Hvorfor læse geografi og geoinformatik? 

Du kommer til at studere alt fra klima, jord og vand, til migration, regional ulighed samt forvaltning af naturressourcer og byudvikling. Geografiske informationssystemer, som er digital kortlægning af rumlige data om både natur og mennesker, og jordobservation fra droner og satellitter er vigtige digitale værktøjer i uddannelsen.

Hvad kan jeg blive med geografi og geoinformatik? 

Uddannelsen giver jobmuligheder i både den offentlige forvaltning og i private konsulentfirmaer, fx inden for byplanlægning, miljøundersøgelser, klimasikring samt erhvervsudvikling. Som geograf får du jobmuligheder både i Danmark og i udlandet, fx ved NGO’er og internationale organisationer. Der vil også være jobmuligheder inden for undervisning.

Adgangskrav og optagelse

 

 

 

 

Undervisning og opbygning

På bacheloruddannelsen i geografi og geoinformatik bliver du primært undervist på fire måder:

  • Forelæsninger i auditorier med 50-100 studerende, hvor en underviser gennemgår nyt stof.
  • Øvelser og eksaminatorier, som bruges til gennemgang af stof og i mindre omfang regneopgaver samt til gennemgang af teoretiske opgaver. Dette fungerer meget som den undervisning, du kender fra din ungdomsuddannelse med 15-20 studerende og en underviser i et mindre lokale.
  • Ekskursioner, hvor du kommer ud og ser på de ting, du har lært ved forelæsningerne og øvelserne.
  • Feltarbejde, hvor du skal bruge din teoretiske og metodiske viden ude i 'felten' og behandle dine data efterfølgende. Enten i et laboratorium (inden for naturgeografi) eller ved at anvende specialiserede computerprogrammer (fx til analyse af spørgeskemaer). Første år på bacheloruddannelsen slutter fx med et naturgeografisk feltkursus til Skallingen i Vestjylland. Se en film fra kurset sidste år >>

 

Opbygning

På bacheloruddannelsen kan du vælge mellem en generel profil i geografi og geoinformatik og en gymnasierettet specialisering, som giver dig kompetencer til at undervise i faget.

Studieforløb og valgfrihed på den generelle profil

Vælger du den generelle profil har du på tredje år mulighed for selv at sammensætte et studieforløb ved hjælp af dine valgfrie og begrænset valgfrie kurser. På den måde kan du fokusere på den del af geografien, som du synes er mest spændende.

Vi har lavet fire forskellige studieforløb, der kan give dig en særlig profil inden for geograf, men du kan også vælge selv at kombinere kurser og dermed skabe din egen tværfaglige profil.

Du kan desuden bruge noget af din valgfrihed på at lave et virksomhedsprojekt, følge kurser på andre universiteter eller tage på studieophold i udlandet.

Få svar på ofte stillede spørgsmål om hverdagen på studiet her >>

Specialiseringer og studieforløb på geografi og geoinformatik

 

Den generelle profil består af sammenlagt to års obligatoriske kurser og et år med begrænset valgfrie og valgfrie kurser. På den obligatoriske del af uddannelsen får du en grundig introduktion til kulturgeografi og naturgeografi, herunder sammenhængen mellem de forskellige dele af geografien. Geoinformatik og andre redskaber til at arbejde med geografiske problemstillinger er også vigtige elementer.

Du afslutter første år på uddannelsen med feltkurser, hvor du afprøver teorien i praksis. Der er desuden stor fokus på projektarbejde og udarbejdelse af rapporter, både i grupper og individuelt.

De begrænset valgfrie kurser er inddelt i fire grupper: miljøgeografi, samfundsgeografi, naturgeografi og geoinformatik, som betyder, at du enten kan specialisere dig eller vælge at fortsætte med den brede profil fra de obligatoriske kurser (se under studieforløb).

