analyse | Statistiske metoder | Videnskabsteori for matematiske fag | Basic Non-Life Insurance Mathematics | |
3. år | Finansiering 1 | Grundlæggende livsforsikringsmatematik | Bachelorprojekt | |
Regression for Actuaries | Valgfrit kursus | Regnskab og jura | Valgfrit kursus |
En blok svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.
Udlandsophold eller virksomhedsprojekt
Har du lyst til at rejse, opleve en fremmed kultur, møde nye mennesker, få en anden faglig tilgang til dit studie samt forbedre dine sprogkundskaber? Eller kunne du tænke dig at anvende teorier og metoder i praksis i en erhvervsmæssig sammenhæng, mens du opbygger forståelse for hverdagen på en arbejdsplads og samarbejdet med andre faggrupper? Så er et udlandsophold eller en virksomhedspraktik måske noget for dig.
Studieordninger
Det kan du blive som aktuar - Nichlas
Nichlas er kandidat i forsikringsmatematik fra Københavns Universitet og arbejder som aktuar hos Danica Pension.
Er uddannelsen noget for mig?
Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik. Du kommer igennem 10 spørgsmål om uddannelsen. Husk, at uddannelsestjekket er vejledende – der er ingen rigtige eller forkerte svar.
Karrieremuligheder
Forsikringsmatematik er en uddannelse hvor du arbejder med en kombination af matematik, jura og menneskers ve og vel. Du får kompetencer, som er meget efterspurgte, fordi få besidder dem. Kandidater i forsikringsmatematik har derfor gode jobmuligheder efter endt uddannelse.
Du skal vælge at læse forsikringsmatematik, fordi du først og fremmest kan lide matematik. I løbet af studiet beskæftiger du dig med blandt andet skadesforsikring, livsforsikring og forsikringsøkonomi, -regnskab og -jura. De kompetencer du får med en uddannelse i forsikringsmatematik er vigtige i det moderne samfund, for hvem har ikke en pension eller en forsikring i dette land for at sikre sig i hverdagen og i alderdommen?
FAQ Karrieremuligheder
På bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik får du kompetencer til at:
- løse komplekse forsikringsmatematiske problemer med en matematisk og statistisk tilgang
- formidle og kommunikere komplekse forsikringsmatematiske spørgsmål i en matematiske ramme
- tage et komplekst forsikringsmatematisk problem og dele det op i lettere tilgængelige delproblemer
Uddannelsen giver dig en teoretisk og praktisk indsigt i matematik, statistik og sandsynlighedsregning. Med en uddannelse i forsikringsmatematik får du redskaber til at løse de statistiske og forsikringsmatematiske problemer, som kan opstå i den virkelige verden.
Se alle kompetencerne under Undervisning og bygning
Med en bachelor i forsikringsmatematik kan du læse videre på:
Se de kandidatuddannelser på KU, denne uddannelse giver adgang til
Forsikringsmatematikere (aktuarer) er meget eftertragtede på arbejdsmarkedet og er blandt dem, der tjener den højeste løn som nyuddannede. Du møder derfor reelt ingen arbejdsløshed efter uddannelsen. Som forsikringsmatematiker kan du blive ansat i:
- Forsikringsselskaber
- Pensionskasser
- Banker eller andre finansielle institutioner
- Konsulentvirksomheder
- Tilsynsmyndigheder
Her skal du blandt andet arbejde med at løse statistiske og risikoteoretiske problemer samt bruge den matematisk løsningsorienterede tilgang, du har lært i løbet af din uddannelse.
Det kan du blive som aktuar - Marie
Marie er kandidat i forsikringsmatematik fra Københavns Universitet og arbejder som aktuar hos Codan Forsikring.
Studieliv
De matematiske studier er kendt som nogle af København Universitets mest sociale studier, og det er ikke uden grund! Hver studieretning har sine faglige foreninger, idrætsforeninger og traditioner. Det bliver til en lang stribe arrangementer, store som små, som handler om at mødes på tværs af årgange og sommetider sammen med resten af MATH (Institut for Matematiske Fag).
Læs interviews med studerende på forsikringsmatematik >>
Studielivet på forsikringsmatematik byder på
Skattejagten er en af de nyere traditioner på de matematiske fag, som har slået igennem med stor succes. Her møder du en masse af dine medstuderende på tværs af alle årgangene til en dag med leg rundt i København. I får udleveret en liste med poster - nogle mere seriøse end andre - og så gælder det ellers om at udføre flest, inden tiden er gået. Skattejagten bliver afholdt i løbet af efteråret.
Matematikrevyen er med god tilnærmelse årets største begivenhed på MATH. Her samles en gruppe studerende på tværs af årgange og studier for at sammensætte en forestilling til stor glæde for instituttets øvrige ansatte og studerende. Revyen finder typisk sted omkring d. 1. december.
