Hvorfor læse matematik? 

Du lærer at håndtere og løse komplekse problemer, og du kan bruge din matematiske viden til at løse problemer inden for flere videnskabelige områder. Matematikere er meget eftertragtede på arbejdsmarkedet, og der er reelt ingen arbejdsløshed.

Hvad kan jeg blive med matematik? 

Som matematiker bliver du typisk ansat i IT-virksomheder, konsulentvirksomheder eller banker og andre finansielle institutioner, men dine jobmuligheder afhænger af, hvilken retning, du vælger at specialisere dig i.

Adgangskrav og optagelse

 

 

 

 

Undervisning og opbygning

På bacheloruddannelsen bliver du primært undervist på tre måder:

  • Forelæsninger i auditorier med dine medstuderende, hvor en underviser gennemgår nyt stof og nye beviser.
  • Regneøvelser, som du skal bruge til gennemgang af stof og regning/gennemgang af teoretiske opgaver. Dette fungerer meget som den undervisning, du kender fra gymnasiet med 15-30 studerende og en underviser i et mindre lokale.
  • Computerøvelser, hvor du kan afprøve teorien ved hjælp af computerprogrammer.

 

Opbygning

På bacheloruddannelsen får du en matematisk grundviden. Du får indsigt i centrale matematiske discipliner: analyse, algebra, sandsynlighedsregning og geometri, og du lærer hvilke typer af spørgsmål og svar, der er karakteristiske inden for matematikken. Du får indsigt i at formulere og løse matematiske problemer og ræsonnere matematisk.

På uddannelsens andet år vælger du mellem tre specialiseringer. På specialiseringen i matematik fortsætter du med den brede vifte af matematik-discipliner. Du kan også specialisere dig i statistik – eller du kan vælge den gymnasierettede specialisering, hvor du får kompetencer til at undervise.

På tredje år har du en del valgfrie kurser, som du bl.a. kan bruge på at tage til udlandet eller lave et virksomhedsprojekt.

Få svar på ofte stillede spørgsmål om hverdagen på studiet her >>

 

Specialiseringer i matematik

 

Specialiseringen i matematik ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

 

 

Specialiseringen i statistik ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

 

 

Hvis du vil undervise i matematik, bør du overveje at følge den gymnasierettede specialisering i matematik. Her kombinerer du matematikken med et sidefag, så du får undervisningskompetence i begge fag. Der bliver større og større mangel på matematiklærere på ungdomsuddannelserne, så du er næsten garanteret et job, hvis du har matematik i din fagkombination.

Det er blevet lettere at blive matematiklærer

Inden du starter på matematikkurserne, holder vi et kursus for dig, der har været væk fra matematikken. Vi genopfrisker matematikken fra din ungdomsuddannelse og får dig flyvende i gang. Derfor hedder det Springbrætskursus

På dit første kursus, Introduktion til de matematiske fag, kommer du på øvelseshold med andre sidefagsstuderende, og øvelserne er sammensat, så de giver mest mulig mening for dig, der vil være matematiklærer.

Derudover følger du kurser, der har en didaktisk, videnskabsteoretisk og historisk tilgang til matematikken. De har alle til formål at ruste dig bedst muligt til at undervise i matematik.

Den gymnasierettede specialisering i matematik ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

 

Udlandsophold eller virksomhedsprojekt

Har du lyst til at rejse, opleve en fremmed kultur, møde nye mennesker, få en anden faglig tilgang til dit studie samt forbedre dine sprogkundskaber? Eller kunne du tænke dig at anvende teorier og metoder i praksis i en erhvervsmæssig sammenhæng, mens du opbygger forståelse for hverdagen på en arbejdsplads og samarbejdet med andre faggrupper? Så er et udlandsophold eller en virksomhedspraktik måske noget for dig.

Studieordninger

Dagligdagen på matematikstudiet

Maja fortæller om livet som studerende på bacheloruddannelsen i matematik.

Er uddannelsen noget for mig?

Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i matematik. Du kommer igennem 12 spørgsmål om uddannelsen.  Husk, at uddannelsestjekket er vejledende – der er ingen rigtige eller forkerte svar.

Karrieremuligheder

Som matematiker bliver du mester i at anvende dine metoder og værktøjer til at løse problemer på et abstrakt eller generelt niveau. For virksomheder er matematikere eftertragtede, fordi de løser problemerne én gang for alle. 