Den generelle profil ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4
1. år Kultur- og naturgeografi By og regional udvikling Kulturgeografisk feltkursus
Geografiske informations systemer og kartografi Grundlæggende statistik Klimatologi og hydrologi Naturgeografisk feltkursus
2. år Globalisering og rumlig forandring i det globale syd Geografiens videnskabsteori Problemorienteret projektarbejde
Samfundsmæssigt væsentlige stofstrømme Globale geosystemer Begrænset valgfrit kursus Begrænset valgfrit kursus
3. år Valgfrit kursus Valgfrit kursus Begrænset valgfrit kursus Begrænset valgfrit kursus
Begrænset valgfrit kursus Valgfrit kursus Bachelorprojekt

Begrænset valgfrie kurser

Du skal vælge seks begrænset valgfrie kurser fra listen herunder. Vælger du at lave et virksomhedsprojekt tæller det som to kurser.

 

På den gymnasierettede specialisering får du kompetencer til at undervise i geografi, fx i gymnasiet.

Specialiseringen har stort set de samme kurser som den generelle profil. Du har dog færre valgfrie kurser, da du kombinerer geografi og geoinformatik med et sidefag, som kan være et af de andre naturvidenskabelige fag, fx matematik, biologi eller fysik.

Du kan også gå i en anden retning og vælge mellem de mange sproglige, samfundsfaglige eller teologiske fag, der udbydes på Københavns Universitet.

 

Den gymnasierettede specialisering ser således ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

 

 

Ved at tilrettelægge din uddannelse i et studieforløb, får du mulighed for at beskæftige dig mere indgående med et emneområde. Gennem de forskellige valgfrie og begrænset valgfrie kurser kan du sammensætte dit eget studieforløb eller vælge et af nedenstående studieforløb:

NaturgeografiGeoinformatik 

Studiet i geoinformatik har fokus på indsamling, analyse og formidling af digitale geodata. Specielt har anvendelsen af Geografiske Informationssystemer (GIS) og Remote Sensing en central plads i geoinformatikstudiet. Disse IT-værktøjer kan blandt andet lagre og kombinere digitale kort, fly- og satellitbilleder med registreringer af arealinformation og menneskelig aktivitet. GIS anvendes for eksempel til vurderinger af naturressourcer og konsekvenser af menneskelige påvirkninger af miljøet.

GIS anvendes også i stigende grad indenfor logistikområdet i beregninger af optimale kørselsruter for vareudbringning, dynamisk distriktsplanlægning og i geo-marketingsanalyser af optimale placeringer af eksempelvis nye virksomheder eller butikscentre i forhold til kundegrundlaget.

Studiet i geoinformatik giver dig en unik mulighed for at kombinere en bred geografisk forståelse med viden om de moderne IT-værktøjer, der kan danne baggrund for en avanceret geografisk computerbaseret analyse af fænomener i "den virkelige verden".

MiljøgeografiMiljøgeografi 

Studiet i miljøgeografi er læren om ressourcer og produktion. Her opnår du viden om de natur- og kulturgeografiske aspekter af samfundets forvaltning af ressourcer og miljø på forskellige geografiske skalaer (for eksempel regionalt, nationalt eller globalt). Denne viden opnår du igennem systemteoretiske og -analytiske tilgange til samfundets måde at forvalte stof- og energiressourcer på, både i landbrug og andre produktionsformer.

Du arbejder med centrale problemstillinger indenfor natur- og landskabsforvaltning, global fødevareproduktion, samt forandringsprocesserne i den globale arealanvendelse. Det giver dig en bedre forståelse af komplekse ressource- og miljøproblemer på grænsefladen mellem natur- og samfundsvidenskaben.

Samfundsgeografi Naturgeografi 

Studiet i naturgeografi er læren om landskabsanalyse, miljø- og naturprocesser. Her opnår du en teoretisk viden om naturlige og menneskeskabte fysiske processer i landskabet. Du lærer også om sammenhængen mellem forskellige typer af processer samt relationen imellem processer og miljøforandringer.

Du oparbejder desuden en praktisk viden gennem felt- og laboratoriearbejde, hvor du lærer at indsamle, analysere og vurdere data (for eksempel klimadata). Ved hjælp af forskellige IT-værktøjer lærer du at modellere en lang række landskabsdannende processer, som blandt andet kan anvendes i forbindelse med forvaltning af landskab og miljø.