I begyndelsen af det nye år, vender vi næsen sydpå mod snedækkede bakker og står på ski. Nybegynderne hygger sig sammen på skiskolen, mens de mere garvede racer rundt andre steder i terrænet - kort sagt, alle kan være med. Når mørket falder på, samles vi til hygge, afterski, pubcrawl og andre spas og løjer. En tur for alle, der har lyst til at fjolle rundt på bakkerne og i byen - ta’ med!
Det er skam ikke kun i studiestarten, at vi på forsikringsmatematik ynder at klæde os i nogle uvante dragter. Det gør vi gerne ved enhver given lejlighed. Derfor har vi selvfølgelig også vores egen fastelavnsfest, hvor bedste udklædning præmieres. Så klæd dig i dit mest opfindsomme skryd, trop op og vær med til at hygge, grine og slå katten af tønden.
Årets smukkeste fest! Gallafesten, der foregår i sydenden af Vandrehallen, er for alle på MATH - fra den spæde rus til den kløgtige professor. Vi hjælpes altså fra alle tre fagmiljøer om at arrangere dette brag af en fest med mange deltagere fra alle retninger og årgange. Der vil være en lækker 3-retters menu, masser af sjov og selvfølgelig adskillige omgange Les Lanciers. Så stryg skjorten, find kjolen frem og kom glad! Gallafesten kommer sandsynligvis til at ligge i blok 4.
Med jævne mellemrum arrangeres seminarer, hvor enten ansatte eller gæsteforelæsere over et par timer fortæller om et mere avanceret emne. Typisk relaterer dette sig til deres forskning. Et studenterkollokvium er på samme måde et fagligt forum, hvor ældre studerende fortæller om emner, der interesserer dem. Den faglige tilgængelighed af kollokvierne svinger meget. Kollokvier og seminarer bliver slået op rundt omkring på HCØ. Virksomhedsbesøg arrangeres af de faglige foreninger eller af alumneforeningen GamMa.
Inden undervisningen starter, holder vi en studiestart i august for dig og dine nye medstuderende. Her står et hold af tutorer, der allerede går på din uddannelse, klar til at tage godt imod jer. Tutorerne har planlagt en række sociale og lærerige aktiviteter for alle, så du får en tryg og god start på din nye uddannelse.
Få indblik i, hvad der sker i din første tid på studiet – og hvornår du skal sætte kryds i kalenderen.
Besøg os
Du har flere muligheder for at besøge os på forsikringsmatematikuddannelsen. Her kan du få en forsmag på uddannelsen og studiemiljøet.
Åbent hus
Kom helt tæt på studiemiljøet, når vi inviterer til Åbent Hus i uge 9. Ved Åbent Hus kan du høre oplæg og få en snak med studievejledere om indholdet på uddannelsen, studievalg, studieformer, udlandsophold, fremtidige beskæftigelsesmuligheder, optagelsesregler osv.
- Bioinformatik
- Biokemi
- Biologi
- Bioteknologi
- Datalogi
- Datalogi-økonomi
- Forsikringsmatematik
- Fysik
- Fødevarer og ernæring
- Geografi og geoinformatik
- Geologi-geoscience
- Idræt og fysisk aktivitet
- Jordbrugsøkonomi
- Kemi
- Landskabsarkitektur
- Machine learning og datavidenskab
- Matematik
- Matematik-økonomi
- Medicinalkemi
- Molekylær biomedicin
- Nanoscience
- Natur- og kulturformidler (professionsbachelor)
- Naturressourcer
- Skov- og landskabsingeniør (professionsbachelor)
- Urban landskabsingeniør (professionsbachelor)
Derudover kan du møde en SPS-konsulent, studievejledere fra Vejledning & Optagelse, SCIENCE Studie- og karrierevejledning samt vores internationale vejledere.
Onsdag den 28. februar 2024 kl. 13:00-18:00 på
Nørre Campus
Universitetsparken 5
2100 København Ø
Fredag den 1. marts 2024 kl. 13:00-18:00 på
Frederiksberg Campus
Thorvaldsensvej 40
1851 Frederiksberg C.
Find vej til Frederiksberg Campus
Skovskolen i Nødebo holder åbent hus bla. på uddannelserne Have- og parkingeniør, Urban Landskabsingeniør og Natur- og kulturformidler
Torsdag den 29. februar 2024
Skovskolen
Nødebovej 77A
Nødebo
3480 Fredensborg
Programmet for dagen offentliggøres senere. Til den tid vi du kunne se, hvornår de enkelte uddannelser holder oplæg.