I løbet af din uddannelse kan du specialisere dig i forskellige grene af matematikken, fx statistik, sandsynlighedsregning og algebra. Det giver dig mulighed for at følge din foretrukne karrierevej. Fælles for alle specialiseringerne er, at de alle er attraktive for både private virksomheder og offentlige institutioner.

FAQ Karrieremuligheder

 

På bacheloruddannelsen i matematik bliver du god til at:

  • tage et komplekst problem og dele det op i lettere tilgængelige delproblemer
  • forstå og gennemføre matematiske beviser på en præcis og korrekt måde
  • kunne bruge din matematiske viden til at løse problemer inden for flere videnskabelige sektorer
  • anskue og løse problemer med en matematisk tilgang

Uddannelsen giver dig teoretisk og praktisk indsigt i matematik. Du kan løse problemer og se matematiske sammenhænge, og denne egenskab er meget efterspurgt.

Se alle kompetencerne under Undervisning og opbygning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det kan du blive som matematiker - Jerôme

Se hvad du kan blive som kandidat i matematik fra Københavns Universitet. Jerôme er strategikonsulent hos Bain & Company.

Gymnasielærer i matematik

Mød Lubna og Nicole, der er færdiguddannede gymnasielærere i matematik. Jacob studerer matematik på Københavns Universitet, men han underviser allerede på studenterkursus.

Studieliv

Matematik er nok et af København Universitets mest sociale studier, og det er ikke uden grund! Der er en lang stribe af sociale og faglige arrangementer, store som små, som handler om at mødes på tværs af årgange og på tværs af de matematiske uddannelser.

 Læs interviews med studerende fra matematik >>

Her er nogle af de muligheder, studielivet byder på: 

 

Matematikrevyen er årets største begivenhed på matematik. Her samles en gruppe studerende på tværs af årgange og studier for at sammensætte en forestilling til stor glæde for instituttets øvrige ansatte og studerende. Revyen finder typisk sted i slutningen af november.

 

 

I begyndelsen af det nye år, vender vi næsen sydpå mod snedækkede bakker og står på ski. Nybegynderne hygger sig sammen på skiskolen, mens de mere garvede racer rundt andre steder i terrænet – kort sagt: alle kan være med. Når mørket falder på, samles vi til hygge, afterski, pubcrawl og spas og løjer. En tur for alle, der har lyst til at fjolle rundt på bakkerne og i byen – ta’ med!

 

 

Gallafesten, der arrangeres af studerende, er årets smukkeste fest.  Den afholdes både for studerende og ansatte på matematik. Der vil være en lækker 3-retters menu, masser af sjov og selvfølgelig adskillige omgange Les Lanciers. Så stryg skjorten, find kjolen frem og kom glad!

 

 

Fælles matematisk fredagsbar er et arrangement, der afholdes fire gange om året hvor studerende mødes på tværs af de matematiske studier til forfriskninger og godt selskab. I løbet af aftenen er der tradition for forskellige frivillige aktiviteter, herunder et konkurrerende element i form af en quiz, alle kan være med på.

 

 

Matematik har et fodboldhold, der hver fredag spiller imod en anden uddannelse på fakultetet for at vinde den traditionsrige fodboldturnering (SCIENCE-Cuppen). Vi har cheerleaders til kampene, og vi kan prale af at have den største fangruppe, da de fleste plejer at tage til kampene efter lektiecafé, uanset om de kan lide fodbold eller ej.

 

 

Med jævne mellemrum arrangeres seminarer, hvor ansatte eller gæsteforelæsere over et par timer fortæller om et spændende emne. Der bliver også arrangeret ”studenterkollokvium”, som på samme måde er et fagligt arrangement, hvor ældre studerende fortæller om emner, der interesserer dem. Virksomhedsbesøg arrangeres af de faglige foreninger eller af alumneforeningen GamMa, og er meget populære.

 

Matematikuddannelsen

Mød Abrahim og Sidsel, som læser matematik på Københavns Universitet. Hør om uddannelsens indhold, undervisningen, studiemiljøet og meget mere.

En studiestart for alle

Inden undervisningen starter, holder vi en studiestart i august for dig og dine nye medstuderende. Her står et hold af tutorer, der allerede går på din uddannelse, klar til at tage godt imod jer. Tutorerne har planlagt en række sociale og lærerige aktiviteter for alle, så du får en tryg og god start på din nye uddannelse.

Få indblik i, hvad der sker i din første tid på studiet – og hvornår du skal sætte kryds i kalenderen.

Mød de studerende

Meget kort sagt er man dybest set bare specialist i at løse problemer med logisk tænkning. Man har en eller anden type opgave, og så skal man ud fra nogle præmisser komme frem til, hvordan man kan løse den.