GeoinformatikSamfundsgeografi 

Studiet i samfundsgeografi er læren om samfundsmæssige processer og rumlig forandring. Her opnår du en bred samfundsfaglig viden og forståelse for, hvordan sociale, politiske og økonomiske forhold tilsammen skaber rammerne for geografiske forskelle i forskellige skalaer (for eksempel urbant, regionalt, nationalt eller globalt).

Du får også viden om teorier og begreber indenfor byplanlægning og erhvervsudvikling samt forskellige aspekter indenfor den socioøkonomiske og politiske geografi. For eksempel arbejder du med relationerne imellem forandringer i den industrialiserede verden og udviklingen i udviklingslandene, og herunder sammenhængen mellem aspekter af globalisering og ændringer i lokale forhold.

I samfundsgeografien lærer du desuden at indsamle og databehandle kvalitative og kvantitative data, og på den måde får du også prøvet kræfter med feltarbejde.

 

Naturgeografisk feltkursus

Mød en række studerende på naturgeografisk feltkursus - et førsteårskursus på geografi & geoinformatik på Københavns Universitet.

Udlandsophold eller virksomhedsprojekt

Har du lyst til at rejse, opleve en fremmed kultur, møde nye mennesker, få en anden faglig tilgang til dit studie samt forbedre dine sprogkundskaber? Eller kunne du tænke dig at anvende teorier og metoder i praksis i en erhvervsmæssig sammenhæng, mens du opbygger forståelse for hverdagen på en arbejdsplads og samarbejdet med andre faggrupper? Så er et udlandsophold eller en virksomhedspraktik måske noget for dig.

Studieordninger

Geografi – forstå verden som en helhed

Bliv klogere på bacheloruddannelsen i geografi og geoinformatik på Københavns Universitet. De studerende og en underviser fortæller om uddannelsen, studielivet og feltturene. Du møder desuden to færdiguddannede kandidater i job.

Er uddannelsen noget for mig?

Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i geografi og geoinformatik. Du kommer igennem 10 spørgsmål om uddannelsen.  Husk, at uddannelsestjekket er vejledende – der er ingen rigtige eller forkerte svar.

Karrieremuligheder

Med en uddannelse i geografi har du et stærkt udgangspunkt for at arbejde med lokale, nationale og globale problemstillinger på et tværvidenskabeligt grundlag.

Du har en solid viden om, hvordan de store samfundsmæssige udfordringer er opstået og kan håndteres – fx klimaforandringer, naturbeskyttelse, plastikforurening, byplanlægning, og sociale og økonomiske forandringer i Danmark og udviklingslande.

Som færdiguddannet i geografi og geoinformatik har du fået mange forskellige kompetencer:

  • Du ved, hvilke lokale og globale socioøkonomiske relationer og processer, der påvirker byudviklingen og -planlægningen i storbyer.
  • Du har forståelse for, hvad globaliseringen betyder for det danske arbejdsmarked og for den regionale erhvervsudvikling.
  • Du har indsigt i, hvordan lokal udvikling påvirker global migration og ændrede bosættelsesmønstre i udviklingslande.
  • Du forstår komplekse miljøproblemer som fx klimaforandringer og plastikforurening, både gennem studiet af de naturlige processer og samfundets håndtering af miljøet.
  • Du har indsigt i sedimenttransport og aflejringer af tungmetaller i fx Vadehavet og kan koble det til den mest hensigtsmæssige naturforvaltning.
  • Du har indsigt i jordbundsudvikling, fx jordens binding eller frigivelse af CO2 ved global opvarmning i arktiske områder eller danske vådområder.
  • Du kan bruge forskellige værktøjer til at arbejde med disse problemstillinger, fx geografiske informationssystemer, interviewmetoder og brug af måleinstrumenter.

På baggrund af denne brede viden har du desuden fået nogle meget vigtige kompetencer, der ofte fører til at geografer ’’sidder for bordenden’, når andre discipliner skal tale sammen:

  • Du kan indgå i tværfaglige grupper og projekter på baggrund af en bred faglig forståelse.
  • Du kan forstå og samarbejde med personer med anden videnskabelig baggrund.

Læs mere om studiet under Undervisning og opbygning >>

 

Med en bacheloruddannelse i geografi og geoinformatik kan du læse videre på den to-årige, engelsksprogede kandidatuddannelse i geografi og geoinformatik. Her kan du specialisere dig i kulturgeografi, naturgeografi eller geoinformatik.