Vær opmærksom på, at det koster penge at parkere på Campus-arealerne i København. Der kan betales med mobilen. Orienter jer det pågældende sted.
Find vej til Frederiksberg Campus
Forældrecafé
Er du bare chauffør? Eller har du spørgsmål til, hvordan du bedst hjælper dit unge menneske i gang med en universitetsuddannelse?
Så slip ham eller hende løs i boderne og til uddannelsesoplæggene og slå dig ned i forældrecaféen, hvor du over en kop kaffe eller te kan tale med andre forældre, SCIENCEs studie- og karrierevejledere, SPS-konsulenten og de studieledere og undervisere, der dropper forbi i løbet af dagen.
En snak om uddannelsen i forsikringsmatematik
Til Åbent Hus kunne du møde Michala, som læser forsikringsmatematik. I videoen fortæller hun om uddannelsen.
Kontakt vejledningen
Du kan få flere oplysninger om studiet ved at henvende dig til vores vejledere:
Spørgsmål om ansøgning og optagelse
Har du spørgsmål til:
- optagelse i kvote 1 eller kvote 2
- ansøgningsprocedurer
- adgangskrav
- studievalg eller studietvivl
- særlig støtte (SPS)
Spørgsmål om uddannelsen
Har du spørgsmål til:
- uddannelsens undervisning og opbygning
- studiemiljø
- karrieremuligheder
Her ligger uddannelsen
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Nørre Campus, Universitetsparken 5, 2100 København Ø
Vis større kort
Spørgsmål og svar om studiet
Du vil opleve, at der er en række forskelle fra at være elev på en ungdomsuddannelse til at være bachelorstuderende på universitetet. Som studerende har du mere frihed – og også et større ansvar for selv at sætte kursen for din uddannelse.
Herunder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, som kommende studerende ofte spørger om.
Studieåret er delt op i blokke:
- Blok 1 og 2 i efteråret fra starten af september til slutningen af januar
- Blok 3 og 4 i foråret fra starten af februar til slutningen af juni
Ud over de 4 blokke i foråret og efteråret er det også muligt at tage kurser i sommerferien (blok 5).
Hver blok består af ca. 8 ugers undervisning, en eksamensuge og en mellemuge. Du vil altså have kortere kurser og gå til eksamen oftere, end du er vant til fra din ungdomsuddannelse.
Det sker i undervisningsugerne
I undervisningsugerne har du skemalagt undervisning sammen med dine medstuderende.
Det sker i eksamensugen
I eksamensugen har du eksamener. Afhængigt af hvornår på ugen dine eksamener ligger, skal du både bruge ugen til at
- forberede dig til eksamen
- deltage i eksamen.
Det sker i mellemugen
Mellemugen er skemafri. Det betyder, at der ikke er planlagt undervisning.
Du kan bruge ugen på at
- gå til reeksamen, hvis der er et tidligere kursus, du ikke har bestået
- forberede dig til dine næste kurser
- deltage i studierelevante arrangementer, hvis du har tid og lyst
- holde helt fri fra studiet og lade op til endnu en blok.
Studieårets opbygning i blokke betyder, at du får nyt skema op til 4 gange om året. Det skal de fleste nye studerende lige vænne sig til.
Dit skema ændrer sig fra blok til blok og er afhængig af, hvilken slags undervisning der er på dine kurser.
Alle kurser har en skemagruppe, alt efter hvilket tidsrum undervisningen ligger i. Ud fra skemagruppen kan du se, hvornår på ugen din undervisning kommer til at ligge.
På den måde kan du planlægge dine fritidsaktiviteter og evt. studiejob i god tid, før du får dit endelige skema.
Find skemagrupperne for de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning. Du finder skemagruppen til højre på kursets side.
Sådan er skemagrupperne fordelt
Undervisningsugen er opdelt i skemagruppe A, B, C og D.
Mandag | Tirsdag | Onsdag | Torsdag | Fredag | |
---|---|---|---|---|---|
Kl. 8-10 | B | A | C | A | B |
Kl. 10-12 | |||||
Kl. 12-13 | |||||
Kl. 13-15 | C | B | D | ||
Kl. 15-17 | |||||
Kl. 17-18 |
Eksempel: Har du et kursus der ligger i skemagruppe B, er undervisningen placeret inden for følgende tidspunkter:
- Mandag kl. 8.00-12.00
- Tirsdag kl. 13.00-18.00
- Fredag kl. 8.00-13.00
Cirka en uge før du starter på uddannelsen, kan du se hvornår og hvor forelæsninger og øvelser er placeret. Du kan se dit skema på kunet.ku.dk eller i appen MyUCPH. Begge steder skal du bruge dit KU-login, som du modtager, inden du starter på uddannelsen.