Albert, studerende på matematik, fra KU Studieliv podcasten
Lyt til podcast med Albert, studerende på matematik

Besøg os

Du har flere muligheder for at besøge os på matematikuddannelsen. Her kan du få en forsmag på uddannelsen og studiemiljøet.

Åbent hus

Kom helt tæt på studiemiljøet, når vi inviterer til Åbent Hus i uge 9. Ved Åbent Hus kan du høre oplæg og få en snak med studievejledere om indholdet på uddannelsen, studievalg, studieformer, udlandsophold, fremtidige beskæftigelsesmuligheder, optagelsesregler osv.

 

 

Onsdag den 28. februar 2024 kl. 13:00-18:00 på

Nørre Campus
Universitetsparken 5
2100 København Ø

Find vej til Nørre Campus

Fredag den 1. marts 2024 kl. 13:00-18:00 på

Frederiksberg Campus
Thorvaldsensvej 40
1851 Frederiksberg C.

Find vej til Frederiksberg Campus

Skovskolen i Nødebo holder åbent hus bla. på uddannelserne Have- og parkingeniør, Urban Landskabsingeniør og Natur- og kulturformidler

Torsdag den 29. februar 2024

Skovskolen
Nødebovej 77A
Nødebo
3480 Fredensborg

 

 

En snak om uddannelsen i matematik

Til Åbent Hus kunne du møde Rafei og Alexandra, som læser matematik. I videoen fortæller de om uddannelsen.

Kontakt vejledningen

Du kan få flere oplysninger om studiet ved at henvende dig til vores vejledere:

Spørgsmål om ansøgning og optagelse

Har du spørgsmål til:

  • optagelse i kvote 1 eller kvote 2
  • ansøgningsprocedurer
  • adgangskrav
  • studievalg eller studietvivl
  • særlig støtte (SPS)

Spørgsmål om uddannelsen

Har du spørgsmål til:

  • uddannelsens undervisning og opbygning
  • studiemiljø
  • karrieremuligheder

Her ligger uddannelsen

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Nørre Campus, Universitetsparken 5, 2100 København Ø


Vis større kort

Spørgsmål og svar om studiet

Du vil opleve, at der er en række forskelle fra at være elev på en ungdomsuddannelse til at være bachelorstuderende på universitetet. Som studerende har du mere frihed – og også et større ansvar for selv at sætte kursen for din uddannelse.

Herunder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, som kommende studerende ofte spørger om.

 

Studieåret er delt op i blokke:

  • Blok 1 og 2 i efteråret fra starten af september til slutningen af januar
  • Blok 3 og 4 i foråret fra starten af februar til slutningen af juni

Ud over de 4 blokke i foråret og efteråret er det også muligt at tage kurser i sommerferien (blok 5).

 

 

Hver blok består af ca. 8 ugers undervisning, en eksamensuge og en mellemuge. Du vil altså have kortere kurser og gå til eksamen oftere, end du er vant til fra din ungdomsuddannelse.

Det sker i undervisningsugerne

I undervisningsugerne har du skemalagt undervisning sammen med dine medstuderende. 

Det sker i eksamensugen

I eksamensugen har du eksamener. Afhængigt af hvornår på ugen dine eksamener ligger, skal du både bruge ugen til at

  • forberede dig til eksamen
  • deltage i eksamen.

Det sker i mellemugen

Mellemugen er skemafri. Det betyder, at der ikke er planlagt undervisning.

Du kan bruge ugen på at

  • gå til reeksamen, hvis der er et tidligere kursus, du ikke har bestået
  • forberede dig til dine næste kurser
  • deltage i studierelevante arrangementer, hvis du har tid og lyst
  • holde helt fri fra studiet og lade op til endnu en blok.

 

Studieårets opbygning i blokke betyder, at du får nyt skema op til 4 gange om året. Det skal de fleste nye studerende lige vænne sig til.

Dit skema ændrer sig fra blok til blok og er afhængig af, hvilken slags undervisning der er på dine kurser.

 

 

Alle kurser har en skemagruppe, alt efter hvilket tidsrum undervisningen ligger i. Ud fra skemagruppen kan du se, hvornår på ugen din undervisning kommer til at ligge.

På den måde kan du planlægge dine fritidsaktiviteter og evt. studiejob i god tid, før du får dit endelige skema.

Find skemagrupperne for de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning. Du finder skemagruppen til højre på kursets side.