Du kan også læse videre på disse engelskesprogede kandidatuddannelser på Københavns Universitet:

Du kan også læse videre på lignende uddannelser på andre universiteter i Danmark og i udlandet.

Se hvilke kandidater på KU, denne uddannelse er forhåndsgodkendt til at give adgang

 

Verden er så at sige din arbejdsplads. Geografer ansættes i mange forskellige typer job inden for den offentlige administration, i private virksomheder eller som undervisere på forskellige niveauer.

Ofte ansættes geografer på baggrund af deres problem- og projektorienterede tilgang til opgaverne samt et bredt kendskab til samfunds- og naturmæssige problemstillinger, der giver en forståelse for andre discipliner.

Kombinationen imellem 'bredde' og 'dybde' betyder, at geografer ansættes i mange forskellige typer af job, som fx i:

  • det private erhvervsliv – det kunne være i rådgivende ingeniørfirmaer, virksomheder, der arbejder med infrastruktur eller i produktions- og finanssektoren, hvor der arbejdes med bæredygtig produktion og investeringer.
  • den offentlige administration – som byplanlæggere, projektkoordinatorer, miljømedarbejdere, fritidskonsulenter, erhvervsudviklingskonsulenter, studie-og erhvervsvejledere, mv.
  • danske og internationale organisationer som Verdensnaturfonden (WWF), Mellemfolkeligt Samvirke eller FN – som projektmedarbejder eller leder, hjemme eller udstationeret.
  • interesseorganisationer som konsulent.
  • ungdomsuddannelser eller på seminarier som underviser.

 

Ja, det kan du.

Geografi på Københavns Universitet har et levende og aktivt forskningsmiljø med mange ph.d.-studerende og forskere. For at blive forsker skal du først læse videre på en kandidatuddannelse og derefter gennemføre en ph.d.-uddannelse. Der er mulighed for at tage en ph.d. i geografi på Københavns Universitet og på andre universiteter både i Danmark og i udlandet.

 

Det kan du blive som geograf - Claus

Claus er kandidat i geografi fra Københavns Universitet og arbejder som lærer i naturgeografi på Frederiksborg Gymnasium.

Studieliv

Som studerende har du mulighed for at engagere dig fagligt og socialt i studielivet på det niveau, der passer dig. Her kan du læse om de forskellige tilbud, vi har til dig. 

Råd og foreninger for geografi-studerende

 

Geofagrådet er for både geografi- og geologistuderende. Som studerende er du automatisk medlem og kan deltage i møder og arrangementer om studenterpolitik, uddannelseskvalitet, studiemiljø og fællesskabet på uddannelserne. Geofagrådet giver også støtte til de forskellige foreninger på studierne og er din kontakt til universitetets større råd og struktur.

Geofagrådet beskæftiger sig altså med alt, hvad der rører sig på geografi- og geologistudierne i et forsøg på at skabe så godt et studie og studieliv som muligt. Fagrådets skiftende formandskab kan kontaktes personligt eller på fagrådets facebookprofil, Geofagrådets Venner. Derudover administrerer fagrådet Geotavlen, en facebookgruppe hvor du kan få et overblik over det, der foregår på studierne.

 

 

I NGS arbejder vi for at fremme det sociale liv på tværs af årgangene med naturgeografien som det fælles samlingspunkt.

Som medlem får du et indblik i naturgeografiens bredde og naturgeografens muligheder – både under og efter studiet. Derfor arrangerer vi alt fra relevante frokostoplæg og ekskursioner til virksomheder, til efterårets traditionelle svampetur og andet friluftsliv. Vi administrerer også instituttets nye grejbank med bl.a. udlånstelte.

Vi er en forening af studerende og for studerende med stort fokus på medlemsinddragelse. Bliv medlem af Facebook-gruppen Naturgeografisk Studenterforening, hvor vi også slår relevante studiejobs og lignende op, eller kontakt administratorerne direkte.

 

 

SGS har til formål at samle samfundsgeografer i et netværk, som danner rammen om et godt studiemiljø.