Undervisningsformen er forskellig fra kursus til kursus. Noget undervisning har en anderledes form end den, du kender fra din ungdomsuddannelse.
Undervisningen veksler mellem
- forelæsninger i et stort auditorium sammen med mange andre studerende
- undervisning på mindre øvelseshold, lidt ligesom klasseundervisning på en ungdomsuddannelse
- regn-selv tid/studiecafé, hvor du løser opgaver i grupper eller individuelt og kan stille spørgsmål, når noget er svært
Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.
Det er dit ansvar at deltage i undervisningen
På universitetet bliver der generelt ikke registreret fravær. På de fleste kurser er det dit eget ansvar at dukke op til undervisningen.
På nogle kurser er der dog krav til, at du skal deltage i fx 80% af undervisningen.
Du vil typisk have ca. 20 timers undervisning om ugen.
Du har enten to mindre kurser samtidig eller ét stort kursus per blok (et studieår består af fire blokke).
Kurserne er bygget forskelligt op, så din undervisningsuge kan både bestå af hele og halve undervisningsdage. Du kan også opleve at have en helt undervisningsfri dag.
I videoen herunder kan du høre tre studerende, Bothilde, Lise og Maria, fortælle om
- hvor meget undervisning de har
- hvordan de oplever, at det skifter fra blok til blok.
Du skal regne med ca. 26 timers forberedelse om ugen inklusiv eksamensforberedelse.
Du planlægger selv din forberedelse
Det er dig selv, der prioriterer dine opgaver, din forberedelse og din fritid, når du læser på universitetet.
Om du kommer til at bruge 26 timer på forberedelse hver uge er svært at vide på forhånd. Måske er du hurtigere til at forberede dig til de kurser, du synes er allermest spændende eller har let ved. Måske har du brug for mere tid til kurser, du synes er svære.
Når eksamen nærmer sig, vil du sikkert opleve, at du bruger mere tid end du plejer.
Det er forskelligt fra kursus til kursus, hvordan du får brug for at forberede dig for at være klædt bedst på til undervisningen.
Din forberedelse kan fx bestå i, at du
- skriver opgaver
- regner øvelsesopgaver
- løser tidligere eksamenssæt
- læser undervisningsmateriale
- forbereder fremlæggelser til mundtlig eksamen
Du får anbefalinger til, hvordan du kan forberede dig
Det er op til dig selv at beslutte, hvor meget du læser og forbereder dig til undervisningen. Der er altså ikke lektier på samme måde, som du kender det fra din ungdomsuddannelse.
Du får dog typisk en liste over litteratur og øvelser, der bliver gennemgået i løbet af hvert kursus. Se listen som et forslag til, hvad du kan læse og øve dig på.
På nogle kurser er der krav til, at du fx består et antal afleveringsopgaver i løbet af kurset for at kunne gå til eksamen.
Mængden af gruppearbejde varierer fra kursus til kursus. På nogle kurser er der meget gruppearbejde som en del af undervisningen, mens du på andre kurser skal arbejde individuelt.
Det er beskrevet i kursusbeskrivelsen, hvis gruppearbejde en del af undervisningsformen. Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.
Vær med i en studiegruppe
Alle studerende bliver inddelt i studiegrupper, når de begynder på uddannelsen. På den måde har du nogen at sparre med fagligt og socialt fra starten. Du kan senere i uddannelsen også vælge at arbejde sammen med andre eller alene. Langt de fleste studerende vælger at fortsætte i en studiegruppe det meste af studietiden.
I din studiegruppe kan du
- forberede dig til undervisningen
- vende din tvivl om det faglige stof
- samarbejde omkring opgaver på studiet.
Men din studiegruppe giver dig ikke kun sparring omkring det faglige. Den giver dig også et socialt tilhørsforhold og en masse vigtige erfaringer og nye redskaber, som du får brug for – både i dit studieliv og i dit kommende arbejdsliv.
Du kommer til at læse mange forskellige typer tekster i løbet af uddannelsen. Det kan både være kortere og længere tekster, fx artikler fra videnskabelige tidsskrifter og tekster fra lærebøger.
Noget læsestof vil være
- svært, fordi det er helt nyt for dig
- lettere, fordi det bygger videre på det faglige stof, du kender fra din ungdomsuddannelse.
Du vænner dig til det engelske
Selvom bacheloruddannelsen er dansksproget, kommer du til at møde tekster på både dansk og engelsk. Det kan også være, at undervisningen på enkelte af dine kurser er på engelsk.
Husk, at dine medstuderende er i samme båd som dig, så du er ikke alene om at skulle vænne dig til engelsk indhold. Du bliver bedre til at læse og formulere dig på engelsk i løbet af uddannelsen.