Sådan er skemagrupperne fordelt

Undervisningsugen er opdelt i skemagruppe A, B, C og D.

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
Kl. 8-10 B A C A B
Kl. 10-12
Kl. 12-13
Kl. 13-15 C B D
Kl. 15-17
Kl. 17-18

Eksempel: Har du et kursus der ligger i skemagruppe B, er undervisningen placeret inden for følgende tidspunkter:

  • Mandag kl. 8.00-12.00
  • Tirsdag kl. 13.00-18.00
  • Fredag kl. 8.00-13.00

Cirka en uge før du starter på uddannelsen, kan du se hvornår og hvor forelæsninger og øvelser er placeret. Du kan se dit skema på kunet.ku.dk eller i appen MyUCPH. Begge steder skal du bruge dit KU-login, som du modtager, inden du starter på uddannelsen.

 

 

 

 

 

Undervisningsformen er forskellig fra kursus til kursus. Noget undervisning har en anderledes form end den, du kender fra din ungdomsuddannelse.

Undervisningen veksler mellem

  • forelæsninger i et stort auditorium sammen med mange andre studerende
  • regn-selv tid/studiecafé, hvor du løser opgaver i grupper eller individuelt og kan stille spørgsmål
  • undervisning på mindre øvelseshold, lidt ligesom klasseundervisning på en ungdomsuddannelse

Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

Det er dit ansvar at deltage i undervisningen

På universitetet bliver der generelt ikke registreret fravær. På de fleste kurser er det dit eget ansvar at dukke op til undervisningen.

På nogle kurser er der dog krav til, at du skal deltage i fx 80% af undervisningen.

 

 

 

 

Det er forskelligt fra kursus til kursus, hvordan du får brug for at forberede dig for at være klædt bedst på til undervisningen.

Din forberedelse kan fx bestå i, at du

  • skriver opgaver
  • regner øvelser
  • løser tidligere eksamenssæt
  • læser undervisningsmateriale
  • forbereder fremlæggelser til mundtlig eksamen

Du får anbefalinger til, hvordan du kan forberede dig

Det er op til dig selv at beslutte, hvor meget du læser og forbereder dig til undervisningen. Der er altså ikke lektier på samme måde, som du kender det fra din ungdomsuddannelse.

Du får dog typisk en liste over litteratur og øvelser, der bliver gennemgået i løbet af hvert kursus. Se listen som et forslag til, hvad du kan læse og øve dig på.

På nogle kurser er der krav til, at du fx består et antal afleveringsopgaver i løbet af kurset for at kunne gå til eksamen.

 

 

Mængden af gruppearbejde varierer fra kursus til kursus. På nogle kurser er der meget gruppearbejde som en del af undervisningen, mens du på andre kurser skal arbejde individuelt.

Det er beskrevet i kursusbeskrivelsen, hvis gruppearbejde en del af undervisningsformen. Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

Vær med i en studiegruppe

Alle studerende bliver inddelt i studiegrupper, når de begynder på uddannelsen. På den måde har du nogen at sparre med fagligt og socialt fra starten. Du kan senere i uddannelsen også vælge at arbejde sammen med andre eller alene. Langt de fleste studerende vælger at fortsætte i en studiegruppe det meste af studietiden.

I din studiegruppe kan du

  • forberede dig til undervisningen
  • vende din tvivl om det faglige stof
  • samarbejde omkring opgaver på studiet.

Men din studiegruppe giver dig ikke kun sparring omkring det faglige. Den giver dig også et socialt tilhørsforhold og en masse vigtige erfaringer og nye redskaber, som du får brug for – både i dit studieliv og i dit kommende arbejdsliv.

 

Du kommer til at læse mange forskellige typer tekster i løbet af uddannelsen. Det kan både være kortere og længere tekster, fx artikler fra videnskabelige tidsskrifter og tekster fra lærebøger.

Noget læsestof vil være

  • svært, fordi det er helt nyt for dig
  • lettere, fordi det bygger videre på det faglige stof, du kender fra din ungdomsuddannelse.

Du vænner dig til det engelske

Selvom bacheloruddannelsen er dansksproget, kommer du til at møde tekster på både dansk og engelsk. Det kan også være, at undervisningen på enkelte af dine kurser er på engelsk.

Husk, at dine medstuderende er i samme båd som dig, så du er ikke alene om at skulle vænne dig til engelsk indhold. Du bliver bedre til at læse og formulere dig på engelsk i løbet af uddannelsen.

 

Lignende uddannelser