Vi afholder ligesom NGS faglige events, der fx handler om byplanlægning, udviklingsgeografi og andre felter inden for samfundsgeografien. Yderligere afholder vi en årlig studietur uden for Danmarks grænser med både et fagligt tema og socialt fokus.

Du kan følge med på Samfundsgeografisk Studenterforening på Facebook, hvor der også slås relevante studiejobs og lignende op, eller kontakte administratorerne direkte.

 

 

Geobaren er de studerendes fælles fredagsbar og naturlige samlingssted. Der afholdes bar ca. hver anden fredag gennem blokkene, og der er altid gang i den, med vekslende temaer og konkurrencer! Datoer og tidspunkter kan ses på Geobar og plakater på instituttet. Geobaren administreres af frivillige studerende på geografi og geologi.

 

 

Festudvalget består af studerende på tværs af studier og årgange, som afholder tre årlige fester: semesterstartsfesten, julefesten og forårsfesten. Festudvalget står for planlægning, oppyntning, afholdelse og oprydning efter festerne. Hvis du har lyst til at være med, skal du holde øje med opslag på instituttet og Geotavlen.

 

 

  • Isbjerget – instituttets fælleskøkken, der lægger hus til alt fra fællesspisninger til juleklip, drevet af studerende
  • Geofodbold – vores fodboldhold i fakultetets fodboldturnering SCIENCEcup’en
  • Begynderbold (geo) – fodboldholdet til nybegynderne
  • Geo-strikkeklubben – de kreative typer med garn og pinde

Det Kongelige Danske Geografiske Selskab

I Det Kongelige Danske Geografiske Selskab deltager geografer og andre interesserede fra en bred del af samfundet. Selskabet har eksisteret siden 1876 og har til formål at fremme kendskabet til Jorden og dens beboere samt at udbrede interessen for geografisk videnskab.

Selskabet afholder løbende møder med foredrag om geografiske emner. Geografistuderende kan blive medlem af selskabet.

European Geography Association (EGEA) i København

EGEA er en faglig netværksorganisation, som sætter studerende og unge geografer i forbindelse med hinanden. På EGEA's hjemmeside kan man indgå i forskellige udvekslingsaftaler, og der er gode muligheder for at skabe netværk i Europa.

 

Læs interviews med studerende fra geografi og geoinformatik >>

Geografi og geoinformatik dagbogsvideo

Caroline fortæller om livet som studerende på bacheloruddannelsen i geografi og geoinformatik.

En studiestart for alle

Inden undervisningen starter, holder vi en studiestart i august for dig og dine nye medstuderende. Her står et hold af tutorer, der allerede går på din uddannelse, klar til at tage godt imod jer. Tutorerne har planlagt en række sociale og lærerige aktiviteter for alle, så du får en tryg og god start på din nye uddannelse.

Få indblik i, hvad der sker i din første tid på studiet – og hvornår du skal sætte kryds i kalenderen.

Mød de studerende

Det sociale liv er en meget stor del af geografi og geoinformatik. Vi har rigtig mange fede udvalg, og så har vi også vores egen fredagsbar, som hedder Geobar. Den er jeg selv med i, og det er en mega fed bar.

Mia, studerende på geografi og geoinformatik, fra KU Studieliv podcasten
Hør podcast med Mia, der læser geografi og geoinformatik

Besøg os

Du har flere muligheder for at besøge os på geografiuddannelsen og få en forsmag på uddannelsen og studiemiljøet.

Åbent hus

Kom helt tæt på studiemiljøet, når vi inviterer til Åbent Hus i uge 9. Ved Åbent Hus kan du høre oplæg og få en snak med studievejledere om indholdet på uddannelsen, studievalg, studieformer, udlandsophold, fremtidige beskæftigelsesmuligheder, optagelsesregler osv.

 

 

Onsdag den 28. februar 2024 kl. 13:00-18:00 på

Nørre Campus
Universitetsparken 5
2100 København Ø

Find vej til Nørre Campus

Fredag den 1. marts 2024 kl. 13:00-18:00 på

Frederiksberg Campus
Thorvaldsensvej 40
1851 Frederiksberg C.

Find vej til Frederiksberg Campus

Skovskolen i Nødebo holder åbent hus bla. på uddannelserne Have- og parkingeniør, Urban Landskabsingeniør og Natur- og kulturformidler

Torsdag den 29. februar 2024

Skovskolen
Nødebovej 77A
Nødebo
3480 Fredensborg

 

 

En snak om uddannelsen i geografi og geoinformatik

Til Åbent Hus kunne du møde Nikoline og Joseph, som læser geografi og geoinformatik. I videoen fortæller de om uddannelsen.

Kontakt vejledningen

Du kan få flere oplysninger om studiet ved at henvende dig til vores vejledere:

Spørgsmål om ansøgning og optagelse

Har du spørgsmål til:

  • optagelse i kvote 1 eller kvote 2
  • ansøgningsprocedurer
  • adgangskrav
  • studievalg eller studietvivl
  • særlig støtte (SPS)

Spørgsmål om uddannelsen

Har du spørgsmål til:

  • uddannelsens undervisning og opbygning
  • studiemiljø
  • karrieremuligheder

Her ligger uddannelsen

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Frederiksberg Campus, Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg C


Vis større kort

Spørgsmål og svar om studiet

Du vil opleve, at der er en række forskelle fra at være elev på en ungdomsuddannelse til at være bachelorstuderende på universitetet. Som studerende har du mere frihed – og også et større ansvar for selv at sætte kursen for din uddannelse.

Herunder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, som kommende studerende ofte spørger om.

Studieåret er delt op i blokke:

  • Blok 1 og 2 i efteråret fra starten af september til slutningen af januar
  • Blok 3 og 4 i foråret fra starten af februar til slutningen af juni

Ud over de 4 blokke i foråret og efteråret er det også muligt at tage kurser i sommerferien (blok 5).

 

 

Hver blok består af ca. 8 ugers undervisning, en eksamensuge og en mellemuge. Du vil altså have kortere kurser og gå til eksamen oftere, end du er vant til fra din ungdomsuddannelse.

Det sker i undervisningsugerne

I undervisningsugerne har du skemalagt undervisning sammen med dine medstuderende. 

Det sker i eksamensugen

I eksamensugen har du eksamener. Afhængigt af hvornår på ugen dine eksamener ligger, skal du både bruge ugen til at

  • forberede dig til eksamen
  • deltage i eksamen.

Det sker i mellemugen

Mellemugen er skemafri. Det betyder, at der ikke er planlagt undervisning.

Du kan bruge ugen på at

  • gå til reeksamen, hvis der er et tidligere kursus, du ikke har bestået
  • forberede dig til dine næste kurser
  • deltage i studierelevante arrangementer, hvis du har tid og lyst
  • holde helt fri fra studiet og lade op til endnu en blok.

 

Studieårets opbygning i blokke betyder, at du får nyt skema op til 4 gange om året. Det skal de fleste nye studerende lige vænne sig til.

Dit skema ændrer sig fra blok til blok og er afhængig af, hvilken slags undervisning der er på dine kurser.

 

 

Alle kurser har en skemagruppe, alt efter hvilket tidsrum undervisningen ligger i. Ud fra skemagruppen kan du se, hvornår på ugen din undervisning kommer til at ligge.

På den måde kan du planlægge dine fritidsaktiviteter og evt. studiejob i god tid, før du får dit endelige skema.

Find skemagrupperne for de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning. Du finder skemagruppen til højre på kursets side.

Sådan er skemagrupperne fordelt

Undervisningsugen er opdelt i skemagruppe A, B, C og D.

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
Kl. 8-10 B A C A B
Kl. 10-12
Kl. 12-13
Kl. 13-15 C B D
Kl. 15-17
Kl. 17-18

Eksempel: Har du et kursus der ligger i skemagruppe B, er undervisningen placeret inden for følgende tidspunkter:

  • Mandag kl. 8.00-12.00
  • Tirsdag kl. 13.00-18.00
  • Fredag kl. 8.00-13.00

Cirka en uge før du starter på uddannelsen, kan du se hvornår og hvor forelæsninger og øvelser er placeret. Du kan se dit skema på kunet.ku.dk eller i appen MyUCPH. Begge steder skal du bruge dit KU-login, som du modtager, inden du starter på uddannelsen.

 

Undervisningsformen er forskellig fra kursus til kursus. Noget undervisning har en anderledes form end den, du kender fra din ungdomsuddannelse.

Undervisningen veksler mellem

  • forelæsninger i et stort auditorium sammen med mange andre studerende
  • øvelsestimer, hvor du løser opgaver i grupper eller individuelt
  • feltture og ekskursioner

Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

Det er dit ansvar at deltage i undervisningen

På universitetet bliver der generelt ikke registreret fravær. På de fleste kurser er det dit eget ansvar at dukke op til undervisningen.

På nogle kurser er der dog krav til, at du skal deltage i fx 80% af undervisningen.

 

 

Du vil typisk have ca. 18-20 timers undervisning om ugen det første år og lidt mindre på andet og tredje år.

Du har enten to mindre kurser samtidig eller ét stort kursus per blok (et studieår består af fire blokke).

Kurserne er bygget forskelligt op, så din undervisningsuge kan både bestå af hele og halve undervisningsdage. Du kan også opleve at have en helt undervisningsfri dag.

I videoen herunder kan du høre tre studerende, Bothilde, Lise og Maria, fortælle om

  • hvor meget undervisning de har
  • hvordan de oplever, at det skifter fra blok til blok.

 

 

 

Det er forskelligt fra kursus til kursus, hvordan du får brug for at forberede dig for at være klædt bedst på til undervisningen.

Din forberedelse kan fx bestå i, at du

  • skriver opgaver.
  • regner øvelser.
  • løser tidligere eksamenssæt.
  • læser undervisningsmateriale.
  • laver gruppearbejde.

Du får anbefalinger til, hvordan du kan forberede dig

Det er op til dig selv at beslutte, hvor meget du læser og forbereder dig til undervisningen. Der er altså ikke lektier på samme måde, som du kender det fra din ungdomsuddannelse. Men forberedelsen er meget vigtig for at få et godt udbytte af undervisningen.

Du får dog typisk en liste over litteratur og øvelser, der bliver gennemgået i løbet af hvert kursus. Se listen som et forslag til, hvad du kan læse og øve dig på.

På nogle kurser er der krav til, at du fx består et antal afleveringsopgaver i løbet af kurset for at kunne gå til eksamen.

 

 

Mængden af gruppearbejde varierer fra kursus til kursus. På nogle kurser er der meget gruppearbejde som en del af undervisningen, mens du på andre kurser skal arbejde individuelt.

Det er beskrevet i kursusbeskrivelsen, hvis gruppearbejde en del af undervisningsformen. Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

Vær med i en studiegruppe

Alle studerende bliver inddelt i studiegrupper, når de begynder på uddannelsen. På den måde har du nogen at sparre med fagligt og socialt fra starten. Du kan senere i uddannelsen også vælge at arbejde sammen med andre eller alene. Langt de fleste studerende vælger at fortsætte i en studiegruppe det meste af studietiden.

I din studiegruppe kan du

  • forberede dig til undervisningen
  • vende din tvivl om det faglige stof
  • samarbejde omkring opgaver på studiet.

Men din studiegruppe giver dig ikke kun sparring omkring det faglige. Den giver dig også et socialt tilhørsforhold og en masse vigtige erfaringer og nye redskaber, som du får brug for – både i dit studieliv og i dit kommende arbejdsliv.

 

Du kommer til at læse mange forskellige typer tekster i løbet af uddannelsen. Det kan både være kortere og længere tekster, fx artikler fra videnskabelige tidsskrifter og tekster fra lærebøger.

Noget læsestof vil være

  • svært, fordi det er helt nyt for dig
  • lettere, fordi det bygger videre på det faglige stof, du kender fra din ungdomsuddannelse.

Du vænner dig til det engelske

Selvom bacheloruddannelsen er dansksproget, kommer du til at møde tekster på både dansk og engelsk. Det kan også være, at undervisningen på enkelte af dine kurser er på engelsk.

Husk, at dine medstuderende er i samme båd som dig, så du er ikke alene om at skulle vænne dig til engelsk indhold. Du bliver bedre til at læse og formulere dig på engelsk i løbet af uddannelsen.

 

Lignende uddannelser